Svar: Få baby 3 måneder til at falde i søvn
Kære Mette
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det lyder som om at I har en stor og dejlig dreng, der trives og som udvikler sig rigtig godt:)
Det lyder som om at han skal ud af liften. Han er fysisk ved at være for stor til den og det er meget passende at han kommer ud af den nu. I stedet kan han blive puttet direkte i sin barnevogn, tremmeseng eller vugge. Nogle børn har brug for at føle sig omsluttet, når de skal sove og derfor vil nogle børn have glæde af en sovepose i stedet for liften. Det kan være en voksi-pose, duni-duo, slee-bee, drømmepose og hvad de nu alle sammen hedder. De fås i mange priser og kvaliteter. I kan derfor overveje om det vil være en idé for jeres dreng eller om han vil trives ligeså godt med en dyne. I barnevognen kan han jo derudover sove med en babyflyverdragt.
Og så til sine spørgsmål:
Ad 1. Det er en rigtig god idé at du vugger ham, triller ham eller på anden måde bevæger ham lidt, hvis han har tendens til at vågne op, når han skal skifte fra et søvnstadie til et andet. Hans søvn begynder netop nu at være inddelt i flere stadier og det gør at hans tendens til at vågne op bliver større. Det ændrer sig igen og lige nu er det rigtig godt at du hjælper ham med at sove videre, så han får en lidt længere lur.
Der sker ikke noget ved hvis en eller to af lurerne er kortvarige og han måske kun sover en lille times tid - men det vil være rigtig godt hvis mindst en af lurerne dagligt varer mere end 1.5 time.
Ad 2. Hvis du nogle aftener kan putte ham og han så ligger og pludre, virker tryg og glad og derefter falder i søvn, så må du naturligvis meget gerne gøre dette. Det lyder meget fint det du fortæller og man kan sagtens forestille sig at han lige nu nyder denne ro omkring sig, når han skal sove. Han kan høre at I småsnakker i nærheden og han kan ligge og øve sine lyde, pludre med sig selv og det hjælper ham til at koble fra og overgive sig til søvnen - det er fint. Hvis han bliver ked af det, får brug for din hjælp til at sove, lige har brug for at komme op osv. så skal du naturligvis være der, men der sker ikke noget ved at han ligger og pludre og så falder i søvn helt af sig selv :)
Ad 3. Du kan overveje om du en gang imellem skal prøve at lægge dig med ham og amme ham i søvn i dobbeltsengen og så blive hos ham, så han kan mærke dig, mærke at du er der. Hvis han så virker til at ville vågne op efter en lille halv times tid, så kan du give ham brystet igen og på den måde få ham videre i søvnen og herefter vil han ofte kunne sove et lidt længere søvnstræk. Det giver også dig mulighed for at få hvilet lidt i løbet af dagen.
Det vil også være en rigtig god idé at lære ham at sove i ...
... barnevognen og du må gerne gøre det til en fast rutine, at du triller ham en tur de fleste dage f.eks. hans middagslur. Det vil her ofte hjælpe at du ammer ham, skifter ham, kommer ham i sovepose, sovedragt osv. og så ammer ham igen, hvorefter du så putter ham i barnevognen og I triller en tur. Det at amme ham af to omgange, så han bliver fyldt ekstra op og hvor den sidste amning ligger, når han er parat til at blive puttet, vil ofte hjælpe til bedre søvn. Og det er vigtigt at han ikke mærker skiftet fra din favn og ned hvor han skal sove for voldsomt - og her hjælper det at komme ham i tøjet først og så amme ham lige inden han flyttes ned i vognen.
Jeg tror ikke din dreng er i fare for at blive understimuleret. Det lyder som om at I er rigtig gode til at være opmærksomme på hans behov og som om at han er god til at signalere sine behov. Og hvis han har brug for jer, føler sig overladt til sig selv og føler sig utryg, så skal han nok give lyd fra sig og I vil naturligt reagere :)
Ad 4. Hmmm... Hvis han konsekvent vågner og starter dagen kl 04 fordi han ikke sover 3 lure dagligt, men 2 og derfor går "tidligt" i seng, så kan det være en god idé at arbejde på 3 lure dagligt. I første omgang vil det dog være rigtig godt, hvis du kan prøve at amme ham kl 04 i din seng og se om du via amning kan få ham videre i søvnen, så dagen starter senere og du på den måde får hele hans rytme rykket lidt. Men ja - nogle gange kan det faktisk være en idé at vække ham om aftenen, så han ikke starter sit lange søvntræk mellem kl 19 og 01, men senere, hvor du også selv sover og har brug for ikke at få afbrudt søvnen.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Nogle børn vil naturligt have en rytme, hvor dagens 3 lur ligger omkring kl 19 og I kan godt se om det kan gælde jeres dreng. Det vil sige at I kan putte ham her, men så prøve at vække ham, når han har sovet en times tid. Når det er sagt, så afhænger det dog meget af hvordan han reagerer. Hvis han er helt væk og tydeligt sover rigtig godt og er svær at vække, så er det naturligt synd at vække ham. Men hvis han virker okay med det, så kan I godt forsøgt. Det vil sige at den 3. lur måske kunne ligge mellem kl 19-20, hvorefter han så er vågen til kl måske er 22, hvor han så bliver ammet og sover igen.
Det kan godt tænkes at I kan prøve dette et par aftener og at han derefter stille og roligt vil begynde at ændre rytme, så han af sig selv begynder at sove lidt længere om morgenen og hele dagens rytme ændre sig så fra morgenstunden, hvor efter I så ikke behøver vække ham om aftenen mere... Det kan være et forsøg værd, men nogen garanti kan jeg desværre ikke give jer :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Tvillinger og trillinger
Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.
Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...
Børn i bilen
Der er fem gode huskeregler, når du skal transportere dit barn i bilen:
1. Det er vigtigt at barnets autostol passer til både barn og bil. Tag derfor både barn og bil med, når du køber autostol.
2. Sørg for at autostolen sættes korrekt fast. Følg brugsanvisningen og stram selerne så godt til som muligt, så stolen er godt fastspændt til sædet i bilen.
3. Vælg bagudvendt autostol så længe som muligt. Det er mest sikkert for barnet.
4....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor