Brev:
Hjælp til temperament
Hej Helen
Det er ved at være lang tid siden jeg har haft brug for et godt råd, men nu har jeg lige noget igen.
A er blevet 1 år :) Hurra :)
Hun er jo fantastisk og det er så fedt at se alt det hun kan nu, og vildt hvor meget der sker på 1 år...!
Men hun har temperament der siger spar to, desuden mener vuggestuen at hun er ret langt fremme i skoene udviklingsmæssigt.
Rent motorisk går hun praktisk talt selv, hun holder fast om en finger med en hånd og sådan har hun gået den sidste måned.. hun har også taget nogle skridt selv, men hun virker mest tryg ved det andet.. :) hun begyndte at kravle for 3 uger siden, ellers har hun slet ikke vist interesse for det, men det går bare stærkt nu :)
Hun snakker rigtig meget, ofte lyder det som om hun er ved at fortælle et eller andet, for tonerne svinger op og ned, men det er ikke forståeligt endnu.. Det er dog tydeligt at se og høre på hende at hun forstår en del, og hun siger en lyd der betyder ja og hun ryster på hovedet når det er nej.
Hun forstår når jeg om aftenen spørger om hun skal i bad, så løber hun ind og finder håndklædet på værelset, og dernæst ud på badeværelset :)
Nå, men min udfordring er hendes temperament.. for meget af min tid med hende ender i skrig og skrål.. Hun er slet ikke lige så slem, når min mand er selv med hende.. Når vi begge er hjemme er hun storslem, og hun har meget med det så kun er mig hun vil være ved, og kan skrige vildt, hvis min mand forsøger at tage hende.
Når vi skal spise så bliver hun vildt sur når hun skal have hagesmæk på, hun skriger og hun stopper ikke bare lige igen, hvis hendes tallerken er inden for rækkevidde, så kyler hun den ned på gulvet, og det er ikke et uheld, hun sætter hånden på den, kigger på mig og skubber den på gulvet... Hvis det lykkedes mig at aflede hende, som det nogen gang gør, med ...
... at stoppe et stykke mad ind i munden på hende.. ved det lyder mærkeligt, men så smager hun på det, holder op med at råbe og spiser lige så stille og roligt som om ingen ting var hændt..
Men så kan det være at hun finder på at putte mad ned i vandglasset, hvis jeg så siger nej eller bare fjerner glasset, så starter vi forfra.. og det gælder bare om at få flyttet tallerknen, for ellers får den en tur.
Jeg har prøvet at reagere med "skæld ud", altså nej og fy - maden skal blive på bordet/tallerknen. Jeg har konkluderet hun var færdig med at spise og sat hende ned. Jeg har prøvet at lade være med at reagere..
Men det bliver bare ved... sidste morgen skreg hun i 1½ time fordi hun havde set der lå frugt i køkkenet. Og det synes jeg ikke hun skulle have som morgenmad.. Jeg tog hende selvfølgelig ud af køkkenet og ind i spisestuen, men hun smed med tallerkenen fordi jeg ikke var hurtig nok. Da hun kom ned på jorden kravlede hun ud i køkkenet og blev ved med at pege op på frugten..
Dernæst skriger hun også hvis det ikke passer hende at jeg sætter hende på gulvet.. Skal jeg fx smøre madpakke om morgenen, og det ikke lige passer hende, så er det skrig og skrål. Og jeg har prøvet at aflede, sige "nu skal du lige sidde her, jeg skal lige..." "jeg kan godt høre du er vred men..." Jeg synes virkelig jeg har prøvet at være pædagogisk, men jeg ved ikke hvad der er "det rigtige" at gøre efterhånden.
Hun har et mega højt aktivitetsniveau, der skal ske noget HELE tiden.. jeg prøver at øve med hende at det er fint også at sidde med en bog, tegne lidt (hvis man kan kalde det det i den alder), lege med duplo klodser - alt sammen hvor vi jo sdder sammen om det.
Men hun vil helst bare op og gå rundt med mig i hånden..... Gåvognen gider hun ikke længere...
Hvad skal jeg snart gøre?
Med venlig hilsen
Sara
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.
Jakke og flyverdragt i autostol?
Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.
Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?
Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
Viden om børn:
Fostervandsprøve
En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.
Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet