Svar: Kan vi gå væk fra amning før middagslur?
Kære Kristina
Tak for dit brev :)
Det lyder som om at det går fint med start på arbejde og at far og datter nu holder barsel sammen - det lyder rigtig dejligt for alle parter :)
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen trives med 3 amninger i døgnet og disse tre amninger vil godt kunne ligge f. eks. aften, sen aften og tidlig morgen. På den måde kan det sagtens lade sig gøre, at du ammer din datter, når du er hjemme og sikrer hende mælk nok - og far kan så inden middagsluren tilbyde hende lidt mælk af en kop (det kan evt lunes lidt) og en banan. Banan mætter og indeholder også tryptofan, der hjælper til en god søvn.
Det vil sige, at far inden putningen til middagslur kl 13 kan tilbyde banan sammen med lidt mælk af kop. Mælk kan være en lille smule sødmælk (efter 9 måneders alderen kan hun få større mængder sødmælk/komælk), det kan også være modermælkserstatning eller vælling. Hvis hun vil drikke af et almindeligt glas eller kop er det fint, det kan også være en tudkop, hvis hun bedre kan styre dette og på den måde får drukket lidt ekstra.
Far kan naturligvis også vælge at give vand i stedet for mælk. Jeg tænker dog, at det kan være en fordel at hun stadig får mælk inden hun skal sove middagslur fordi du så på sigt lettere kan skrue amningerne om natten ned. Det kan være rigtig dejligt, hvis en del af hendes mælkebehov bliver stillet om dagen :)
Lige nu lyder det ikke som om at hun mangler mælk - du ammer ofte 4 gange i løbet af natten og det lyder som en god idé at du forsøger at trappe lidt ud af dette. Dette gøres bedst ved at afkorte amningen mere og mere, og lirke brystet ud af munden på hende, så hun stille og roligt lærer at sove uden.
Det er en forudsætning for at undvære mælk om natten, at hun får både mad og væske nok i løbet af dagen og aftenen og nu hvor hun er 8 måneder, så kan I godt forsøge at indføre en godnatgrød, so en fast del af hendes putteritual. Det kan mætte hende lidt ekstra inden sengetid. Det vil sige at I kan spise aftensmad kl 17.30-18, som nu - og det er rigtig fint at hun nu får retter som I også spiser, - risretter, pastaretter, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Vand af kop. Og derefter kommer hun i bad og gøres klar til natten. Kl. ca 19.30 får hun så en godnatgrød, det kan være en havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød og derefter ammes hun og puttes så til natten. Sen aften ammer du hende igen - gerne fra begge bryster og herefter skal hun så lære at sove uden brystet til næste morgen tidlig.
Det kan ...
... også være at hun vil tage et længere søvnstræk først på natten, så hun f.eks. får godnatgrød kl 19.30, ammes og puttes kl ca 20 og så sover til kl 02, hvor hun så ammes igen - og det er også helt okay. Så er det amningen kl 22-23, hun så springer over i stedet.
Det er vigtigt, når du ammer hende, at hun ikke falder i søvn med brystet, men lige når at registere hvor hun er og uden brystet i munden. Det vil sige at hvis du putter hende i egen seng, så skal hun flyttes fra din favn og ned i sengen lige der hvor hun tydeligt er træt, næsten ikke kan holde øjnene åbne og med dine hænder på sig og din varme og ro kan lulles i søvn i sengen. Hvis du ligger ned og ammer hende i din seng, så skal hun slippe brystet, kikke på dig, smile til dig og trille om på siden og falde i søvn. Altså så hun hele tiden overgiver sig til søvnen uden bryst i munden.
Når hun vågner og virker søgende i løbet af natten så skal du i første omgang overveje om det ikke vil være nok at hjælpe hende med stillingsskift, beroligende hænder og bare lade hende mærke at du er der - præcis som du også skriver at du allerede nu forsøger:) Hvis hun tydeligt har brug for brystet, så skal du naturligvis give hende det, men det er her vigtigt at du gør det kortvarigt, så hun ikke fyldes med mælk, men kun får den trøst hun har brug for.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Når hun vågner og søger brystet og du kan mærke, at kun brystet dur, så tager du hende ind til dig/over til dig, ammer hende liggende og lader hende sutte et par minutter. Herefter forsøger du så at lirke brystvorten ud af munden på hende. Til at begynde med vil hun blive irriteret og søge efter brystet igen, så giver du det til hende igen, lader hende atter sutte lidt, men lirker så brystvorten ud af munden igen.
Dette skal du ofte gentage flere gange og det er helt okay, men stille og roligt vil hun acceptere at hun ikke behøver brystet i munden for at sove og så vil du opleve at hun slipper, triller om på siden og sover videre der. Og her vil det så være en rigtig god idé at du flytter hende over i hendes egen seng, hvor hun så skal sove, fordi hun så kommer på afstand af dig og dermed lidt væk fra "mælkebaren". Hvis I sover sammen vil hun naturligt søge din mælk mere hyppigt og generelt vil hun søge dig ekstra lige nu - både fordi hun er i separationsfasen, men også fordi du jo ikke længere er så meget sammen med hende i dagtimerne :)
Jeres plan for dagen ser rigtig fin ud :)
Jeg håber I kan bruge mine tanker lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Dagtilbud til børn
Vi har i Danmark kommunale dagtilbud til vores børn.
Dagtilbud omfatter:
- Vuggestuer og dagplejeordninger for ½-3 årige
børn
- Børnehaver for 2-6-årige
- Aldersintegrerede institutioner for flere aldersgrupper
- Fritidshjem
- Skolefritidsordninger (SFO) for børn i skolealderen.
Aldersopdelingen kan variere lidt fra kommune til kommune.
Hvis I ønsker at få jeres barn...
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.