Svar: Frygtsom og bekymret 3-årig
Kære M.
Tak for dit brev :)
Bare det at du skriver til mig omkring din dreng, har tanker omkring hans tilknytning til jer, reflekterer over dette og over hvordan du kan støtte ham, fortæller jo noget om hvor omsorgsfulde I forældre er. En sikker tilknytning udvikler sig netop gennem et omsorgsmiljø, hvor I som forældre viser ham forståelse, empati, lytter og anerkender og samtidig giver ham evne til at handle, ligesom I også giver ham beskyttelse og trøst, når han har behov for det. I er "en sikker base", som lagrer sig i ham - det vil sige at han med jer, har en indre følelse af at I er der, støtter ham, gør ham tryg og han kan med dette bedre selv bevæge sig ud i verden. Og der er ikke umiddelbart noget som tyder på, at han ikke har dette. Du fortæller jo at han fint kan deltage til gymnastik, at han taler med de fleste, suser rundt osv. - så længe du (hans sikre base) er der.
Et trygt tilknyttet barn vil være undersøgende, når det er sammen med sine forældre og vil have overskud til at engagere sig i de ting der sker, i de andre i lokalet (også selvom det er fremmede). Når forælderen forlader lokalet og lader barnet blive tilbage, så vil det trygt tilknyttede barn blive ked af det og når forældrene vender tilbage, så vil barnet tydeligt blive glad og vil lade sig trøste med knus og kram og derefter kunne lege videre igen.
Han er sansynligvis en dreng der tænker meget over tingene og han har en alder lige nu, hvor han drømmer mere, begynder måske at vågne om natten med mareridt. Mange børn vil i denne alder være bange for mørke og angsten for mørke kan godt være tilstede i flere år - det kan være forklaringen på at barnet ikke vil være alene på værelset eller ikke tør gå ud i gangen og kræver at I skal tænde lyset på kontakten. Angsten for mørke bliver ofte mindre i takt med at barnet bliver ældre og begynder at kunne skelne fantasi og virkelighed - og måske er det her jeres dreng har brug for lidt støtte.
Du skal naturligvis tage ham alvorligt og lytte til det han fortæller, det som gør ham utryg og angst. Hvis han siger at han er bange for "ræven", så kan du fortælle ham at I bor i byen og at ræven bor i skoven" eller lignende, så han hører at du lytter, men så du samtidig holder ham til virkeligheden.
Det er også rigtig vigtigt at du ikke taler for meget om hans uro og angst. Det er vigtigt at lytte, men samtidig også finde en balance omkring, hvor meget det må fylde. Nogle gange kan man f.eks. godt blive meget konkret - f.eks. vise ham at døren er låst, at hasperne er sat på vinduet og sige "du kan se, alt er låst, der kan ikke komme nogen ind!". Men det er ikke så godt, for det kan netop bekræfte ham i at der er noget udenfor, som I skal beskytte jer imod og være bange ...
... for. Og derfor er det bedre at sige det, som er rigtigt "Jeg passer på dig, du kan roligt lægge dig til at sove", "jeg er lige her, du kan roligt brygge togbanen der" eller hvad det nu kan være.
I skal være opmærksomme på hvad han ser af tegnefilm, hvad han spiller af spil, hvad historier han får læst højt. Visse tegnefilm kan f.eks. virke meget skræmmende på børn, også tegnefilm der i vores voksne verden er søde og harmløse. F.eks. vil mange ting blive levendegjort i tegnefilm - det kan være kaffekopper der danser eller tekander der synger og det virker sødt på os. Men for børn i 3-4 års alderen vil det ofte kunne medføre at barnet får forestillinger om at andre ting også kan blive levende og det kan derfor gøre, at barnet netop bliver ekstra bange, måske ikke tør lægge sig til at sove, får mareridt eller lignende.
Hos ældre børn vil man kunne sige "det er bare din fantasi, det er ikke virkeligt" men for børn i din drengs alder, er det problematisk at sige sådanne ting, for det forstår han ikke og det virker ikke nødvendigvis beroligende. Igen kan det være bedre at sige "der sker ikke noget, mor er her" eller lignende, så det er ro og tryghed du har fokus på.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og så tænker jeg også at du skal være opmærksom på, om du er ved at give ham rollen som "den generte", "den bange", "den tilbageholdende", "den der ikke tør" osv. Det er rigtig vigtigt at du ikke giver ham denne rolle, for det kan forstærke problemet. Han har måske hørt dig italesætte hans opførsel overfor andre f.eks. mormor "xx kan ikke lide...", "xx er bange for..." - eller du kan vise det med dine reaktioner, dit kropssprog, at du ved at han er bange og næsten før han siger det, så kan han se på dig, at du ved det og reagerer i forhold til dette.
Jeg tænker derfor, at du måske skal prøve at have fokus på at han godt kan. Grib situationer i hverdagen, hvor han kan opleve sig selv på en ny måde - og sæt ord på. Det kan være at han I er oppe at handle og han er super god til at finde varer og komme dem i vognen og han bærer en pose med varer - og du kan fortælle det til far om aftenen, så jeres dreng hører dig omtale dette "det var sådan en stor hjælp at have xx med op at handle i dag, han både ... og ... og tilsidst bar han posen - man skal godt nok være stærk". Eller "jeg blev helt i tvivl, hvad jeg skulle gøre, men så foreslog xx at vi kunne ... - det var rigtig smart tænkt" - eller lignende, så han får rollen som "den der er stærk", "den der kan tænke smart" osv. Det kan være en måde at komme lidt væk fra det at "være bange" og måske på sigt være med til at give ham lidt mod til at turde være mere i stuen, når du er i køkkenet...
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Æg
Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.
I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.
Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder