Annonce

Annonce

Brev:

Søvnproblematik - 8 mdr.


11. september 2013

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Søvnproblematik - 8 mdr.

Hej Helen

Jeg er alenemor til to dejlige drenge på 6,5 år og 8 måneder (Lukas). Simons far døde, da Simon var 1,5 år, og Lukas har jeg fået med en donor. Mit ’team’ består af vores dejlige au pair og min mor, der er på efterløn og spiller en stor rolle i mit og drengenes liv.

Min problematik handler om søvn! Lukas har aldrig sovet fantastisk, der har været forskellige svære perioder. Men der har også været bedre perioder og helt gode nætter ind imellem. MEN i den seneste måned er søvnen blevet tiltagende mere afbrudt, og nu er det så slemt, som det kan blive. Jeg er meget træt og er i overlevelses-mode. Jeg kan kun hænge sammen, fordi min mor tager Lukas med hjem 1-2 gange om uge, hvor han overnatter. Her lader jeg batterierne op og får noget kvalitetsstid med storebror.

Lukas trives og blev vurderet til at være i topform ved sundhedsplejerskens 8-måneders besøg for få dage siden. Han er 73 cm og vejer 9 kg. Han har været flaskebarn, siden han var 2 uger gammel og har været glad for mad og god til at spise, siden jeg introducerede grød ved 4-måneders alderen. I dag spiser han rigtig godt og varieret. Han sidder med ved bordet ved aftensmaden og hygger. En fornøjelse!

Han er ikke hurtig motorisk. Er indenfor den seneste uge endelig begyndt at sidde fint. Han vil meget gerne stå og hoppe (holdes af en voksen med stærke arme : ). Han er ikke vildt glad for at ligge på maven og har aldrig været det, men med bolde og legesager får han da dagligt noget tid på maven, hvor han spræller, drejer rundt, skubber sig lidt bagud og kommer ind imellem op på knæ. Han triller begge veje og har gjort det længe.

Han er så nysgerrig og vil have fingre i al ting. Når man har ham i favnen kaster han sig fra side til side for at få fat i håndtag, telefoner, tallerkener etc. Alt i alt en sjov, social og aktiv lille dreng. Morsyg og bange for fremmede, som jo er typisk for alderen.

Dagen med spisning og to gode lure er i faste rammer og fungerer godt! Han får flaske til middagslur, ved putning og stadig en flaske i løbet af natten.

Kl. 19 bliver Lukas puttet ved at blive vugget i mine arme efter helt faste putteritualer. I perioder har jeg held med at han selv falder i søvn ved at ligge ved siden af mig i min seng, men det er ikke ofte. Han har altid sovet i min seng, og det er ikke noget problem for mig. Problemet er mange og lange opvågninger, og at han ikke selv kommer videre i søvnen.

Sidste nat var vi vågne i en time, sov to timer, vågne i 1,5 timer, sov en time etc. Lige nu sover han/vi aldrig mere end maks. 2 timer i træk, og så er han vågen i mindst et kvarter. De langvarige opvågninger er virkelig hårde, og jeg er meget mere træt, end hvis der 'bare' er tale om mange korte opvågninger.

Jeg bryder min hjerne med HVORFOR Lukas ligger vågen så længe. Jeg føler, at jeg er nødt at have noget viden om dette, inden jeg kan iværksætte en plan for at gøre det bedre. Min mavefornemmelse er, at det er et eller andet inden i ham, der vækker ham og holder ham vågen, og at der ikke findes den strategi i verden, der kan ændre dette lige nu.

Jeg kan ...


Annonce

... huske, at hans storebror også sov rigtig dårligt i denne alder med mange og lange opvågninger. Det holdt op, da han var knap 10 måneder og pludselig sov igennem. Det skete ved at jeg fratog ham amning nat og dag. Efter to dage med far i soveværelset, så sov han igennem fra k.l 20-19 og har gjort det siden : ) Åh hvor jeg håber på et lignende forløb med lillebror.

Opvågningerne foregår på den måde, at han begynder at ligge uroligt i søvnen og udstøde lyde, evt. let klynkende. Det eskalerer over en halv times tid. Nogle gange lader jeg ham helt være, og han finder selv videre i søvnen (sjældent). Andre gange aer jeg ham, putter dynen om ham, giver evt. sutten, og det kan få hans krop i ro. Andre gange vågner han helt op og er LYSVÅGEN. Så er der INTET der hjælper. Han begynder at ligge og snakke og lede efter noget at lege med i sengen. Han finder kun sutten og dynen : ) Prøver at få fat i mit ansigt og hår og prøver at få respons fra mig. Når først han er så vågen, ved jeg, at der går mindst en time, inden han kan sove igen. Han bliver tiltagende frustreret/vred/ked. Det er meget svært at berolige ham i sengen, og det ender med at jeg tager ham op og vugger ham lidt i armene, og lægger ham ned, når han er mere rolig. Så kører han sig selv op igen. Intet synes at virke, indtil han igen udviser træthedstegn. Så kan jeg endelig vugge ham i armene, til han sover igen. En time eller to efter, starter vi forfra.

Han virker ikke til at have ondt nogen steder, dog noget irritation i gummerne pga tænder. Han virker egentlig træt, men ikke nok til at falde i søvn. Det er som om, han gerne vil sove, men ikke kan finde ro.

Han er slet ikke i tvivl om, at det er nat og forventer ikke mad/service/leg som i dagtimerne. Lyset forbliver slukket, det eneste jeg siger er sccchhhyyy/såååå. Vi leger ikke. Jeg ligger stille ved siden af ham og lægger ind i mellem en hånd på ham, stryger ham på ryggen, putter dynen om ham. Indtil han er så sur/ked, at vi må op og vugge i armene på gulvet.

Jeg vil virkelig gerne vide, hvad det er der sker. Jeg er så frustreret og træt og er så bange for, at det bare ikke holder op. Jeg starter arbejde 1. okt. Han har altid sovet ret dårligt men kun i den seneste måned har han ligget vågen så længe. Han har førhen altid haft en søvnperiode på 4-5 timer. Før sov han godt de første mange timer efter putning. Nu vågner han som regel første gang efter 1 time.

Jeg synes faktisk, jeg allerede gør alt det rigtige, så jeg kan ikke se, hvad der lige nu skal gøre en forskel. Kan du?

Kan du give mig noget input til, hvad det er der sker med den lille mand. Udviklingsspring/dårlig vane / en fase..... Min læge og sundhedsplejerske mener, at det er alderstypisk og vil blive bedre indenfor et par måneder. Han har haft mellemørebetændelse 2 gange, men er blevet undersøgt, og ørerne er fine nu.

Hjælp! Del gerne dine tanker om, hvad der mon er på spil. Det har jeg virkelig brug for at blive klogere på for at kunne ændre strategi om natten og tro på, at det virker!!! Kan jeg gøre noget eller bare stå det igennem?

Kærlig hilsen
Simon og Lukas mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Olívy - meget mere end bleskift

Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

Putning og nattesøvn for tvillingepiger

Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...

Læs hele brevet og Helens svar


19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.

Natamning - snart 8 mdr.

Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Putning og for meget natamning

Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine tidligere svar, det er så dejligt at skrive til dig, du giver altid sådan nogle gode varme råd.

Det er dejligt at kunne skrive til dig, når man er bekymret.

Hilsen
Guldklumpens mor


Annonce