Svar: Søvnrytme - 8 uger
Kære Sanne og Simon
Tak for dit brev, tillykke med den lille dreng og velkommen til:)
Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig og det første jeg tænker er, at du lyder til at være en sød og omsorgsfuld mor. Og du har naturligvis fuldstændig ret i, at din dreng ikke skal ligge og skrige og være rigtigt ulykkelig. Og det er naturligvis helt okay at du tager ham op, svøber ham og vugger ham i dine arme, når du mærker at det giver ham lidt af den ro han behøver, for netop at kunne koble fra og slappe af og tilsidst overgive sig til søvnen.
Han er et lille spædbarn og det tryggeste sted han kan være er i din favn. Når han er i dine arme, når du taler beroligende til ham med ssshh-ssshh og lignende ord, så minder det om tiden i livmoderen. Han er vant til at høre din stemme, din hjertelyd, mærke din varme og dine bevægelser, så at være i din favn, at være helt tæt på dig og det kan kender fra tiden, hvor han lå i livmoderen - ja det er naturligt det mest trygge for ham. Og der er ikke noget galt i at vugge ham og give ham masser af nærhed, fysisk kontakt - og tryghed. Tværtimod! Jo mere tryg du kan gøre ham, jo bedre vaner har I at bygge videre på og lige nu kan du slet ikke give ham dårlige vaner, kun nærhed og tryghed og omsorg :) Så ro på! Gør det som du instinktivt fornemmer vil virke!
Du fortæller at han ofte sover bedst først på dagen og at du tilbringer det meste af formiddagen i soveværelset. Jeg tænker, at du måske nu skulle prøve at stå lidt før op med ham, prøve at få indarbejdet en rytme, hvor I vågner og står op om morgenen, så han starter dagen med at få mælk, være aktiv og derefter så puttes til en lur - så I stille og roligt får indkørt lidt rytme fra morgenstunden, for det vil kunne hjælpe til mere rytme resten af dagen og aftenen på sigt. Så selvom det er hyggeligt og rigtig dejligt at sove længe om morgenen og ligge sammen med ham i dobbeltsengen, så prøv at se om du nu kan begynde dagen lidt før og starte med lidt mere aktivitet.
Jeg tænker også at netop nu, hvor din dreng er 8 uger, så kan du stille og roligt begynde at introducere lidt faste rutiner omkring søvn. Altså faste ritualer, når han skal sove. Det vil på sigt give genkendelighed og gøre ham tryg, fordi han lærer at det er sovetid og han således naturligt begynder at gøre sig klar til at skulle overgive sig til søvnen.
En god rutine vil være at han altid får mælk som en del af sit putteritual. Det kan være at du ammer ham i søvn eller det kan være at han får flaske at falde i søvn på. Og det gør ikke noget at han lige nu falder i søvn med bryst eller flaske i munden og derefter sover videre. Det er helt okay med den alder han har. Du kan amme ham eller give ham flaske og derefter putte ham i lift, seng eller barnevogn.
Med den alder han har, kan du ikke regne med hvor længe han sover og i hvor lang tid han er vågen, det kan stadig varier. Så nogle gange vil han måske sove et langt søvnstræk på 2-3 timer og andre gange vil sove ½ time, på samme måde vil han nogle gange fint kunne være vågen i 1½-2 timer og andre gange kan han kun klare at være vågen i ½ time, så skal han sove igen...
Hans søvnbehov vil være ca 15½ timer søvn i døgnet. Det vil ofte være fordelt sådan at han sover 5-6 timer i løbet af dagen og 10 timer om natten, naturligt afbrudt af mælk. Nogle børn sover længere nattesøvn og sover så kortere om dagen og det er også helt okay. Nogle børn vil i 2 måneders alderen sove to lange lure dagligt f.eks. en formiddagslur på 2 timer og en middagslur på 3 timer. Men andre børn sover 3-4 små lure i løbet af dagen og trives bedre med denne rytme - igen, sålænge han ikke er ældre, er du nødt til at prøve at indrette efter hans behov.
En god tommelfingerregel er dog, at han ikke bør være vågen i mere end højst 2 timer af gangen, så skal han have mælk og skal sove igen. Og har han svært ved dette må du skærme ham, svøbe han, trille ham osv. for at få ham til at sove :)
Deruodver vil det være rigtig godt at du lægger mærke til hans bevidsthedsstadier. Små børn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv.:
Stille årvågenhed: Er der hvor jeres dreng ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, dit ansigt og dine bevægelser. Han ligger helt stille, følger med øjnene men uden at dreje sit hoved.
