Svar: Luft i maven
Kære LA
Tak for dit brev og alle dine spørgsmål, jeg skal forsøge at besvære dem så godt som muligt:)
Det er helt normalt at børn der ammes fuldt kan have flere dage imellem deres afføringer. Barnet optager al næringen fra modermælken og der er ingen affaldsstoffer, som derfor kommer ud som afføring. Anderledes er det med erstatning, her bør barnet have afføring en gang i døgnet.
Nogle ammebørn har 7-10 dage imellem deres afføringer og trives med dette, andre børn får ondt i maven, græder og er tydeligt påvirket af ikke at komme af med deres afføring. De mister appetitten, og tager ikke nok mælk til sig og det er tydeligt at de har ondt i maven - ligeså snart de er kommet af med afføring, så er der ro på, de er glade og de spiser igen. Hvis barnet trives med at der går flere dage mellem afføringerne, så er det helt fint, så er det ikke noget man skal gøre noget ved, det er normalt. Hvis barnet ikke trives med det, så kan man forsøge lidt forskellige ting.
I første omgang kan det være en god idé at massere barnets mave, evt. bruge lidt olie og så med to fingre masserer i cirkelbevægelser rundt om navlen i urets retning. Man kan også hjælpe barnet med at cykle med benene og hjælpe barnet ved at bukke og strække benene igen og igen, fordi bevægelserne kan være med til at sætte lidt gang i maven. Og når barnets ben bukkes og presse lidt op, så kommer der ofte også afføring.
Man kan også vælge at give lidt afføringsmiddel - laktulose, som barnet skal drikke. Det gives ofte 2 gange dagligt, morgen og aften og det kan blødgøre afføringen og gøre at barnet lettere kommer af med det.
Og så kan man også stimulere barnets endetarm. Man kan prøve med lidt vaseline eller lignende på spidsen af fingeren at massere let uden på endetarmen, når barnet ligger og bliver skiftet og man kan også være nødt til at bruge spidsen af et termometer eller en vatpind sammen med lidt vaseline, for på den måde at få sat gang i maven. Det kan være nødvendigt, fordi barnet ellers er rigtigt ked af det og ikke trives. Men som sagt, hvis barnet trives, så må der meget gerne gå flere dage mellem afføringerne og man skal således ikke stimulere barnets endetarm, hvis ikke det er nødvendigt.
Du kan tale med din læge om hvorvidt det er nødvendigt hos jer og du kan også få lægen til at se om din drengs endetarm ser fin ud eller om der skulle være en fysiologisk forklaring på, hvorfor han har brug for hjælp hver gang han skal af med sin afføring. Det der sker, når man stimulerer hans endetarm er at man sætter gang i hans afføringsrefleks, nerverne i endetarmen påvirkes.
Man kan godt være forstoppet selvom man har tynd afføring. Det er dog meget sjældent at børn der ammes fuldt får forstoppelse, hvor børn der får fuld flaske godt kan have tendens til forstoppelse. Hvis han har en rift ved endetarmen, så kan det være forklaringen på at han holder igen og har svært ved at komme af med afføringen. Det kan lægen undersøge.
Med hensyn til "kradse-hansker" og udvikling, så handler dette om at han netop nu med den alder han har, naturligt vil begynde at bruge sine hænder, finde dem, putte dem i munden og sutte på sine fingre - og det skal han have lov til. Det er vigtigt at han kan bruge sine hænder og fingre frit. Men hvis han har tendens til at kradse sig meget, når han sover, så kan du godt give ham et par små handsker på under søvn.
Du skal være opmærksom på at klippe hans negle, så de er bløde og uden skarpe kanter - hvis hans negle er flossede eller har spidse kanter, så vil han naturligt lettere komme til at kradse sig selv. Det er derfor vigtigt at du sørger for at neglene ikke er for lange og at de er bløde og fine.
Det er rigtig vigtigt at du taler med din læge om den tristhed du føler - og hvis din læge slår det hen og du ikke synes at du får den hjælp du har behov for, så synes jeg du skal overveje at skifte læge. Det er vigtigt at du har tillid til din læge og føler det okay at søge hjælp - både når det drejer sig om dig og når det drejer sig om din lille dreng.
Du kan også søge privat hjælp - se hjemmesiden gaia-instituttet.dk.
Med hensyn til hjælp derhjemme og det at I ikke har nogen bedsteforældre eller andre omkring jer, så tænker jeg, at der er forskellige muligheder. I kan ...
... f.eks. søge en reservebedste - I kan søge i lokalavisen, I kan også se på nettet. Se f.eks. hjemmesidenerne: borneborn.dk eller seniorlife.dk.
