Svar: Alt for afhængig af mors bryst

---

Kære Lisbeth

Tak for dit brev :) Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer.

Der er ingen tvivl om at der sker rigtig meget med jeres søn lige nu - du fortæller at han "kravler derudaf" og "rejser sig op alle vegne" - det er super dejligt og præcist som det skal være; han er i seperationsfasen.

At han er i separationsfasen betyder at han øver sig i at bevæge sig lidt væk fra jer, øve sig i at bevæge sig lidt mere ud i verden på egen hånd. Han sidder ikke længere så meget på skødet, han har ikke længere helt samme fysiske kontakt og nærhed, som da han var helt lille - en stor del af hans aktivitet foregår uden for jeres favn. Han kravler væk, kravler måske hen til jer, skal lige have et kram og så er han videre på vej ud i verden igen.

Men han har stadig rigtig meget behov for at kunne se jer, for at vide at han ikke er forladt. Hvis han ikke kan se jer, kan han blive rigtigt ked af det. Måske oplever I det, hvis I går i køkkenet eller på toilettet og han er tilbage i stuen - han bliver ked af det, når I går. Han forstår ikke at I stadig er der, at I er i rummet ved siden af, at han kan søge jer, kalde på jer osv. Når han ikke kan se jer, så føler han sig naturligt forladt og alene og bliver utryg.

Og netop om aftenen, når han skal koble fra og lægge sig til at sove, så viser behovet for nærhed sig ofte. Når han skal sige godnat til dagen og alle oplevelserne og overgive sig til søvnen - så søger han ekstra fysisk kontakt. Derfor er det rigtig vigtigt at man i denne periode sætter sig hos barnet, sørger for at give den kontakt og nærhed som han viser behov for, det der skal til for at han trygt og roligt kan lægge sig til at sove.

Den øgede motoriske udvikling betyder også at han rent fysisk har mere uro i kroppen om aftenen og om natten, når han skal sove. Han kan ikke ligge stille, men tonser rundt - rejser sig, lægger sig i kravlestilling, triller, sparker med benene osv. Og han øver sig i at kravle, både når han er vågen og når han sover. Han får sig ganske givet lagt i nogle stillinger som han ikke selv kan komme væk fra og han har behov for hjælp til at blive lagt ned igen. Det er helt normalt og det gør faktisk ikke noget, - nogle gange skal man lade ham karte rundt, lige trække tiden lidt, lade ham trille om på maven og falde i søvn der. Det er okay. Og atter andre gange skal man være der ret hurtigt, hjælpe med at blive lagt ned igen og få ham videre i søvnen.

Og netop fordi han lige nu er i separationsfasen, så vil han også have en tendens til at søge mor lidt ekstra - og altså søge brystet. Og hos jer forstærkes dette naturligt af at mor nu er startet arbejde og far har orlov. Det er helt naturligt at han søger dine bryster lige nu, fordi det er det han forbinder mest med mor og når han dier, så mærker han dig og at du er der for ham 100 pct. Og det er også helt okay at han bliver ammet - det vil være rigtig fint med 2-3 amninger i døgnet. Da du ikke er hjemme i dagtimerne vil det således være rigtig godt, hvis far kan få ham til at drikke mælk inden middagsluren og du kan amme ham f.eks. aften og sen aften - hvis han slet ikke vil drikke mælk af flaske eller kop om dagen, så kan 3 amninger om natten være et reelt behov...

Det vil være en rigtig god idé at give ham en godnatgrød som en fast del af hans putteritual. Det giver en ekstra mæthed og kan gøre at han stille og roligt begynder at kunne nøjes med to amninger om natten. I stedet for mælk af kop, kan han få vand, så hans behov for væske stadig bliver dækket. De 3 amninger i døgnet er ikke kun for at sikre ham mælk, men også for at sikre ham væske nok.

Hele dagens rytme, tidspunkter han spiser på, sover på, er aktiv på osv. spille naturilgt ind på nattensforløb og spiller også ind på hans evne til at overgive sig til søvnen når han puttes. I skriver at han ofte sover 2 lure af 1 ½ - 2 timers varighed - det vil sige mellem 3-4 timers søvn i løbet af dagen og det betyder at hans nattesøvn vil være måske 10-11 timer. I alt vil han skulle sove ca 14 timer i døgnet.

Det betyder, at hvis han vågner ca kl 06 om morgenen og sover 4 timer i løbet af dagen, så vil det passe med et puttetidspunkt omkring kl 20. Vågner han først kl 07 om morgenen, så er puttetidspunktet måske først omkring kl 21 og er måske årsagen til at han nogle gange ikke virker parat til at sove før dette tidspunkt ...

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.

