Svar: Børnehave vanskeligheder

---

Kære Helene

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at du har haft et møde med pædagogerne, og at I fælles forsøger at få skabt en hverdag, som gør at din datter er glad for at være i børnehaven. Men jeg kan godt forstå, at du synes det er rigtig svært, når hun stadig græder og tydeligt ikke vil være der, er ked af at blive afleveret og direkte siger, at hun hellere vil være hos lillesøster i vuggestuen - det er rigtig hårdt.

Spørgsmålet er, hvad der skal til for at hun kan blive glad for børnehaven og synes det er okay at være der. Kunne man evt. lave en aftale om at hun får lov til at være i vuggestueafdelingen på et bestemt tidspunkt, så hun kan lege med sin lillesøster og komme lidt tilbage til den vuggestuetid, som hun jo tydeligt savner? Måske kunne man godt lave en aftale om at hun "kommer på besøg" i vuggestuen et par gange om ugen og måske bare en times tid af gangen. Jeg tænker, at det kan gøre at hun både føler sig lyttet til og samtidig også ,at hun stille og roligt begynder at fornemme at det er sjovere at være i børnehaven. Så hun af sig selv begynder at mærke behovet for at være "børnehavebarn", det er sjovere at være hvor de store børn leger og ikke hvor de små børn er.

Jeg tænker også at din fornemmelse for at hun ville have glæde af at lege med flere piger er rigtig god og det er også vigtigt at give hende mulighed for det. Det kunne være en overvejelse værd om hun skal skifte stue. Derudover kunne du måske også lave nogle legeaftaler med nogle af pigerne i børnehaven, så de kunne lege privat. Det kunne være om eftermiddagen, hvor de hentes lidt tidligere og kommer hjem til jer, hvor den anden piges forældre så kunne hente dem efter arbejde. Eller det kunne være en weekend, hvor de kunne lege sammen et par timer.

Jeg tænker at man godt kan hjælpe hende med at få nogle relationer i børnehaven, som naturligt gør det sjovere at komme der. Det er naturligt rarere at komme i børnehaven, hvis man føler at man har en god ven/veninde, en der gerne vil lege osv. Og også her tænker jeg at børnehaven har en vigtig opgave i at hjælpe jeres datter med at få skabt nogle relationer, så hun føler at hun har nogen og bliver glad for at være der.

Du skriver at pædagogerne har fortalt at hun begydner at have det godt deromme og nogle gange har nogle rigtig gode dage - og det er jo positivt. Det lyder som om at det går den rigtige vej. Måske er det "blot" ...

---

---

... afskeden, at skulle sige farvel til dig, som er rigtig svær for hende. Det som gør det lidt svært er at det lyder som om at hvis hun kunne blive afleveret i vuggestuen, så ville hun ikke være ked af det - men måske ville hun ... Du nævner at hun også kan blive rigtigt ked af det, når du skal på arbejde og hun skal være hjemme hos far og måske har hun lige nu rigtig svært ved at sige farvel til dig. Rigtig svært ved at skifte situation.

Det er vigtigt at finde balancen mellem at anerkende det savn jeres datter har og fortælle hende, at du også savner hende og være ærlig - men samtidig ikke gøre for stort et nummer ud af det, ikke pylre om hende, men prøve at give hende de små kærlige skub, der gør at hun kan slippe dig og komme videre.

Og en måde at komme videre på, kan være måden du f.eks. svarer på, når hun giver udtryk for at hun savner dig og helst vil have dig. Hvis hun f.eks. siger "jeg savner dig", så kan du svare "jeg savner også dig og så tænker jeg på at vi snart ses igen og så glæder jeg mig til det" - så du viser hende, sætter ord på at du har de samme følelser, men samtidig også fortæller hende, hvordan man kan komme videre og netop ikke hænge fast.

Det kan også være en rigtig god idé at give hende en substitut. Det kunne være en lille "magisk sten", en "plastik diamant", en lille "troldefigur" eller hvad I nu kan finde på - en lille ting, som hun kan have i sin bukselomme og der skal den blive. "Stenen i lommen", bruges nogle gange til børn i sorg og selvom jeres datter ikke er i sorg, så tænker jeg at hun måske kan have glæde af det.

---

---

---

Når I skal være adskilt og når din datter så bliver ked af det, så kan hun mærke på stenen i lommen og via denne magiske sten, så kan du mærke, at hun tænker på dig...:) Det at have en lille magisk sten eller figur i lommen kan hjælpe hende til at føle at du ikke er helt så langt væk og det kan nogle gange give lidt ro. Det kan gøre at hun kommer videre i sin leg og at savnet af jer, kommer lidt på afstand.

Samtidig skal pædagogerne naturligvis være der, trøste og anerkende at hun savner jer og bekræfte at I ses igen lidt senere :)

Og måske kunne far også prøve at aflevere et par morgener i træk? Nogle gange så kan det at far afleverer være med til at bryde hele situationen lidt ... det kan være et forsøg værd:)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---