Brev:
Kan ikke være vågen ret længe af gangen
Hej Helen,
Adam på 3,5 mdr har et problem, som jeg ikke synes at jeg kan læse som meget om nogen steder. Ofte har folk det modsatte problem. Hans døgnrytme er ikke ret god. Han kan maks holde sig vågen en time til 1,5. Men oftest 45-60 min og efter 30 min er han allerede pylret og ked. Derefter kan han så kun sove 30-60 min og sådan ser alle hans dage ud og har næsten gjort hele tiden. Derudover kan han heller ikke holde sig mere vågen end til klokken 17, hvor han kommer i seng og sover til næste dag ved 6-7 tiden. Dog ofte med opvågninger en gang i timen nogle gange hver 2. time efter kl 24. Og det er ikke fordi han er sulten. Om natten spiser han ofte kun 2 gange. Men efter 3 timer tilbyder jeg ham når han vågner op, men han bliver bare urolig og får han sutten falder han i søvn med det samme.
Vores dage ser derfor ca sådan ud:
6-7: vågner op ( vil ofte ikke have noget at spise)
Så ligger vi og snakker lidt 30-45 min ( her plejer min kæreste at stå op med ham og jeg sover 1-2 timer, men efter han er gået ind i det sidste spring er han blevet ret morsyg og bryder helt sammen hvis han har hygget sig/ været alene med sin far. Så pt. er det lige sat på stand by til dette spring er overstået)
Så får han ofte lidt at spise ( spiser fint, vejer 8,5 kg)
Kl. 7-8: første lur
Her sover han så ofte kun 30-45 min.
Så er han vågen 1 time ( prøver jeg at trække den til generelt)
Sover 45-60 min
Spiser ca hver 3 time inden han bliver lagt.
Ved 12-13 tiden går vi en tur i barnevogn, men det forlænger ikke hans lur og han kan ikke ligge og hygge sig i den når han vågner så vil han op og bliver ellers ked.
Lur 30-60 min/ vågen ca 1 time står så på til kl 17 og så er han helt færdig. Kommer derfor i seng og sover ofte rigtig godt til kl 22-23 ( hvis jeg ligger ved siden af) får lidt at spise, sover så til kl 24-01 og herefter vågner han ca en gang i timen hver anden time, men som sagt ikke fordi han er sulten. Han bliver blot urolig men er ikke svær at få til at sove igen.
Tidligere ville han kun sove sine lure i slyngevuggen med konstant bevægelse, men for ca 10 dage siden (samtidig med dette spring) blev han rigtig ked hver gang han blev lagt i den og er han ...
... nu ok med at sove i sengen. ( han startede med at sove i en seng der stod op af vores, men sover nu kun i vores seng og jeg synes at det har gjort ham lidt mindre urolig) men igen det er sammen med mig. Derfor er vi nu sammen 24 timer i døgnet. Ikke at det gør noget, men han har aldrig virket som en der havde behov for at hænge på mig.
SP. troede i starten at han var sensitiv og opfordrede os til at blive hjemme i 2 mdr, hvilket vi har gjort og det har også gjort at han stoppede med at være ked om aftenen, men efter sidste besøg for 1 uge siden lavede hun en masse små test med ham og der sagde hun at han var hel fin og nok ikke sensitiv alligevel. Men derfor kan han godt tage meget ind samtidig med at der sker en masse i hans hovede og har derfor brug for lidt mere ro end andre babyer.
Jeg har ofte veninder på besøg og det går helt fint, så er han en lille charmetrold og de må også gerne holde ham i små bidder af gangen.
Men jeg synes at det er svært at teste om han er ok med at være ude, da han kun kan holde sig vågen så kort tid af gangen samt derefter kun vil sove i sengen med mig.
Jeg tænker selv at hvis det kunne være muligt at få en bedre rytme om dagen med længere lure/vågne perioder, så vil hans overskud og glæde også blive meget bedre.
Jeg synes at jeg har prøvet alt: med slyngevuggen. I ro/ konstant i bevægelse/ bevægelse lige inden jeg ved at han er ved at vågne op. Med og uden musik/ sang fra mor/ tv/ tale / fast hånd på kroppen osv. Det samme i barnevognen. I sengen er jeg hos ham hele tiden og forsøger også her at få ham til at sove videre. ( han bliver rasende ved svøb ) Når han vågner er han glad og ligner en der har sovet i 2 timer og bestemt ikke en der vil sove videre. Og han ender med at blive ked, når jeg har forsøgt at få ham til at sove videre og så står vi op.
En bedre rytme kunne måske også gøre at han kunne komme i seng ved 19 tiden tænker jeg?
Jeg håber at du kan kaste lidt lys over vores situation!
Mange hilsner og tak for en super brevkasse!
Ps. Kunne det være fantastisk hvis man kunne købe dine bøger som e-bøger. Jeg har ikke ret ofte mulighed for at kunne sidde med en bog, men kan godt læse via min iPhone :)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
26. september 2024 | Sovevaner | 3 mdr.
Græder sig selv i søvn om aftenen
Hej Helen, Så skriver jeg igen .. Efter mit sidste brev er min datter...
Viden om børn:
Høj stol til baby
Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.
Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.
De...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.