Brev:
Skolestart og angst
Kære Helen.
Jeg er mor til en sensitiv pige, som er startet skole i år.
Hun er umiddelbart rimelig glad for skolen. De fleste dage vil hun gerne afsted. Nogle dage er hun knap så begejstret. Men det er aldrig med tårer eller protest. Det er en lille klasse med 17 søde børn i, flest piger. Hun er den næstældste i klassen. Læreren virker også god.
Men hun er begyndt at være meget bange for, at hendes killing skal løbe væk. Hun spørger vel op til 20 gange på en dag, hvor den er henne. Vil have den indenfor, og helst lukket inde i ét rum. Hun er meget knyttet til sine dyr.
Det virker på mig, som om hun er mere optaget af det, end hvad der ligesom er forventeligt. Altså, at hendes angst for, at killingen bliver væk, er lidt ude af proportioner.
Jeg har læst, at børn ofte giver "angsten et navn". Og at den angst kan være udtryk for, for store krav i hverdagen.
Hun er en meget pligtopfyldende pige, og du har helt ret, da du engang skrev, at hun let kunne blive klassens politidame. Jeg tror, hun bruger meget energi på at følge reglerne og gøre det, man skal i skolen. Og måske endda også bliver stresset over, at nogle andre børn måske ikke altid ...
... følger alle reglerne til punkt og prikke.
Så jeg tænker, at hendes optagethed af killingen er udtryk for, at det er en udfordring at starte i skole med nye regler, krav og forventninger til hende.
Og at det bedste vi kan gøre hjemmefra er at berolige hende med, at vi nok skal passe på killingen, og at vi (hendes forældre) har styr på den. Berolige, berolige, berolige og forsøge ikke at svare lidt irriteret, at nu må hun altså holde op med at bekymre sig om den ;)
Og så lade tiden arbejde for, at alt det nye og spændende og udfordrende i skolen bliver mere hverdagsagtigt for hende.
Hun sover godt om natten. Har ikke svært ved at falde i søvn. Vågner udhvilet og veloplagt. Spiser og leger som før. Så der er ikke andre tegn på angst end det med killingen.
Lyder det fornuftigt? Er der andet eller mere, du ville foreslå, at vi gjorde?
Tak for dine kloge ord som altid.
Kh,
L
PS: Min datter har nogle gange sagt, helt spontant: "Jeg har en fornemmelse, af at der er noget galt, men jeg ved ikke, hvad det er". Jeg tolker det som udtryk for den der uro/lille angst.
Mest sidst på dagen, når hun er træt eller fyldt med indtryk.
Tak Helen :)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
8. august 2024 | Opdragelse | 5 år, 7 mdr.
Hej Helen! Det er noget tid siden jeg har skrevet, men vi har en problematik...
22. juni 2024 | Sovevaner | 5 år, 7 mdr.
Pige på 5.5 år kan ikke falde i søvn
Kære Helen. Jeg er far til en pige på 5.5 år, som har meget svært ved at...
Viden om børn:
Vaccination
De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:
- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1
- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2
- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3
- 15 mdr.: MFR 1
- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)
- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3
Svangerskab
Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.
Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.