Svar: Ingen flaske om dagen
Hej med jer
Tak for jeres brev :)
Jeg kan godt forstå, hvis I synes det er frustrerende, at jeres dreng drikker mere mælk om natten end om dagen og det ville naturligt være rigtig dejligt, hvis man kunne lave lidt om på det. Modsat, så skal han jo også have sit behov for mælk dækket og det er helt naturligt at han stadig indtager store dele mælk på ydertidspunkterne, så han således drikker en del af sit behov i løbet af aften og nat.
I skal naturligvis bruge mælk i hans grød og mos, så han får lidt ekstra mælk og energi den vej igennem, men det er stadig vigtigt at han får mme via flaske - det handler ikke kun om at give ham mælk nok, men også om at sikre ham væske og hans væskebehov er stort. De fleste børn vil, når de er 6 måneder gamle have brug for mellem 800-1000 ml mælk i døgnet - og derudover spise skemad og drikke vand af kop.
Jeres dreng får 4 store flasker og når således op på 860 ml i døgnet, som det er lige nu og det er således rigtig fint. Hans behov for mælk dækkes den vej igennem. Og det er derfor et reelt behov, når han søger flasken om natten og naturligt at han "suger det i sig", som I skriver - for han har brug for det.
I kan godt vælge at lade ham spise som han gør lige nu, fordi han får sit behov dækket ind, når man ser over 24 timer ... De fleste børn er 7 månender før de kan nøjes med 4 flasker i døgnet, men de spiser i den alder ofte også lidt mindre af gangen end jeres dreng gør og han kan som sagt godt nøjes med de fire flasker, fordi han spiser så store mængder. I må dog gerne forsøge med en flaske inden middagsluren, for at se om han så kan nedsætte indtaget lidt om natten, men flaske skal han stadig have på ydertidspunkterne.
Det har naturligvis noget at sige hvor store mængder skemad du giver ham om dagen, ligesom rytmen om dagen spiller ind. Og det vil være rigtig fint at du ikke giver ham mere end ½-¾ dl. skemad af gangen om dagen, netop for at give plads i maven til mælk. Ligesom det vil være rigtig godt at arbejde på en rytme, hvor han får skemad, når han vågner og får mælk inden han skal sove - som du præcist forsøger - så der går 1-1.5 time mellem at han tilbydes skemad og ...
... mælk. Det kan også give plads i maven og lyst til mere flaske i løbet af dagen.
Mit forslag til en dagsplan I kan forsøge, ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05 (anden gang nat): Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Tilbydes ½-¾ dl. havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Tilbydes ½ dl. frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur (uden flaske)
Frokost 11.30-12: Tilbydes ½-¾ dl. øllebrød eller grøntsagsmos og der begyndes med lidt kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 16: Tilbydes ½ dl. frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Og må også stadig gerne tilbydes flaske - du kan også vælge at give flaske her i stedet for frugt, for på den måde at sikre ham lidt ekstra mælk. Og her efter puttes han så til sin powernap eftermiddag.
Aften 18: Tilbydes ½-¾ dl grøntsagsmos, og der begyndes med kød eller fisk, suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20 - tidspunktet variere efter hvorvidt han har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen.
Sen aften 23-24 (første gang nat): Flaske og sover videre derefter
Hvis jeres dreng trives med at indtage sit behov i løbet af aften og nat, så er det okay, så længe han får sit behov dækket og I kan ikke undvære mælken på ydertidspunkterne, så længe han er så lille. I takt med at han begynder a spise mere og mere skemad og fast føde, så vil behovet for væske/mælk netop skulle dækkes i løbet af aften og nat. Men I kan godt forsøge at give ham en flaske ekstra i løbet af dagen for at se om hans indtag om natten kan sættes lidt ned, så han ikke behøver helt så store flasker af gangen, for at få sit behov dækket. De meget store mængder mælk fylder rigtig meget i maven og kan godt nogle gange gøre, at han så sover mere uroligt, fordi hans mave arbejder på højtryk for at nedbryde føden. Men hvis ikke det er et problem, så behøver I ikke ændre noget.
Jeg håber I kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.