Svar: Min søn skriger HØJT!

---

Kære anerkendende mor

Tak for dit brev og velkommen til og hvor dejligt at høre, at du har læst flere af mine bøger, har fulgt med på sidelinjen og nu selv har fået lyst til at skrive til mig :)

Der er ingen tvivl om at I hos jer, har haft en udfordrende start og det har været rigtig hårdt for jeres lille familie, at jeres dreng har skulle gå igennem de operationer han har, og det har også betydet at I forældre har måtte gå fra hinanden. Der er ingen tvivl om at du vil din dreng det allerbedste og det er et mirakel at han er her, så måske handler det om, at du naturligt synes det er rigtig svært og særlig hårdt, hvis han bliver vred, ked af det, frustreret - og derfor skriger højt. Det er tydeligt i dit brev, at du er omsorgsfuld og lytter til ham og virkelig forsøger at rumme ham og de følelser han har, men måske har du ret, når du spørger "mangler jeg at træde i karakter" - når det er sagt, så er dette dog ikke hele sandheden og jeg tror ikke på, at du får ændret noget ved at skælde ud, ignorere ham eller afvise ham, sende ham væk osv.

Der er ingen tvivl om at din dreng mangler ord. Han har ikke ord til at beskrive hans følelser og når han bliver frustreret, ked af det osv. så vælger han at skrige. Det kan opstå i mange forskellige situationer og derfor er der sandsynligvis heller ikke kun en måde at reagerer på - nogle gange vil det være rigtig godt at du går ud med ham, fjerner ham fra situationen (så slipper du også for folks blikke) og det skal gøres stille og roligt "kom skat, vi går lige ud lidt" eller lignende. Andre gange vil det være løsningen at du tager ham på skødet, så han kan mærke dig, mærke din fysiske kontakt og nærhed, fordi netop berøring vil gøre at han bedre kan falde til ro og generelt vil det være en rigtig god idé at du sætter de ord på, som du tror han mangler.

Det er rigtig vigtigt at han føler sig forstået og lyttet til. Og det er vigtigt at du lader ham have de følelser, som han nu engang har. Nogle gange kan det hjælpe at gætte sig frem og sige "såå skat, bliver du bare så ked af det, sååå lille ven", andre gange kan det være en løsning at stille spørgsmålet "hov, hvad er der galt?", så han hører at du ser ham og hører ham og gerne vil vide, hvordan du kan hjælpe ham. Nogle gange skal han afledes - "nååå skat, gider du ikke sidde mere, kom skal vi gå herhen og kikke lidt", atter andre gange skal han hjælpes lidt videre med humor, hvor du tager ham op, kilder ham, leger at du er en stor løve de spiser ham osv. Så han mærker dig, får masser af fysisk kontakt og nærhed og igen føler sig set. Det er faktisk en rigtig god idé at bruge netop dette, så han ikke altid får "nej, nej, av av, sshhh" osv.

Det er rigtig fint at du nogle gange siger "hold da op hvor du kan skrige", men prøv også at vise ham, hvad han ellers kan "- kan du også prøve at hviske?", "kan du prøve at sige ligesom en hest - bbrr-bbrr-brr?", så du anerkender hans lyst til at lave lyd, men viser ham, hvad lyde han også kan lave. Og nogle gange kan du også vælge at skrige sammen med ham "sikke du kan skrige, hør mor ..." og prøve at sige en høj ...

---

---

... skrigende lyd eller du kan sige "vil du skrige, så kom, så går vi udenfor og skriger". Du kan naturligvis bedst gøre dette derhjemme og ikke når I er i byen, men jeg tænker at hvis han nogle gange oplever at det er okay at skrige højt, så vil han måske også bedre kunne acceptere, at han andre gange skal være mere stille.

Du skal prøve at vurdere i hvad situationer din dreng skriger - hvad er det præcist der udløser følelsen af at have behov for at skrige og ud fra dette forsøge at finde ud af, hvordan du så bedst kan reagere.

- Send ham ikke væk, med mindre det er sidste udvej - f.eks. hvis han slår ud efter dig så sæt ham fra dig med besked om at du ikke vil have at han slå og at han ikke kan være på skødet, hvis han slår dig.

- Prøv at møde ham ved at stoppe op, sige "hov, hvad sker der nu?" og prøv at få hans opmærksomhed, så han ikke bare skriger, for at skrige. Hjælp ham med at få afbrudt den reaktion af følelser, som udløser hans skrig.

- Prøv at appellere roligt og bestemt til ham samtidig med at du giver ham masser af nærhed og fysisk kontakt - f.eks. tager ham på skødet.

- Prøv at sætte ord på det du tror udløser hans reaktion "driller bilen?", "er skoene dumme?", "vil du ned, skat?" så han føler sig forstået og lytte til og derfor ikke behøver skrige.

---

---

---

- Prøv at give ham forslag til, hvordan han kan reagere mere hensigtsmæssigt en anden gang - "ikke skrige, sige moar?!" eller lignende.

- I stedet for at ignorere ham, skælde ud og sende ham væk, så prøv nogle gange at fjerne dig fra ham - træk dig væk fra ham og se hvad der sker. Hvis han følger efter dig, så han har brug for dig og så er du der naturligvis, tager ham op, giver ham fysisk kontakt og nærhed. Andre gange så falder han måske til ro, fordi han mærker, at du ikke vil ham, når han skriger. Og igen forsøge at få ham til at sige, hvad det er han vil "ikke skrige skat, er det skoene?" osv.

- Nogle gange kan det også være en idé at du blot sætter dig i nærheden, så du er tilgængelig, men uden at du taler for meget og uden at du spørger eller kræver for meget af ham. Lad ham blive fortvivlet og frustreret og vis ham at du er der, godt kan bevare roen selvom han ikke kan. Tal beroligende til ham - rør lidt ved hans ben, inviter ham op til dig "kom skat, kom her, kom lille ven, sååå skat" indtil han igen er rolig og er parat til at krybe op til dig og falde til ro.

- Prøv nogle gange at afbyde hans skrigeri ved at spejle dig i ham, så du også skriger og I kan skrige om kap. Inviter ham til at skrige, så det bliver legalt (og dermed mindre interessant) og måske bliver han også forskrækket over at høre den lyd du kan lave ...

- Prøv nogle gange at afbryde ved at bruge humor og samtidig give ham masser af fysisk kontakt og nærhed, lege at du er en løve, en krokodille, der fanger ham og spiser ham "her i huset spiser vi børn der skriger!", så han får din opmærksomhed, som han ganske givet søger, men så det stadig bliver positivt og bagefter vil han måske være parat til at lege videre, uden at skrige...

Jeg håber at du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---