I kan også søge efter 1-2 unge piger, der kan komme og babysitte en gang imellem, når I forældre har brug for det. Du kan sætte opslag op i det lokale supermarked. Du kan søge en ung pige gennem avisen. Du kan også ansætte en ung pige i huset, en au-pair eller lignende - det kommer naturligvis an på hvad økomiske midler I har.
Det er hårdt at være forældre, men det skal være dejligt at gå på barsel. Hver dag skal ikke være en kamp, man skal også nyde sit barn og nyde at man er blevet en lille ny familie - og selvom man er træt, så skal man også være glad. Og det lyder som om at du har brug for hjælp og det er derfor rigtig vigtigt at du taler med lægen og holder fast i at du har brug for hjælp og går rundt og er trist - og du skal naturligvis også tale med din mand om, hvordan du har det. I er nødt til at støtte hinanden:)
Din dreng bør spise mindst 6 hovedmåltider i døgnet og det betyder at han bør spise ca hver 4 time - MEN, han må f.eks. godt sove 5 timer om natten, hvis han en gang imellem gør det - det er så bare rigtig vigtigt at han efterfølgende spiser hyppigere, så han stadig får sit behov for mælk dækket. Og det vil ofte være sådan, at han ud over de 6 hovedmåltider også har brug for at få en tørstslukker ind imellem.
Jo hyppigere du ammer, jo mere mælk vil du producere og hvis din dreng dreng generelt kun spiser hver 5 time, så vil din mælkeproduktion nedsættes og han vil ikke nå op på de 6 måltider i døgnet. Derfor er det vigtigt at han spiser ca hver 3-4 time hos dig og kun tager et langt søvnstræk en gang imellem:)
Hvis der er gået fire timer fra han spiste sidst, så vil dit bryst naturligt være spændt og rigtig godt fyldt med mælk - i forhold til hvis han spiste for 2 timer siden. Det går dog hurtigt med at producere mælk igen. Man siger at efter en time har du dannet ca 45% mælk igen, efter 2 timer ca. 75% mælk, efter 3 timer ca 90 % mælk og efter 4 timer 100% mælk.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Han skal selv have lov til at regulere sit behov for mælk - så nogle gange vil han die fra et bryst og spise længe der og afvise bryst nummer to, andre gange vil han have brug for at die længere tid på begge bryster. Det er vigtigt at du prøver at amme ham fra et bryst af gangen. Hvis han f.eks. kan spise i 20 minutter, så er det bedre at han dier 20 minutter på én side end 10 minutter fra hvert bryst. Det er vigtigt at han dier længe og effektivt på et bryst, for at få den fede mælk ud og tømme brystet. Hvordan han spiser afhænger også af tidspunktet på døgnet. Du vil sandsynligvis have mere mælk om morgenen og op af formiddagen end du vil have sidst på dagen og om aftenen og det er helt normalt. Derfor vil han måske die hyppigere om aftenen end han gør om dagen.
Hvor længe han vil have problemer med luften er svært at sige, det er meget forskelligt og afhænger helt af hans ammerytme, måden han spiser på, modningen af hans tarme, om han er god til at bøvse og komme af med luften på den måde i stedet for at skulle prutte osv.
Mavemundsforsnævring har din lille dreng højst sandsynligt ikke. Hvis han havde det, så ville han gylpe rigtig meget - kaste op - og ville tabe sig i vægt og vil også kunne blive sløv, fordi han så mangler væske. Hvis du oplever dette, så skal du naturligvis søge læge - og er du i tvivl, så drøft det med lægen. Det er rigtig synd, hvis du skal gå rundt og have en sådan bekymring, så er det bedre at få lægen til at undersøge din dreng en ekstra gang, så der er ro på :)
Hvis et barn har kolik, så græder det rigtig meget, græder, græder, græder og er meget svær at trøste. Det falder ikke nødvendigvis til ro selvom man tager det op, går rundt med det, vugger det - det græder...
Jeg vil anbefale dig flere af mine bøger - jeg tænker at det kan hjælpe dig at læse lidt om børn, hvordan de udvikler sig, oplever verden, sover, spiser osv. og at det kan give dig lidt ro, guide dig lidt videre. I første omgang vil jeg anbefale dig:
"Helens bog om dit barns udvikling", "Helens bog om børn og søvn", "Helens bog om gråd og trøst" - du finder dem under "Helens bøger" her på hjemmesiden.
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Sove ude
Helt små børn skal man være forsige med at lade sove ude i barnevogn. En tommelfingerregel er, at spædbørn ikke bør sove ude, før de har genvundet deres fødselsvægt og vægten skal være mere end 3000g.
At sove ude om sommeren er enkelt. Stil barnevognen i skyggen og hold øje med dit barns temperatur ved at mærke det i nakken. Dit barn vil nyde at stå under et træ og se vinden i bladende. Et insektnet kan yde god beskyttelse mod insekter, men brug det kun, hvis der er insekter.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor