Annonce

Annonce

Brev:

Min søn skriger HØJT!


13. september 2013

Kategori:
Alder:
21 mdr.

Min søn skriger HØJT!

Hej Helen.

Jeg skriver til dig fordi, at jeg igennem længere tid har både læst dine bøger og svar her på siden. Så jeg tænkte, at du ville have et fornuftigt svar på mine spørgsmål.
Her er lidt baggrund omkring min søn:

Min søn er snart 21 måneder. Han har været meget syg gennem de snart 2 år han har levet. Han blev født med 3 hjertefejl, som først blev opdaget da han var 2 måneder gammel og han var i livsfare. Han blev akut opereret da han var 2 måneder. Han er som sådan erklæret ”rask” nu, men vi har selvfølgelig nogle signaler som vi skal holde øje med og han bliver fuldt tæt på Skejby Sygehus.

Vores søn startede først i vuggestue, men havde gentagene sygdomme som lungebetændelse, Astmatisk bronkitis, mellemørebetændelse og forskellige infektioner og mange indlæggelser. Så et år efter meldte vi ham ud af vuggestuen. Han græd ofte når han blev afleveret i vuggestuen og jeg syntes ikke rigtig han trives der. Nu er han kommet i en dagpleje som han er rigtig glad for. Han har heller ikke haft så mange sygedage, så det er jo helt perfekt. Han græder heller ikke når jeg afleverer ham.

Desværre holdt forholdet ikke til hans far efter alt det sygedom, samt skæve arbejdstider for hans far. Hans far arbejder nemlig om natten og med alle de indlæggelser, har det været en for stor udfordring for os. Vi gik fra hinanden her i sommers. Vi er dog stadig de bedste venner og hans far har samvær i hvert fald 2 gange om ugen uden overnatninger. Han henter ham og så tager de på en tur eller ud til hans familie eller vi besøger ham.

Omkring min søns udvikling, så tænker jeg selv, at han er lidt bagud pga. han har haft så mange sygedage med høj feber osv. Han lærte først at kravle som 11 mdr. og gå som 18 måneder og han kan stort set kun sige 2 rigtige ord endnu. Men han giver fint udtryk for hvad han vil og ikke vil. Han er en meget bestemt herre og en temperamentsfuld dreng. Det er hvad jeg selv oplever og også det vuggestuen og dagplejen oplever. Derudover er han en nem dreng, glad, smilende og humørspreder. Han griner ofte, har det skægt og elsker når man læser bøger for ham. Finmotorikken er god.

Men han er begyndt, at skrige meget HØJT, ikke græde eller sådan være ked af det. Men SKRIGE meget højt. Det kan være når han keder sig, når noget driller ham, hvis jeg siger, at der er noget jeg ikke vil have eller bare lige pludselig ud af den blå luft. Det kan være på en restaurant, når vi handler, når han sidder ...


Annonce

... ved bordet og faktisk ofte efter han har spist. Hvis han ikke kommer ned med det samme, så skriger han bare helt vildt. Han gør det også når vi besøger nogen, og de skælder ham som regel ud eller siger shhhh.

Jeg har prøvet, at sige STOP både på en blid måde og også på en mere bestemt måde. Men så griner han bare og gør det endnu højere. Hvis jeg så fjerner ham fra situationen, så forsøger han at slå ud efter mit ansigt og så siger jeg, at det ikke er rigtigt at slå og vender ham ud mod min krop, så han bliver løftet omvendt end når man krammer og så skriger han videre der. Jeg har prøvet, at anerkende og sige ”hold da op hvor er du god til at skrige, men mor vil gerne have ro lige nu” men lige lidt hjælper det. Jeg har prøvet at ignorer det, slet ikke have fokus på det. Så har han nemlig intet publikum, men så tager det MEGET lang tid før han stopper, da han kan blive ved LÆNGE og det er egentlig ret upassende, hvis vi eksempelvis er ude at spise og alle sidder og glor på mig som mor. Jeg har også prøvet at aflede og det har han vist opdaget, for han afledes muligvis kun 1 min og så er han tilbage i skrigeriet.

Jeg syntes bare det er ærgerligt, at nogle folk ser ham som en ”skrige unge” og at nogle mennesker har svært ved, at tackle det. Specielt når hans bedsteforældre passer ham. Han får hele tiden ”nej nej, av av, shhh osv” så jeg savner nogle redskaber jeg kan bruge og som jeg også kan fortælle videre.

Som mor er jeg meget anerkendende og nærværende. Alle følelser er tilladte og jeg sætter ord på hans følelser og jeg kan rumme ham. Jeg læser selv til pædagog, så føler at jeg har meget styr på den gode opdragelse. Men er jeg mon for blød når han skriger? Mangler jeg at træde i karakter og i så fald hvordan? hvad måde kunne være god?

I dag har han været i gæstedagpleje og hun fortalte med det samme, at jeg trådte ind af døren, at han havde været ”hysterisk” og skriger MEGET højt. Det blev jeg vildt ked af at høre. Jeg ser overhovedet ikke min dreng som hysterisk og jeg har egentlig ikke lyst til, at han skal i den gæstedagpleje igen!

Jeg er bare selv frustreret over det skrigeri, for jeg får også ondt i ørene og jeg har bestemt ikke lyst til, at råbe ad ham. Det ved jeg jo godt ikke er god kommunikation eller nogen god rollemodel. Men hvor meget kan jeg forlange at han forstår et nej nu og nogle gode råd til, at tackle det skrigeri. Er det fordi han mangler sproget ?!

Hilsen
den anerkendende mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar


16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.

Afvisende overfor mor

Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...

Læs hele brevet og Helens svar


12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar


1. maj 2024 | Sovevaner | 20 mdr.

Problemer med putning til nat

Kære helen, Vi har store problemer med putning til nat herhjemme og ønsker...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Sovevaner | 2 år, 1 mdr.

Nattespetakler

Kære Helen Vi har nogle udfordringer om natten pt. Og jeg ved ikke, hvad vi...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilskudsblanding

En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.

En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.

Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....

Læs mere i Babylex

Vådservietter baby

Mange familier synes, det er praktisk at bruge vådservietter, når barnet f.eks. skal skiftes eller lige skal have tørret sine fingre.

Vådservietter kan dog indeholde parfume og miljøbelastende stoffer, som kan give dit barn allergi. Undgå derfor vådservietter med parfume- eller aromastoffer i indholdsdeklarationen.
Gå efter vådservietter, der er svanemærket med Svanemærket, eller med Astma Allergi Danmarks Blå Krans eller Allergy Certified.

Overvej også, om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så er jeg tilbage i klubben igen, for nu er barn nummer to kommet til, og med ham nye udfordringer, for ingen børn er jo ens ;-) Og jeg trænger til lidt professionel hjælp fra en sundhedsplejerske, der ikke er bange for at have en mening.

Hilsen mor til to drenge


Annonce