Svar: Holder svære ting for sig selv
Kære S
Tak for dit brev :)
Jeg kan godt forstå du bliver bekymret, hvis du oplever, at din datter går og tumler med nogle tanker, som hun ville have det godt med at drøfte med dig. Og det er naturligvis vigtigt at du giver hende mulighed, for at sætte ord på sine følelser, så hun ved at hun kan komme til dig, og fortælle dig, når og hvis hun har det svært.
Børn er dog forskellige - også forskellige fra os vokse og måske er hendes temperament et andet end dit. Nogle taler meget og har brug for at sætte ord på, fordi det at tale hjælper dem videre - nogle gange uden at de får råd, men netop det at tale om tingene og sige det højt hjælper personen til at komme videre og selv finde en løsning - og måske er det sådan du er. Andre har brug for tid til at tænke over tingene, de taler ikke, eller de tænker mere end de taler eller tænker før de taler og har måske brug for at gå og overveje det hele lidt, før de åbner op. Og måske er din datter sådan, hvilket naturligvis også er helt okay - det kan nogle gange gøre, at tingene går over af sig selv og slet ikke bliver problematiske, det kan også være at tingene er velovervejede, så når hun pludselig kommer og siger at hun er ked af det, at nogen driller eller andet, så skal du virkelig lytte og tage det alvorligt, for hun siger det kun, hvis det virkelig er vigtigt for hende ...
Når det er sagt, så er der naturligvis lidt forskellige ting du kan overveje, for at få hende til måske at åbne lidt mere op. Mange børn har f.eks. rigtig svært ved at fortælle om deres følelser, hvis vi sætter os ned, ser dem i øjnene og siger "fortæl mig om det" eller lignende. De lukker i som en østers og kan slet ikke sætte ord på, når de lige der bliver spurt og der er "samtale-tid". For mange børn kan det være meget bedre att tale om tingene, når man samtidig laver noget. Det kan være at gå en tur sammen, hvor I går, holder jer igang fysisk, holder i hånden, taler om de ting I går forbi osv. og undervejs på turen naturligt også kommer ind på, hvordan det går ...
... i børnehaven, hvordan hun har det osv. Det kan være lettere for hende at fortælle dig lidt om hverdagen, hvis I går en tur imens og ikke sidder og skal tale :)
Det kan også være en rigtig god idé at læse bøger om følelser og så tale ud fra bøgerne. Der findes en gammel serie fra Maaholms Forlag, som kan være rigtig god at tale ud fra. Den er skrevet til børn i alderen 5-8 år og indeholder titlerne:
- Jeg er genert
- Det er uretfærdigt
- Når jeg er i dårligt humør
- Når jeg bliver mobbet
- Jeg er noget særligt
- Jeg er ensom
- Jeg keder mig
- Jeg er glad
Det kan være en rigtig god idé at tale om følelser ud fra en bog. Det kan være lettere at tale om "dem i bogen" end at tale om sig selv, det giver barnet mulighed for at tænke lidt over ting, som barnet måske selv oplever og sætte ord på, når og hvis behovet er der.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan også nogle gange være en rigtig god idé at tale med din datter om at man nogle gange kan se anderledes ud end man føler sig indeni. At man f.eks. godt kan se glad ud udenpå, men føle sig ked af det indeni. En måde at komme ind på dette kan være at vise hende 4 forskellige smiley´s - en glad, en ked af det, en sur og en neutral og så tale med hende om, hvad der passer på hende. Og måske, hvornår hun er det ene eller det andet, eller hvis hun siger at hun er "neutral", så kan du spørge, hvad der skal til for at hun bliver glad ...:)
Du kan også finde billeder på nettet af forskellige ansigtsudtryk og situationer, der viser forskellige følelser og stemninger og så drøfte ud fra disse, hvordan personerne på billedet mon har det og hvorfor.
Når din datter siger "mor, jeg gider ikke snakke om det lige nu" eller lignende, så er det vigtigt at du anerkender dette. Svar hende f.eks. "det er okay, men husk at jeg er her, hvis du har brug for at tale om det" eller lignende, så hun hører at du rigtig gerne vil hende, men at du også forstår, at det ikke er lige nu, hun har brug for at snakke:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
22. november 2024 | Opdragelse | 3 år
Kære Helen. Vi har en dreng på 3 år (blev 3 i oktober) der startede i...
13. november 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.
Hej Helen. Jeg har en skøn dreng på 3 år og 4 mdr. Han er sød og kærlig,...
26. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse, som jeg nu endnu engang har brug for....
17. september 2024 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Vi har solgt vores hus og skal flytte om cirka halvanden måned....
16. september 2024 | Opdragelse | 23 mdr.
Hej Helen. Vi har en søn på snart 2 år, som i perioder vælger den ene af os...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.