Svar: Har aldrig sovet igennem

---

Kære Ark

Tak for dit brev og din fine beskrivelse - der er flere ting som spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er rigtig dejligt at din dreng er glad for mad og spiser store portioner, jeg vil dog anbefale dig at du nu indfører et formiddagsmåltid og at du sammen med skemaden supplerer med mad der skal tygges og mad i hånden. Det at spise hyppigt er med til at give en anden mæthed og samtidig er det at spise selv, med til at stimulere ham mentalt og også "køre ham lidt træt". Der er således noget godt ved dette. Derudover vil jeg anbefale, at I flytter lidt rundt på jeres aftenrutine, så I spiser aftensmad tidligere, giver ham bad efterfølgende og så topper op med en godnatgrød, før han så får flaske til natten.

Mit forslag lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Morgen 8-8.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 10: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Sover formiddagslur 10:30-11:30 som nu

Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg og suppleres med kogte grøntsager, godt kogte pastaskruer eller lignende i hånden og suppleres derudover med grøntsagsmos, ris med grøntsager osv. som nu. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur kl 13-13.30

Eftermiddag 15: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.

Før aftensmad: frugt, agurk i hånden, bolle, kiks osv. som du også giver ham nu:)

Aften 18-18.30: Familiemad. Kød, fisk, grøntsager, kartofler, pasta, ris, sovs. Maden tager udgangspunkt i den mad I andre spiser, børnevenlige retter. Vand af kop.

Kommer i bad og gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl 20-20.30 som nu

Sen aften 24: Flaske

Flasken tidlig morgen kan I vælge at bibeholde lidt endnu, I kan også prøve at trappe ud af den og se om I kan vænne ham til ikke at behøve denne. De tre flasker kan godt ligge inden middagslur, aften og sen aften. De kan også ligge aften, sen aften og tidlig morgen.

Det er en god idé at bibeholde bad, men jeg vil vælge at lægge det mellem aftensmad og godnatgrød, for at se om det ikke giver ham mere ro. Han har lige nu en stor rastløshed i kroppen og det kan have en god effekt at lægge badet der. Godnatgrøden vil ofte have en bedre mættende effekt end mme og de to ting sammen kan faktisk være rigtig godt i forhold til jeres drengs alder. Yngre børn kan få uro i maven af det og dermed sove dårligere, men hos jer kunne det godt lyde som om at det ville kunne have god effekt ....:)

Og derudover så tænker jeg at alder og udvikling spiller ind. Han er motorisk rigtig aktiv og han øver sig lige nu i at være lidt mere på egen hånd, og øver sig også i bevæge sig lidt væk fra jer. Fra at han har siddet på skødet, har siddet ved jeres fødder, siddet på et tæppe et par meter fra jer - så bevæger han sig nu længere og længere væk. Nogle gange skal han lige have et knus, mærke at I er der og tankes lidt op med jeres nærhed og så er han parat til at bevæge sig videre igen. Andre gange er det nok at I bare siger hej til ham at han kan se jer, så er han atter okay.

I denne alder vil børn ofte protestere, når man går ind i et tilstødende lokale, han bliver måske ked af det, hvis du går i køkkenet og lader ham være alene i stuen - han har brug for at se dig, for at vide at du ikke forlader ham. Og derfor vil mange børn også have brug for ekstra nærhed og tæt fysisk kontakt, når de skal sove. Og også om natten vil han have brug for at mærke jer rigtigt, for at fornemme at I er der og for igen at kunne sove videre.

Den store motoriske udvikling gør at han har rigtig svært ved at finde ro - det er den rastløshed jeg taler om. Det er svært at ligge stille og han får sig i søvne lagt i stillinger, som han ikke mestrer at komme væk fra. Han får skubbet sig ud i et hjørne af sengen og kan ikke komme ind og ligge på midten igen. Han triller rundt på maven og kan ikke finde ud af at dreje tilbage på ryggen, han lægger sig i kravlestilling og vugger frem og tilbage, tydeligt frustreret og grædende. Han ligger og virrer med hovedet, slår ud med armene, benene og han rejser sig op ved tremmerne og kan ikke selv finde ud af at komme ned og ligge igen ... og det foregår alt sammen mere eller mindre i søvne.

Derudover så drømmer han også rigtig meget. Alt det han oplever om dagen, det at han oplever verden mere og mere bevidst, ser flere ting, oplever verden større osv. giver en masse drømmeaktivitet, og når han sover, så skal han bearbejde, sortere og ...

