Svar: Familiefest med en lille
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder dejligt med en fest, og det er rigtig dejligt at de, der har inviteret jer, gerne vil se jer alle. Det er dog ikke jeres drengs behov at komme til fest, og med den alder han har og som situationen er, så tror jeg ikke det vil være særligt spændende, hverken for ham eller jer.
Jeg synes derfor I skal overveje om den ene af jer kan blive hjemme med jeres dreng imens den anden tager til fest? Er det muligt at I deler jer op, så kun den ene af jer tager af sted? Det viser jo respekt for dem, der har inviteret jer og er samtidig også fair overfor jeres dreng...
I kan også overveje om I kan deltage alle tre, men hvor den ene af jer (sandsynligvis mor fordi du ammer) og så jeres dreng, kan deltage et par timer eller hvad han nu viser sig at kunne klare, men derefter ikke er der. En mulighed var at I indlogerede jer på et nærliggende hotel, en kro, bed & breakfast eller lignende. Det kan også være at der er noget familie eller andet, som I kan overnatte hos, så I ikke skal køre så langt og så det ikke bliver for dyrt, og så mor og søn er i nærheden, imens far så deltager i festen - og måske kan I så bytte senere?
Hvis I har råd til det, så kan I også overveje om I kunne hyre en barnepige (måske har du eller din mand en kusine, niece eller en god veninde), som vil opholde sig i nærheden med jeres dreng (være indlogeret på et værelse eller lignende) - så ...
... kan mor køre til og fra efter behov, hvis han f.eks. bliver rigtigt ked af det eller barnepigen ikke kan få ham til at spise og begge I forældre kan deltage i festen, imens barnepigen passer - hun kan også give ham en flaske, hvis ikke du er der til at amme og han vil acceptere det - det vil være okay. På den måde skal han ikke undvære jer forlænge.
En rejseseng kan nogle gange være en god idé, eller måske har I en sovepose, som han kan sove i (en voksi, slee-bee, drømmepose, duniduo og hvad de nu allesammen hedder). Så kan han blive lagt til at sove i et tilstødende lokale eller et nærliggende sted, uden at han behøver sin barnevogn. Den er dog praktisk, også fordi den giver mulighed for at I kan trille ud, hvor der er mere ro og frisk luft - men hvis ikke I kan have den med, så dur det jo naturligvis ikke - og hvis ikke der er et tilstødende lokale, så er det svært:)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som sagt er det ikke hans behov, at komme til fest. Han får ikke noget ud af det, han vil højst sandsynligt blive overtræt, ked af det, vil ikke bryde sig om at blive sendt fra arm til arm, alle vil dikke-dikke, og det orker han naturligt ikke. Jeg synes bestemt ikke at I pakker ham for meget ind - han er en meget lille dreng, og han tåler lige nu ikke de store ændringer i hverdagen - og I har haft rigeligt med gråd og uro og ingen af jer har brug for yderligere.
Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Omega-3 til gravide
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af fosterets og spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse).
Derudover viser undersøgelser at Omega-3 har betydning for om graviditeten opnår normal længde og om barnet har en normal fødselsvægt.
Hvis du spiser 200-300 g. fisk om ugen, så er fedtsyrerne altid tilgængelige for dit...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.