Svar: Råber og skriger

---

Kære forældre

Tak for jeres brev :)

Det lyder som om at I har det svært i jeres familie lige nu - selvom I begge er hjemme, så er det naturligt rigtig svært for jer alle og det er et eller andet sted derfor helt naturligt at jeres datter reagerer ... Hun kan godt mærke de ændringer der er i jeres hjem og hun bliver naturligt påvirket af dette.

Har I talt med hende om, at jeres familie har nogle udfordringer i øjeblikket? Har I sat ord på at far har en depression og hvad dette betyder? Da hun kun er godt fire år, så er det naturligvis begrænset, hvor meget I skal involvere hende i, men hun fornemmer rigtig meget og forstår rigtig mange ting - hun kan også gå med nogle tanker og følelser, som hun ikke kan sætte ord på, bekymringer osv. og hvor det netop viser sig ved at hun "opfører sig uartigt". Og det kan faktisk nogle gange være en rigtig god idé at tale lidt åbent med hende om, hvad det er der sker i jeres familie og at I derfor skal støtte hinanden. Det er vigtigt at hun ikke føler at hun bliver holdt udenfor, men føler at I inddrager hende og vægter at hun er en del af jeres familie og en del af det der foregår.

Når børn ikke opfører sig som vi synes de bør, så skal man huske, at det faktisk ofte er der, at de har allermest brug for os. Når vi næsten ikke kan holde dem ud, så har de brug for at vi netop rummer dem - og det er naturligt rigtigt svært i den situation, som I lige nu står i. Det er rigtig svært at rumme, at hun har de frustrationer og stærke følelser som hun har - men det er vigtigt at I prøver.

Det betyder dog ikke, at I ikke skal sætte grænser, for når hun gør noget, for bevidst at gøre ondt på andre, så skal det stoppes. Det er således ikke okay, at hun bevidst sparker eller slår hverken jer eller sin lillebror og i en sådan situation er det faktisk okay at sætte hende på værelset med besked om "jeg sætter dig her, fordi du slog, man må aldrig gøre noget, der gør ondt på andre", og så lade hende være på værelset i ca 4 minutter, hvorefter I går ind til hende, prøver at tale med hende om, hvad der er sket og hvordan man kan reagere mere hensigtsmæssigt en anden gang. Hvis hun ikke vil have jer ind på værelset, så accepter dette - fortæl hende, at det er okay at hun har brug for lidt tid alene, men at I er der og gerne vil tale med hende, når hun atter er parat. I kan foreslå hende at komme ud til jer og I kan også sige, at I vil kikke ind til hende igen om lidt - I må vurdere, hvad der vil være bedst i den pågældende situation.

Hun kan godt føle at I ikke ser hende, at hun er nødt til at reagere negativt, for at få jeres fulde opmærksomhed og derfor skal I være opmærksomme på at vise hende, når hun gør noget godt og noget dejligt - noget af det, som I gerne vil se mere af. Ofte kommer man ind i en spiral, hvor fokus bliver på alt det hun gør forkert - hun får skæld ud, I råber osv. og hun føler sig derfor forkert - men det er ikke hende der er forkert, det er hendes reaktion der nogle gange er forkert og det er vigtigt at I husker også at fortælle hende, når hun gør noget godt. Det er vigtigt at I husker at sige direkte "hvor er det bare hyggeligt at sidde her sammen med dig" eller "hvor er det dejligt at vi har dig", "jeg ved slet ikke hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke havde dig min store pige" osv. Så hun hører at hun er vigtig og har en vigtig rolle i jeres familie.

Lillebror fylder mere nu og er lige nu mere en rival end han har været før. Alle synes ...

---

---

... han er sød og charmerende, han smiler og vinker, kravler rundt, rejser sig ved tingene osv. og han filmer til alt og alle ... Han er rigtigt irriterende lige nu, for han fylder mere og mere, det er besværligt, han tager fat i hendes ting og hun skal tage hensyn til ham hele tiden... Han har på den måde en lidt sværere alder lige nu og det er rigtig vigtigt at I giver hende lov til at synes at lillebror er irriterende - men naturligvis skal hun stadig være sød overfor ham. Hun behøver dog ikke være sammen med ham hele tiden, de kan lege på afstand af hinanden og han behøver ikke lege med hendes ting osv.

Storesøster kan godt nogle gange føle at hun ikke længere er den foretrukne, hun kan føle sig usynlig i forhold til sin lillebror, hun føler at pladsen i dit hjerte er for usikker. Det er helt normale følelser og det er slet ikke sikkert at det er rigtigt, måske giver I storesøster ekstra meget opmærksomhed, netop for at hun ikke skal føle sig udenfor, men det ændrer ikke ved at hun føler sådan:)

Måske er børnene i børnehaven heller ikke altid søde ved hinanden, de prøver jo hinanden af, de stiller krav "du må ikke være med" eller "du må kun være med, hvis du vil være hest" eller lignende - der er mange regler for at være med i leg og det er jo ikke altid, at man har lyst til at gøre som de andre synes og som de andre siger. Og så er man måske igen lidt udenfor - i hvert fald føler man sig udenfor ... Så lige nu kan det måske både være lidt svært at være hjemme og kan også være lidt svært at være i børnehave - og ja så reagerer hun naturligt og nogle gange mere voldsomt end I lige synes er rimeligt.

Det kan være en rigtig god idé at tale med pædagogerne i børnehaven om, hvad der sker hos jer derhjemme i øjeblikket, så de kan give jeres datter lidt ekstra opmærksomhed og måske mulighed for måske at snakke lidt, hvis hun har brug for det... Det er altid godt, hvis institutionen er informeret om f.eks. sygdom i familien, så de har en anden forståelse for de reaktioner, der kan komme fra børnene og derfor bedre kan støtte og hjælpe, når der er behov for det :)

---

---

---

Det kan være en rigtig god idé at give hende små opgaver derhjemme, når man er fire år, så er det at få små opgaver ofte med til at gøre at man er betydningsfuld, at man har en vigtig rolle derhjemme. Det kan f.eks. være rigtig godt, hvis hun er med til at dække bord, med til at lave mad, med til at vaske tøj, tørre støv af osv. netop fordi I skal hjælpe hinanden.

Og det er her rigtig vigtigt at du er helt konkret i dine tilbagemeldinger til hende "hvor var det dejligt at du hjalp mig med at dække bord", "tusind tak fordi du hjalp med agurkerne", "hvor der det hyggeligt, når du hjælper med at tømme opvaskeren" osv. Det er vigtigt at være konkret og ikke blot sige "tak fordi du hjælper mig".

Og så er børn i fireårs alderen også ofte lette at aflede med humor - og det kan naturligt være svært at finde humoren frem, når man selv mangler overskud, jeg ved det godt. Men det er værd at huske på, at børn netop i denne alder begynder at kunne opfatte og bruge humor, så nogle gange kan det være rigtig godt at afbryde en situation, som normalt ville ende i en voldsom konflikt netop med humor. "Din lille bøllespire, skal du være fræk" og så kilde hende eller lignende, så i stedet for at skælde ud, så får hun positiv kontakt og nærhed.

Jeg håber I kan bruge lidt af dette videre og sender et stort knus med på vejen.

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---