Formiddagslur ca kl 9.30

Frokost 11.30-12: rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager, stykker af frikadelle osv. Og suppleres også stadig gerne med grøntsagsmos - det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Vand af kop

Tilbydes mælk af kop og en banan - hvis ikke han vil mælken, så tilbyd ham vand og puttes derefter til middagslur ca kl 13.30-14 (afhængigt af hvor lang en formiddagslur han tager)

Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende. Vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter - kød, fisk, ...

---

---

... kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes godnatgrød som fast del af putteritualet - ca kl 19.45, vand eller mælk af kop

Ammes og puttes til natten ca kl 20

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og arbejder herefter på at han begynder at kunne sove uden brystet til næste morgen tidlig.

For at få ham til at sove uden brystet midt nat, så er det vigtigt at han får både mad og væske nok hele dagen igennem og planen skulle gerne give jer en idé om han behov. Derudover handler det om at afkorte amningen om natten mere og mere.

I første omgang vil det være en rigtig god idé at fylde ham ekstra godt op sen aften. Han må meget gerne blive ammet fra begge bryster her, så han er fyldt godt op. Når han så vågner og søger brystet kl 03 så giver du ham det, men stille og roligt trækker du brystet til dig. Forsøger igen og igen at lirke brystvorten ud af munden på ham, så han får mindre og mindre mælk. I starten vil han søge brystet igen og igen, så får han det og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden. Det kan godt være at du skal gøre det mange gange, men tilsidst vil han acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden.

Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, så skal du stadig have ham ved siden af dig. Du ligger ned og ammer og han får på den måde masser af nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere, igen og igen.

---

---

---

Stille og roligt kan du så arbejde på at han kun ligger ved siden af dig og ikke får brystet, men kan komme videre i søvnen netop med kærtegn og nærhed. Du kan med fordel gøre det, at du fjerner tremmerne fra den ene side af hans seng og koble sengen til din. På den måde kan han lære at sove i egen seng og du kan ligge i din seng, samtidig med at du så kan berolige og betrygge og lige hjælpe ham videre i søvnen, når og hvis han vågner om natten og har brug for det.

Som du kan se i planen, så foreslår jeg et bad om aftenen. Det bør ligge godt en time før putning, for at have effekt. Du kan amme ham inden badet, give ham grød efter badet og så amme ham igen, før han puttes - det kan være en idé at amme ham af to omgang her i stedet for midt nat. Og det vil også være rigtig godt at bruge lidt tid efter badet på at frottere ham godt med håndklædet, massere ham lidt, smøre ham ind i lidt creme osv. Det kan hjælpe ham til at finde bedre ro, når han efterfølgende bliver puttet.

Når du putter ham og han rejser sig igen og igen, så skal du prøve at vurdere om du skal være hos ham og hjælpe ham til fysisk ro. Nogle gange hjælper det at putte ham på maven og du så sidder hos ham, lægger hænderne på ham, så han kan mærke dig og netop med dine hænder giver ham roen, kærtegner ham ned over ryggen og blenumsen igen og igen, indtil han slapper af. Eller - om det vil være okay at gå fra ham, - ikke fordi han skal græde, men fordi han måske har brug for lidt tid alene, hvor han kan tumle lidt rundt og lige komme af med lidt energi, før han så er parat til at skulle sove. Og så først der sætte dig og amme ham, fordi han så er parat til at overgive sig til søvnen.

Hvis han græder, fordi han er overtræt, så skal du være der og hjælpe ham til ro. Hvis han græder, fordi han er utryg, så skal du naturligvis også være der, berolige og gøre ham tryg, så det at sove forbindes med noget dejligt. Men hvis han ikke græder, men i stedet hopper rundt, leger og er i hopla, så må du gerne gå fra ham og så naturligvis vende tilbage efter et par minutter for at se om han så er parat til at blive puttet.

Du skal altså prøve at vurdere fra gang til gang, hvad han har behov for.

Hvis man vælger metoden med at gå til og fra, så går jeg ikke ind for at man forlænger tiden hele tiden. Jeg synes det er vigtigt at man putter sit barn kærligt og nænsomt, gør stedet til et trygt og rart sted at være før man så går. Man er aldrig væk i mere end højst 3 minutter af gangen, så går man tilbage, betrygger barnet i at man er der, putter dynen om igen, kærtegner lidt og går igen, vender tilbage hele tiden, så barnet lærer at man er der selvom man er ude af syne. Vender altid tilbage hvis barnet græder, vender også tilbage selvom barnet ikke græder - det handler altså om at barnet lærer at sove selv vel vidende at mor og far er der og passer på mig.

Hvis jeres dreng klynger sig, er helt ulykkelig og gør alt hvad han kan for at forhindre jer i at gå, så er det et udtryk for smerte og det handler ikke om at han vil bestemme og have sin vilje eller på nogen måde er beregnende. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går.

Så nej, det er bestemt ikke min filosofi at børn skal græde sig i søvn og jeg håber at I har fået lidt idéer til, hvordan I kan komme lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---