Svar: De Bedsteforældre der!

---

Kære søde du

Tak for dit brev og ærlige tanker:)

Det er naturligvis rigtig dejligt, at din far og din svigermor nyder jeres lille datter så meget og er så stor en del af hendes liv. Det er super skønt med engagerede bedsteforældre, og det er rigtig dejligt at de fra begge sider rigtig gerne vil hende.

Jeg synes det er meget flot, at de har en "bedsteforældredag". Som jeg forstår dit brev, så ses de fast en gang om ugen og har gjort det et stykke tid. De passer hende i 4-5 timer hver gang, tager hende med på tur osv. Det er flot at de vil det og det er også flot at du giver dem lov .. for faktisk så er det jo ikke lillepigens behov. Hun er 7 måneder gammel og har i princippet slet ikke behov for andet end sin mor og far, hvis man skal se helt nøgternt på det. Det er et voksent behov, det er deres behov for at lære lillepigen at kende og være der for hende, ligesom det er dit behov, at få lidt tid til dig selv, hvor du kan gøre andre ting - og det er jo reelt nok. Der er ikke noget i vejen for at have dette behov, og der er bestemt ikke noget i vejen for at I prioriterer, at jeres datter skal have et tæt og nært forhold til sine bedsteforældre, det er guld værd på sigt.

Det er sådan at børn har brug for forskellige tilknytningspersoner. Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person, der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest mor og far.

Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være bedsteforældre, det kan også ...

---

---

... være en dagplejer, en pædagog i vuggestuen osv. Og jeres datter har allerede en tæt tilknytning til sine bedsteforældre, de er allerede en vigtig del af hendes liv, netop fordi de ses ugentlig og de passer hende ugentligt.

Jeg kan ikke ud af dit brev se, hvor meget I besøger bedsteforældrene. Hvis I generelt kommer i deres hjem og hun kender omgivelserne og har været der tit, så er der ikke noget i vejen for at bedsteforældrene passer hende hos sig selv. Så kender hun jo både bedsteforældrene og omgivelserne godt - og er tryg ved begge dele.

Og så kan jeg heller ikke helt ud af dit brev tyde, om din knugende mavefornemmelse egentlig skyldes, at du faktisk ikke rigtig har lyst til at hun bliver passet .. men at du måske føler dig lidt presset af bedsteforældrene. Hvis du gør det, så er det vigtigt at du siger fra og det er vigtigt at du er ærlig. I stedet for at blive sur og smide dem ud, så meld klart ud "jeg ved godt, at I rigtig gerne vil passe hende og det er jeg rigtig glad for, men jeg er simpelthen ikke klar til at I tager hende med jer hjem". Det er langt bedre at være ærlig.

---

---

---

Det kan også være, at du kan mærke på dig selv, hvornår du tror det kan passe at lade hende passe uden for jeres hjem - måske først, når hun er et år. Så kan du sige dette "jeg synes hun skal være mindst et år", så ved de det og har det at regne med, og I behøver således ikke diskutere det hver gang i ses. I sidste ende er det jo dig/jer forældre, der bestemmer - det er jeres datter :)

Jeg vil anbefale dig meget at læse min bog "De bedste bedsteforældre" som jeg har skrevet sammen med Sigrid Riise, og jeg vil også anbefale at du lader din far og svigermor læse bogen:) Den er udsolgt fra forlaget, men du kan være heldig stadig at finde eksemplarer i boghandlen, og ellers kan den også lånes på biblioteket.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

---

Viden om børn:

---