Svar: Tudeprinsesse

---

Kære du

Det er meget svært ud fra dit brev at konkludere, hvorfor din datter er så tryghedssøgende som hun er. Det kan være nemmere at vurdere, hvis man kender jer. Jeg vil dog komme med lidt tanker omkring det, som du så kan overveje og så må du selv vælge fra og til.

For det første, så handler det om tryghed. Hvordan er du overfor din datter, lytter du og reagerer du når hun er ked af det, eller er det nogen gange sådan at hun får 'lov til at hyle', så hun som du skriver lærer at du ikke hopper og springer.

Jeg spørger fordi jeg tror på at det er helt elementært for børns udvikling af tryghed og tillid, at man fra de er helt små reagerer, når de græder. Gråd er en udtryksmåde, barnet fortæller at det er ked af det, at noget ikke er som det skal være, det beder om hjælp til at få løst sit problem. Når man som forældre reagerer på barnets gråd, så lærer det at man lytter til det og reagerer på det signaler og at man gerne vil hjælpe.

Med hensyn til seperationsangst, så kan det også være det er gør sig gældende. Det ses hos nogle børn i din datters aldere, at de bliver lidt mere reserverede, men for mange begynder det først, når barnet begynder at kravle, eller lige før. Mange børn reagerer med gråd i den periode, hvor de endnu ikke er i stand til at følge med, når mor går ind i et andet rum og gråden stopper, efterhånden som barnet motorisk er i stand til at følge efter.

En tredie ting er at du skal tænke over, hvordan du selv ...

---

---

... virker i din mimik og fremtoning. Hvis du tager tingene roligt og ikke virker bekymret, så lærer din datter dette fra dig. Hun bruger dig som rollemodel. Det er lidt på samme måde, som når barnet begynder at lære at gå, tager et par skridt og falder. Kigger på mor, er måske lige ved at græde og hvis mor siger 'uha, slog du dig' så græder barnet, men hvis mor siger 'hovsa, op igen', så kommer barnet videre.

En fjerde ting til overvejelse er at du tænker over hvordan du selv er i større forsamlinger og hvordan far er. Hører I selv til dem der taler først og generelt er meget synlige i forsamlinger, eller hører I til de personer, der lige skal se andre folk an, før I selv kommer på banen? Børn ligner jo deres forældre og hører I til de mere forsigtige, så er det jo ikke så unaturligt at jeres datter også gør det.

At være genert er meget almindeligt og hvis du oplever din datter som den generte type, så forsøg, især i tiden fremover hvor hun bliver ældre, ikke at sige 'nå, bliver du helt genert nu' eller 'lad nu være med at være så genert'. På den måde fastholder du din datter i rollen som 'den generte'.

---

---

---

Lad også være med at sammenligne hende med andre børn, med bemærkninger som 'se den anden pige, hvor hun kan...' eller 'du kan da også løbe hen til de andre børn'. Tak hende i stedet ved hånden og hjælp hende, vis hende hvordan.

Her var lidt at tænke over, håber at noget af det hjælper jer lidt videre. Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---