---

---

... lagre det hele. Derfor vil børn i denne alder ofte også sove uroligt fordi de drømmer og han vil klynke, smågræde, nogle gange også grine, når han sover.

Separationsfasen ses ofte især mellem 8-10 måneder og det er en periode, som I skal igennem. Den uro I oplever er således normal og hører alderen og udviklingen til. Men det er naturligt ekstra frustrerende, når I oplever at han aldrig har kunne sove igennem og at han nat efter nat har brug for jeres hjælp igen og igen. Og det tænker jeg nok handler om, at han har et søvnassociationsproblem.

Søvnassociationer er ting vi forbinder med at skulle sove. Ting og rutiner vi har behov for, for at kunne falde i søvn. For små børn er søvnassociationer ofte at få bryst eller flaske, få en sut, sutteklud eller blive vugget. Det er altså de ting de forbinder med at skulle sove, det er det der gør dem rolige og får dem til at overgive sig til søvnen.

Men søvnassociationerne skal ændre sig i takt med at barnet bliver ældre, det der starter som en god og naturligt søvnassociation ændrer sig til at være en uhensigtsmæssig søvnassociation og det lyder til at kunne være den udfordring I har lige nu :)

De gode søvnassociationer er:

Putteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

De mindre gode søvnassociationer er:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

---

---

---

De gode søvnassociationer er gode, fordi de handler om at lære barnet at falde i søvn selv. Barnet lærer at sove i sin seng og forbinder sengen med det sted, hvor man skal sove. De mindre gode søvnassociationer er mindre gode, fordi de gør barnet afhængig af den voksne.

Og når jeg læser jeres brev, så får jeg lidt indtryk af at jeres dreng er afhængig af flaske og af at være i favn, for at kunne sove. Han "vil vugges" skriver du og det er naturligt uhensigtsmæssigt, fordi det kræver at du tager ham op og vugger ham og først, når han der igen er faldet til ro, så sover han videre - indtil han så vågner og har brug for din favn igen.

Vi vågner alle sammen 10, 15, 20 gange i løbet af en nat, vender os, trækker dynen lidt op, sparker den af, drejer om på den anden side, retter på puden osv. Det er helt naturligt og når vi har disse små opvågninger om natten, så er det vores søvnassociation, der skal få os til at sove videre igen. Vi registrerer i vores underbevidsthed om alt er som det var, da vi faldt i søvn, og hvis det er det så sover vi roligt videre, men hvis det ikke er det, så vågner vi yderligere op og kan ikke sove, før vi finder det igen.

Og det betyder at hvis jeres dreng falder i søvn med sin flaske i munden eller falder i søvn ved at I har ham i jeres favn, vugger ham osv. ja så vil han savne dette hver gang han har en af sine opvågninger og han vil ikke kunne komme videre i søvnen uden at I giver ham dette igen og igen og igen ...

Derfor er det vigtigt at I nu arbejder på at give ham nye søvnassociationer, som han kan falde til ro med af sig selv, når han vågner om natten. Han skal stadig have sin flaske, for det er vigtigt at få mælken, men han må ikke falde i søvn med flasken i munden, men skal lige registrere, hvor han ligger og at han sover uden flasken. Han må også gerne falde i søvn ved siden af dig i din seng og dermed få masser af nærhed og fysisk kontakt, hvis du fornemmer at han har ekstra brug for dette lige nu fordi han jo er i separationsfasen, men han bør ikke være i din favn og vugges, fordi det kan du naturligt ikke gøre igen og igen om natten. I stedet kan du berolige ham med dine hænder, kærtegn, beroligende ord osv.

Det kan nogle gange ære en mulighed at tage siden af tremmesengen og koble hans seng til din. På den måde kan han puttes i sin egen seng og så kan du om natten berolige ham ved at lægge dine hænder på hans krop, holde hans hænder og fysisk hjælpe ham til at få samling på sig selv - men stadig imens han ligger i sin egen seng. Så han stadig lærer at sove der. Og har han brug for dig og din nærhed, så kan han kravle ud og putte sig ind til dig og finde roen på denne måde. Du skal naturligvis sikre dig at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt og at han ikke kan ryge ud af sengen.

Så flere ting spiller som sagt ind og jeg håber at lidt af ovenstående giver idé om, hvad det er der sker hos jer og hvad I kan arbejde videre med for at få en bedre nattesøvn :) Jeg vil også anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og søvn", hvor jeg netop beskriver 9 måneders alderen og de udfordringer der kan være med netop denne alder og separationsfasen :)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---