Svar: Søvn 6 mdr
Kære forældre
Tak for jeres brev :)
Der er flere ting der spiller ind hos jer og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer.
For det første, så er det rigtig vigtigt at I nu forsøger at skære mængden af mælk ned i løbet af natten, fordi det fjerner pladsen fra skemaden om dagen og det er rigtig vigtigt at jeres dreng nu får mere skemad og mere fast dagsrytme. I er på vej og han er begyndt sove bedre om dagen og får 2-3 lure - det er super, men der skal flere måltider ind i løbet af dagen.
Han skal naturligvis også stadig have flaske og hans behov for mælk er stort, men det er vigtigt at han nu får både skemad og mad i hånden og at I forsøger at køre en helt fast rytme, hvor han får skemad, når han vågner af en lur - og får flaske inden han skal sove igen.
En dagsplan ser nu således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, det kan være hjemmelavet eller du kan give ham mos fra glas eller frost. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Og tilbydes her ofte også en lille flaske
Powernapper måske og måske springes den over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres også her med ristede rugbrødsbjælker, agurk osv. i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske og skal nu lære at sove uden at få flaske hele natten før næste morgen tidlig. At sove igennem er at sove 5-6 timer uden mælk, så det er et realistisk mål at arbejde på nu.
Du skal lige nu ikke fokusere på mængden af mad i løbet af dagen, men på at han skal have mange små måltider hele dagen igennem. Det er helt fint, selvom han kun spiser et par skefulde til en halv dl skemad af gangen. Lidt har også ret og rytmen er vigtig.
Og så skal mængden af mælk om natten sættes ned og I skal, som du har læst prøve at få ham til at sove videre uden at få flaske i munden hver gang. Mælken skal indgå som en fast del af hans putteritual, men det vil være rigtig godt, hvis du kan prøve at fjerne flasken lige der, hvor han næsten sover, men ikke sover helt. Gerne sådan at han slipper flasken, smiler og sover... Hvis han lige nu sover med flasken, vågner og får den igen og så derefter kan lære at sove et længere søvnstræk, så er det også helt okay, men prøv om I kan ...
... komme væk fra flaskerne midt nat.
Det er rigtig fint at I lader svigerforældrene tage over, så I forældre kan få lidt ro og samle lidt kræfter og overskud igen. Giv dem gerne min madplan, så de også kan hjælpe ham med at få lidt mere mad i løbet af dagen og han derved bedre kan undvære flaskerne om natten - det hele hænger jo sammen :)
Og så lyder det faktisk for mig som om at jeres dreng har det man kalder natteskræk. Det er meget sjældent at se det hos et barn i 6 måneders alderen, men det kan forekomme. Natteskræk er ikke det samme som mareridt og derfor skal der ikke reageres ens på, om barnet har det ene eller det andet.
Vores søvn består af forskellige stadier, - vi slumrer ind, sover let, sover dybere og dybt og sover lettere igen og ind imellem disse bølger af let og dyb søvn, ligger periodevist REM-søvn som er vores drømme søvn.
Mareridt opstår under REM søvn og et barn der vågner af mareridt vil vågne og kalde på mor eller far, vil græde og vil sidde op og være vågen, når man kommer ind til barnet og barnet vil lade sig trøste og berolige og falde til ro med jeres nærhed og fysiske kontakt.

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Men med natteskræk er det anderledes. Når barnet har natteskræk, så opstår dette i den dybeste søvn og det betyder at barnet sover, når det har anfald af natteskræk. Barnet skriger og når man kommer ind til barnet, så kan det godt have åbne øjne, virke vågen, men det hele foregår imens barnet sover. Derfor vil børn med natteskræk ofte heller ikke lader sig trøste, men vil skubbe forældrene væk.
Et barn med natteskræk skal som udgangspunkt ikke tages op og ikke vækkes, men skal hjælpes videre i søvnen med så lidt aktivitet og snak som muligt - netop fordi barnet sover, når anfaldet opstår. Men nogle gange kan anfaldet være så voldsomt, at barnet er nødt til at blive vækket og så kan det, som hos jer, være nødvendigt at gå ind i stuen, tænde lys og lade barnet være vågen lidt og når der så atter er ro på, så kan man gå i seng og sove.
Natteskræk opstår normalt først på natten og det betyder at I efter et sådan anfald meget gerne skulle kunne komme tilbage i seng og sove resten af natten fredeligt og måske vil det netop hjælpe jer at vide, at I sen aften godt kan prøve at få jeres dreng ud af hans natteskræk, bruge lidt tid på dette, hvis han så efterfølgende kan sove et længere søvnstræk...
Jeg håber at I kan bruge ovenstående lidt videre og at det kan være med til at give lidt forklaring på hvad der sker hos jer (den med temperamentet køber jeg ikke rigtigt:)) og hvordan I kan arbejde lidt videre.
Rigtig meget held og lykke fortsat! :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Udslæt - hos børn
Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:
- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.