Brev:
Baby vil ikke sove!
Hej Helen
Jeg har en pige på 3 1/2 måned som aldrig har været den store fan af at sove, men jeg tænkte at det ville blive bedre efter nogle måneder.
Hun er altid blevet delvist ammet, da mælkeproduktionen vat lang tid om at komme igang men mængden af mme er nede på omkring 1/4 af hendes daglige behov. Hun får det som eftermad inden hendes lure.
Hun har altid været en stor pige - vejede 4,5 kg da hun blev født og vejer nu 7,5 kg.
Hun har altid været meget vågen af sin alder og er ekstremt nysgerrig.
Vi har altid haft problemer med at få hende til at sove andre steder end i favnen. Det hjalp dog lidt da vi fik slyngevuggen, som hun begyndte at sove dagslure i, men ville lige pludselig da hun blev 2 mdr ikke sove der mere - det varede dog heldigvis kun et par uger.
Om natten har hun sovet i liften men er faldet i søvn i favnen indtil hendes 3 mdr fødselsdag, hvor vi begyndte med at hun skulle falde i søvn i liften. Det tog og tager op til 45 min men det lykkes dog.
Hun får mad en gang om natten- gerne mellem 4 og 6:30.
Jeg er dog meget bekymret for hendes søvn, da hun sjældent sover mere end 12 timer i døgnet.
Problemet om dagen er at hun konstant vågner efter 45 min og kun nogle gange hvis vi står klar, kan vi få hende til at sove videre i slyngevuggen. Barnevognen hader hun og skriger når hun bliver lagt der, så den bliver stort set aldrig brugt, hvilket gør det svært at komme nogen steder, da hun ikke kan sove ude hos andre. Det er rigtigt frustrerende og man føler sig lukket inde.
Hun har her i vores ferie sovet op til 10 timer om natten men er nu lige pludselig begyndt at sove 8. Hun vågner en søvncyklus efter hun har fået mad og det er umuligt at få hende til at sove videre. Hun sover derefter først ca. 2 timer ...
... efter hvor hun er helt færdig.
Jeg har forsøgt at indføre en 3-lurs struktur, som du skriver i din bog, men det fungerer ikke rigtigt, da hendes lure er for korte til at det er nok, hvis hun ikke skal have for mange vågne timer. Så hendes søvn er totalt kaos og jeg føler at hver dag er en kamp for at få hende til at sove,
Mine spørgsmål er:
1) Bliver hun bedre til at sove mere end 45 min med tiden eller kan vi gøre mere? Er det dumt at stå klar og vugge hende videre i stedet for at lære hende selv at sove videre - eller kan hun ikke det? Hun er frisk efter 45 min - dog kun i kort tid hvis ikke hun får en lang lur på et tidspunkt.
2) Er det normalt for en på 3 1/2 måned kun at sove 8 time om natten afbrudt af et måltid? Kan hun begynde at sove mere på et tidspunkt? Jeg har jo ikke meget lyst til at putte hende tidligere (nu mellem 21 og 22) af frygt for at hun vil vågne mellem 4 og 5!
Jeg kan ikke lade være med at sammenligne med mødregruppen hvor de andre gerne sover 11 timer om natten- hvis altså det passer.....
Jeg kan ikke lade være med at tænke på om det sene puttetidspunkt gør at hun får så kort en nattesøvn, men i går som hun sidste lur til 19:15 og så bliver det jo sent.
Men måske har hun et indre ur der vækker tidligt lige meget hvornår hun sover?
Jeg kan også læse i din bog, at man ikke skal lade større børn sove efter kl 16, da det påvirker nattesøvnen men hvornår skal man begynde at tænke på det? Lige nu tænker jeg "hun skal sove alt det hun kan" men det bliver vel "forkert" på et tidspunkt?
3) Skal vi se på klokken eller hende for at få noget struktur? Kan hun selv finde en rytme eller skal hun hjælpes?
Kan det have nogen betydning for hendes udvikling at hun sover så lidt?
Med venlig hilsen
Anne Louise
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
8. november 2024 | Amning | 2 mdr.
Kære Helen. Vores lillebror er nu 10 uger og er en stor dreng - og mit...
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
27. oktober 2024 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen. Tusind tak for dit fine svar for et par uger siden. Vores dreng...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
Viden om børn:
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Ører - øreproblemer hos baby og børn
Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.
Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...