Svar: Vågner utroligt mange gange
Kære Evas mor
Tak for dit brev :)
Det er altid en rigtig svær balance at finde ud af, hvor meget mælk man skal give, for at give plads til skemaden - og hvor meget skemad man skal give, for at der stadig er plads nok til mælken. Og det er nok den balance, du skal prøve at finde.
Samtidig er Eva i separationsfasen og det betyder at hun naturligt lige nu søger dig ekstra meget. Hun har ekstra meget brug for fysisk kontakt og nærhed, hun har ekstra meget brug for at mærke dig, for at vide at du er der for hende 100 pct. og hun søger derfor også naturligt brystet ekstra - og her er det vigtigt at du prøver at vurdere om hun har et reelt behov for at få brystet og mælken eller om hun kan "nøjes med" dine kærtegn og din nærhed. Hvis hun tydeligvis har brug for brystet, så skal hun naturligvis have det - men samtidig skal du også være opmærksom på at hendes indtag af mælk ikke bør skrues op, så hun får for meget mælk, men stadig har plads i maven til mere rigtig mad.
Jeg er derfor lidt forbeholden overfor at give los i forhold til amningerne - for lige nu søger hun naturligt brystet fordi hun har den alder hun har, det er trygt, let tilgængeligt og giver dejlig ro - men det gør også at hun så måske ikke indtager mad nok, ikke føler helt behov nok for at spise og dermed ikke får den variation af fødevarer som hun nu også har brug for.
De fleste børn vil i 7 måneders alderen trives med 4 amninger i døgnet og i 8-9 måneders alderen kan ofte trappes ned til 3 amninger. Men det kan godt være at din datter har brug for 4 amninger lidt endu - og det er så okay. Det der her er vigtigt er at du stadig prøver at skelne, hvornår det er et reelt behov for brystet og hvornår hun kan tilbydes skemad, vand af kop osv. i stedet - fordi det også er vigtig at hun nu kommer igang med at spise. Ingen ved jo hvor meget hun reelt drikker hos dig, hvor meget hun får fra brystet og måske har hun brug for de 4 amninger også for at hendes mave fungerer bedst muligt ... Men det er i det niveau - så længe hun ikke spiser mere end hun gør, så bør du forsøge at sikre hende mere rigtig mad ...
... og ikke blot amme.
Når du giver hende mad, så er det vigtigt at du hjælper hende med at holde fokus, hun skal sidde i den høje stol, hun skal have mad i hånden, som hun selv kan sidde og gumle på - og du skal sidde overfor hende og holde skålen med mad i hånden. Du skal bruge din mimik og dine lyde, når du f.eks. siger mam mam, så åbner du naturligt din mund - "Hej skatterpige, mmm, mam mam mam, mmm dejlig mad" - åbne munden, ind med skeen, synke og igen "mmm, mam mam" - åbne munden, ind med skeen, synke. Sådan bliver du ved i en lind strøm uden for meget pause imellem. Og hun kan med den alder hun har nu, selv sagtens begynde at sige mmm, mam-mam, ma-ma osv og det vil kunne hjælpe dig :)
Når hun så bliver fanget af noget og mister fokus, så giv hende den pause, giv hende lidt at drikke og fang hendes opmærksomhed igen "hov, ja der var lige en bil uden på vejen, brr sagde den", "skal du have lidt vand, det var godt", "er du klar igen, skat, se her, mmm mam mam" - åbne munden, ind med skeen... hele tiden hjælpe hende til at holde fokus om det, det drejer sig om.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Du skal prøve ikke at fokusere på mængden hun spiser og sige til dig selv at det ikke gør noget lige nu, at hun kun spiser få skefulde. Det er bedre end ingenting og det er vigtigt at I får en fast rytme omkring det. Det gør altså lige nu ikke noget, hvis der kun glider 3-5 skefulde ned hver gang, hvis hun så også tilbydes lidt brødskorper og lignende i hånden og så får en god oplevelser og rutine omkring det at spise.
Du må også meget gerne variere mellem færdiglavet og hjemmelavet mad, så hun får så stor variation som muligt - og det er vigtigt at I spiser sammen og at måltiderne er hyggelige.
Og så er det rigtig vigtigt at holde hendes mave igang og hvis hun ikke vil spise laktulose, så tal med lægen om at give hende movicol. Det er vigtigt at hendes mave fungerer ellers vil det påvirke både behovet for amninger og også hendes lyst til at spise rigtig mad.
Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre og jeg glæder mig rigtig meget til at hilse på dig til mit foredrag den 16 :) Vi ses!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
22. april 2025 | Sovevaner | 14 mdr.
Nu 14 måneder og i seng på anden måde - del III
Hej Helen, Det er ikke lykkedes for os.. i to aftener fald han i søvn...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
Viden om børn:
Kolik
Kolik er den betegnelse, man bruger om et barn, der dagligt eller næsten dagligt, er helt utrøsteligt, grædende og skrigende. Den ældre definition af kolik er, at barnet skal græde og være utrøstelig i mere end 3 timer om dagen, mere end 3 dage om ugen og i mere end 3 uger.
Kolik er en udelukkelsesdiagnose. Det betyder, at lægen skal have undersøgt barnet grundigt og have udelukket, at barnet har smerter fra nakke, skuldre, ryg eller andre steder, Ligesom det skal være udelukket,...
Kravle
De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.
Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.