Annonce

Annonce

Svar: 9 måneder vågner mange gange


9. oktober 2013

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med jeres dreng lige nu og hans alder og udvikling spiller naturligt ind på hans søvn - eller mangel på samme :)

Han er i separationsfasen og det betyder at han lige nu øver sig i at være mere og mere på afstand af dig. Det at han begynder at kravle og bevæge sig mere ud i verden på egen hånd, medfører en separationsangst, en angst for fremmede og et barn som ofte vil protestere højlydt over at blive forladt af sine forældre. I vil opleve det om dagen og om natten. Om dagen reagerer jeres dreng, når I går fra ham. Han græder, også selvom du kun går ind i et tilstødende lokale - hvis du f.eks. går fra stuen og ud i køkkenet, kan han blive rigtigt ked af det - og han viser stor gensynsglæde, strækker armene ud mod dig ("tag mig op") og søger stor fysisk kontakt, når han ser dig igen.

Når han skal puttes, vil han ofte søge ekstra fysisk kontakt, han har svært ved at blive ladt alene og behovet for at du er der, tydeligt større nu end tidligere. Det samme gælder, når han vågner op undervejs i sin søvn. Den store motoriske uro han har i kroppen, fordi han motorisk bruger sig selv mere og mere, gør at han har svært ved at ligge stille. Han får sig lagt i stillinger han ikke selv kan komme væk fra, ligger f.eks. i kravlestilling og rokker frem og tilbage, banker måske hovedet ind i sengegavlen osv. Han har en stor motorisk rastløshed, har svært ved at slappe af, når han skal sove. Derfor har han brug for din hjælp om natten til at blive lagt rigtigt igen, få dynen på sig og på den måde blive hjulpet videre i søvnen.

Den fase han går igennem lige nu er rigtig svær, for på den ene side har han rigtig meget brug for at du er der, brug for at se dig for at forstå, at du ikke er forsvundet og han er lidt sårbar overfor, når du ikke er der. De fleste børn er omkring 16 måneder inden de helt forstår at man er der, selvom man ikke kan ses med det blotte øje. Man kan sige at separationsfasen er en periode, hvor han har brug for at være mere tilknyttet for netop at kunne separere sig ... han klynger sig lidt ekstra til jer, for at kunne slippe jer :)

Og derfor vil man i denne alder ofte også opleve, at barnet begynder at søge brystet lidt ekstra om natten eller man kan opleve, at han om natten sover bedst, hvis han kan få lov til at ligge i din seng - jo mere han kan mærke dig, jo bedre har han det.

Det er en rigtig god idé at holde fast i en nogenlunde ens dagsplan, så dagene ligner hinanden og nu må du gerne begynde at give ham mad med lidt mere bid :) Det vil også være rigtig godt at du skærer lidt ned i hans indtag af mælk - hvis han både får vælling og bryst, så er der en risiko for at mælken fylder for meget og det kan også fjerne pladsen fra den mere rigtige mad. Det er helt fint, at du giver ham vælling til natten, da du fornemmer at det giver mere ro - men så skal der skæres lidt i amningen. Du kunne også vælge at give ham en godnatgrød som en fast del af hans putteritual i stedet ...

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen 05.30: Ammer, men nu kun fra et bryst for at skabe bedre appetit til morgengrød og stille og roligt udgår denne morgenamning.

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop. (ikke vælling)

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt - og frugtpuré (jerntilskud - det afhænger af hvor meget vælling/mme han får), vand af kop. Dette måltid erstatte amning ...


Annonce

... og

han puttes derfor nu til formiddagslur uden at blive ammet først

11: Brød med forskelligt smørbart pålæg og suppleres med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller det kan være mos fra glas. Vand af kop.

Mellemmåltid ca kl 13: Banan eller anden frisk frugt og også gerne lidt frugtpuré som nu. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 14

Eftermiddag 16.30: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad - det vil sige børnevenlige retter, men mad der tager udgangspunkt i jeres mad, det kan være forskellige risretter f.eks. boller i karry eller svensk pølseret, det kan være lasagne, pasta med kødsovs, kartoffelmos og millionbøf, vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Tilbydes en godnatgrød kl ca 19.30 - f.eks. havregrød eller flerkornsgrød, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes og/eller flaske med vælling.

Som du kan se, så ligner min plan meget jeres, men i min plan er der nu mere mad med bid, mere rigtig mad og udgangspunktet er ikke specialretter, men det samme som I spiser - naturligvis i en konsistens, som han kan kapere. Derudover er mængden af mælk skruet lidt ned, så han får lidt mindre mælk/vælling, men stadig nok til at hans mælkebehov dækkes ind. Det vil ofte være passende med 3 amninger i døgnet til børn på 9 måneder - og 2 amninger i døgnet, når han er 10 måneder - men du må gerne amme en gang ekstra eller supplere med lidt vælling, netop fordi han ikke tåler mælk. Hvilken vælling giver du ham? Tåler han dette uden problemer? Vælling tæller også med i mælkeregnskabet :)

Det er som sagt helt naturligt at han lige nu søger brystet ekstra om natten og måske vil det være nødvendigt at far tager over et par nætter - så du efter amning og vælling sen aften lader far og søn sove sammen og du sover i et andet rum. Far kan give masser af nærhed og fysisk kontakt, men kan af gode grunde ikke amme. Far kan altså godt putte med jeres dreng, give ham trygheden og følelsen af ikke at være alene. Far kan også give ham lidt vand, hvis han virker tørstig ...

Når du ammer ham liggende, så prøv om du kan nå dertil, hvor du ammer ham, han slipper brystet, smiler til dig og triller om på siden og falder i søvn. Så han på den måde ikke falder i søvn med brystet i munden, men lige når at registrere at brystet er ude at munden og at han godt kan sove uden. Når han kan dette, så er det lettere at lære ham at sove uden brystet og altså dermed forlænge tiden lidt fra amning til putning - de næste måneder er det dog helt naturligt at han stadig skal ammes inden han puttes til natten :)

Det er en god idé at arbejde på at han skal falde i søvn, der hvor du ønsker han skal sove, fordi det hjælper ham til bedre at kunne komme videre i søvnen, når han vågner om natten. NOgle gange kan det være en idé at koble hans seng til din seng - fjerne den ene side af tremmerne og sætter sengene sammen. Naturligvis sikre at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det kan give mulighed for at han stadig puttes i egen seng, men du kan ligge lige ved siden af ham, lægge dine hænder over på ham, lade ham mærke dig, og du kan berolige og betrygge, men uden at du skal have ham op, vugge ham eller andet - og har han brug for dig og din nærhed kan han også krybe over til dig og putte sig ind til dig og således sove videre trygt og godt :)

Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste

Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Baby vågner hele tiden om natten

Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...

Læs hele brevet og Helens svar


16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?

Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Indeklima

Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:

1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.

2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil bare sige tak.

Jeg er så glad for at det er muligt at vende de mange store, svære tanker med dig her.. Det er virkelig en stor, stor hjælp :)

Knus fra mig


Annonce