Svar: Begyndt at slå igen
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Når børn vælger at slå, sparke, rive i hår, bide osv. så er det ofte udtryk for at barnet mangler ord. Jeres dreng kan ikke finde ud af at udtrykke sine følelser med ord og derfor vælger han i stedet at slå.
Med den alder han har, så kan I stadig godt aflede ham og det kan være en rigtig god idé. Det betyder at I skal prøve at lægge mærke til, hvornår det er han slår - hvilke situationer udløser det og så forsøge at undgå netop disse situationer. Det betyder ikke, at han så altid skal have sin vilje, hvis han f.eks. får et nej, men at I stadig skal sige nej og så naturligvis være bevidst om, at dette nej, kan udløse at han slår.
En afledning kan være at tilbyde et alternativ, så I ikke kun siger nej, men også giver et forslag, så han stadig føler sig mødt f.eks. "nej, du kan ikke få kiks, men se, her er lidt frugt" eller lignende.
Hvis han slår jer, og er på jeres arm eller på jeres skød, så sæt ham fra jer. Det er vigtigt at han mærker, at han ikke kan sidde på skødet, hvis han slår. På samme måde, hvis han slår eller sparker ud efter jer - rejs jer og gå væk fra ham. Vis ham at den opførsel interesserer I jer ikke for, han får ikke ekstra opmærksomhed når han opfører sig sådan. Og vis ham så til gengæld, masser af opmærksomhed, når han gør noget, som I er rigtigt glade for - når han opfører sig på en måde, som I gerne vil se mere af.
I skal prøve at vise jeres dreng, det I gerne vil lære ham. Du skriver "Vi siger til ham at han skal stoppe, men han bliver stadig ved med at råbe, og hvis vi så hæver stemmen også og bliver sur på ham så råber han mere" - jo mere I råber, jo mere råber han og det er rigtig vigtigt at I viser ham det, som I gerne vi lære ham. Han bruger jer som et spejl og jo mere rolige I kan være, jo mere rolig bliver han naturligt også. Det er derfor vigtigt at I kan bevare roen og overblikket :)
Når han kommer hen og fortæller dig, at han har slået far, så er det på samme måde vigtigt at du igen husker at han lærer af måden du reagerer på. Det er derfor vigtigt at du fortæller ham, at det må han ikke. At du i din mimik signalerer at det synes du ikke er sjovt og at du så tager ham med hen til far, så ...
... han kan sige undskyld.
Der kan være rigtig mange årsager til at jeres dreng slår og som udgangspunkt er det vigtigt at kende årsagen, for så er det også lettere at handle rigtigt.
1. Han kan slå fordi han er vred og vreden løber af med ham. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som han til sidst ikke kan kontrollere.
2. Han kan slå fordi han føler sig trængt op i en krog. Det kan være måden at gå i forsvar på. At han oplever en slags "jeg kan ikke komme væk fra det her" og derfor fysisk siger fra.
3. Han kan slå fordi I ikke lytter til ham. Hvis I ikke har opmærksomheden på ham og han føler at I ikke ser ham, ikke hører ham, ikke lytter til hvad han vil - så kan han slå for at gøre opmærksom på sig selv.
4. Han kan slå, fordi han gentagende gange oplever at det virker - når han slår, så får han jeres fulde opmærksomhed, så får han en voldsom reaktion.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
5. Han kan slå fordi han har lært det. Det kan være hvis han bliver hevet i armen eller selv bliver slået over fingrene, når han piller ved noget han ikke må røre ved - ja så lærer børn, at det er sådan man skal gøre.
6. Han kan slå fordi han oplever andre børn slå - børn lærer af hinanden og efterligner hinanden .
7. Han kan slå uden at I kan forklare hvorfor. Det kommer lige pludselig ud af den blå luft.
8. Han kan slå, fordi han er kommet ind i en rolle, hvor det næsten forventes af ham at han reagerer sådan. Børn kan godt få rollen som den der skubber, bidder, eller slår. Det kan ske, hvis barnet gentagende gange får skæld ud og irettesættes voldsomt, det forstærker hans adfærd. Nogle børn havner i rollen som "den ingen gider lege med, fordi han altid reagere fysisk" - og det gør ofte problematikken værre.
Uanset hvad årsagen er, så er det rigtig vigtigt at I forsøger at undgå at han kommer i de situationer, hvor han forløber sig. Han skal helst ikke nå dertil, hvor han kommer til at slå og når det så en gang imellem alligevel sker, så prøv at komme væk fra det, f.eks. ved at sætte ham fra jer eller gå væk og lave noget andet - så opmærksomheden, når han slår er langt mindre, end når han gør noget dejligt :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.