Aktiv årvågenhed: ...
... Bevæger sig lidt mere, han kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at han har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at han har behov for at sove.
Gråd: Han begynder at græde, han har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke at han nu er ved at være sulten. Måske vil han gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv og lade alle de indtryk han har fået bundfælle sig.
Døsig: Når han er træt og har brug for at blive puttet. (Døsighed kan man også se lige der, hvor han er ved at vågne lidt op fra en lur - samme signaler). Han bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, han rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og han ruller med øjnene. Det er i denne periode at han skal puttes eller gerne lige lidt før. Ved at putte ham på dette tidspunkt, så giver du ham mulighed for at få en længere sammenhængende søvn.
Du skal altså prøve at lægge mærke til hvilken bevidsthedstilstand han er i. Nogle gange prøver du måske at putte ham lidt for tidligt, måske prøver du at putte ham der hvor han egentlig befinder sig i "stille årvågenhed" og bare har brug for at ligge og kigge lidt ... Andre gange, så putter du ham måske lidt for sent, han får lov til at ligge og kikke for meget, og skal så hjælpes ekstra til at koble fra overfor verden, så han kan sove og her har han så behov for at blive svøbt, blive skærmet, blive puttet i sin vogn og trillet lidt eller vugget lidt.
Jeg kan godt forstå at du bliver i tvivl om, hvorvidt han har brug for mælk, når I har haft lidt ammeproblemer i starten og derfor er det rigtig fint at du nogle gange supplerer med flaske - han må som sagt gerne få både bryst og flaske før søvn.
Sutten er også god at forsøge med, men det er ikke sikkert at han vil have den, hvis han suttebehov dækkes fint på dig og flasken. Prøv dog med en sut, der ligner flaskesutten, så han kender den sutteteknik han skal bruge. Prøv også at holde sutten ved hans mund med dine hænder eller træk en stofble igennem sutten, hvis der er mulighed for det, det kan være med til at give tryghed (især hvis den dufter af dig) og samtidig også hjælpe ham til at holde sutten ved munden. Når han sover skal hans hoved være drejet til siden (skiftevis højre og venstre) og sut og klud kan således bedre holde sig på plads.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Dine beroligende ord "ssh-ssh" er rigtig gode og du behøver ikke synge for ham, hvis du lige nu fornemmer at det forstyrrer ham mere. Det du gør er faktisk at lave en hvid lyd eller hvid støj. Hvid støj er forskellige lydfrekvenser kombineret på en ensartet måde. Da hvid støj er en ensartet blanding af lyde, indeholder hvid støj ikke nogen pludselige skarpe eller afbrudte lyde - altså f.eks. når du står med ham i armene og hvisker sshh-sshh-sshh - ubevidst laver du her en hvid lyd eller hvid støj, som beroliger ham.
Du kan købe CD med hvid lyd, du kan også downloade hvide lyde, livmoderlyde, hjertelyde og lignende, som han måske kan have glæde af. Man kan også købe en doo-doo bamse, som kan afspille f.eks. hjertelyd, når han skal sove.
Nogle har også rigtig meget glæde af en slyngevugge, andre har glæde af en sansegynge. Et barn der har brug for at blive skærmet og vugget, kan nogle gange finde stor ro ved at blive puttet i en slyngevugge. Et barn, der har brug for at ligge og kikke, studere omgivelserne i sit eget tempo, for at falde til ro, kan have glæde af at blive puttet på en sansegynge, der hænger lavt over gulvet...
Og så skal du naturligvis også sikre dig, at han ikke græder, fordi han har ondt. Små børn kan have smerter mange forskellige steder fra - det kan være smerter fra f.eks. maven, men det kan også være nakke og skuldre der gør ondt. Det kan være en rigtig god idé at få lægen til lige at tjekke ham igennem, så du er sikker på at der ikke er en fysiologisk forklaring på at han bliver så ked af det, for så skal han naturligvis behandles :)
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre og vil anbefale dig meget at læse to af mine bøger "Helens bog om børn og søvn" og "Helens bog om gråd og trøst".
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.