Brev:

Amning og putning af stor pige

Kære Helen

Da min datter var ca 11 måneder skrev jeg til dig om, at min datter kun kunne falde i søvn til natten, når hun lå i mine arme og blev ammet. Jeg var rigtig glad for dit svar om, at det ikke var noget problem, når hun sover fint videre i sin seng bagefter. Vi har derfor haft flere måneder med hyggelige putninger. Hvor hun ammes, ligger og ”snakker” lidt i mine arme og så gerne tager et lille ”bab” igen inden hun lukker øjnene. Det lykkes nogen gange at hun falder i søvn uden at have brystet i munden til sidst, men stadig ligger i mine arme. Herefter ligger jeg hende i hendes seng, hvor det nogen gange lykkes mig at ramme det tidspunkt, hvor hun lige åbner øjnene lidt, smiler og ligger sig om på siden eller maven og sover videre. Andre gange ligges hun helt sovende over. Det tager ca. en halv time at putte hende på denne måde, inkl. godnathistorie og sang.

Hun er nu snart 17 måneder og jeg har længe tænkt, at hun vel bør lære at falde i søvn i sin egen seng? Jeg har ikke tænkt mig at stoppe helt med amningen lige nu, men der kommer jo et tidspunkt, og så er det vel et problem, hvis amning er den eneste måde at få hende til at falde i søvn? Far vil også gerne mere på banen, og det kunne jo være dejligt for alle, hvis andre end jeg kan putte hende. MEN vi ved ikke hvordan vi skal lære hende det.

Jeg har prøvet over flere omgange, men uden held. Den ene gang prøvede jeg uden meget held i næsten en måned at ligge hende i sengen efter amning (og når jeg var sikker på hun var træt). Jeg stod bøjet over sengen med en hånd på hende, aede hende på panden o.lign. Hun kunne godt ligge ned lidt, men så sprang hun op og hoppede rundt i sengen, kastede sig ned igen mv (også selvom hun var lige ved at falde i søvn). Jeg sagde til hende, at hun skulle lægge sig ned, hvilket hun så nogen gange gjorde – men kun kortvarigt. Det samme, når jeg fysisk lagde hende ned. Hun syntes det var vældigt sjovt at komme over i sin seng, men var ikke i nærheden af at falde i søvn, på trods af at hun ofte virkede meget putteklar, når jeg lagde hende over. Når hun så endelig blev træt igen ville hun op igen - stod op og græd og rakte armene op. Hvis jeg så prøvede, at ligge hende ned, græd hun bare endnu mere og jeg endte med at tage hende op. Jeg kunne kun trøste hende ved at amme hende lidt mere. Herefter prøvede jeg forfra igen. 4-5 gange i løbet af hele den måned jeg prøvede lykkedes, det at hun faldt i søvn i sengen (efter lang tid, og mange gange op og ned). Jeg kunne bruge flere timer på at putte og til sidst gav jeg op og gik tilbage til den sikre metode, også fordi hun skulle starte i vuggestue, hvilket satte godt gang i seperationsangsten, og så syntes jeg, det var for strengt for hende også at skulle kæmpe med putning om aftenen.

Nu er hun blevet tryg ved vuggestuen og vi tænker, at vi hellere må prøve igen, pyh. Har du nogen gode råd til, hvordan vi kan gribe det an? Hun er begyndt at pege over på sin seng under putningen og har også endelig fået en bamse hun er glad for og gerne vil puttes med til middagsluren i barnevogn (hvor hun som regel sover nemt og hurtigt, når hun vel at mærke bliver gået med, hvilket både vi og personalet i vuggestuen gør). MEN når jeg prøver at ligge hende i sengen er det samme mønster som beskrevet oven for.

Vi har sat bed-rockers på sengen, så jeg kan rokke hende lidt lige som i barnevognen, men det hjælper ikke.

Vi har også prøvet, at min mand får hende efter amning, hvor han så sidder med hende i armene lige som jeg gør, eller går rundt med hende, når hun er ked af det. Men her bliver hun som regel ved med at græde og kalde på mig. Og så kommer jeg ind og tager hende igen. Hun er generelt meget mor-syg og bliver ofte ked af det når jeg går, også selvom hun er sammen med sin far. Hun er dog også rigtig glad for sin far, og seperationsangsten fra mig er blevet bedre her i sommerferien, hvor vi alle tre har været meget sammen.

Jeg har også i desperation prøvet helt kortvarigt at gå ud af rummet, når hun leger rundt i sengen, for at signalere, at det ikke er legetid, men her sætter hun i gråd med det samme.

Som et sidste forsøg har vi også prøvet at være lidt mere ”hårde”. Jeg har således to gange prøvet at lade være med at tage hende op når hun græder, men i stedet holde hende i hånden, ligge hende ned, holde hånden på hende mv. Men hun bliver bare mere og mere ulykkelig og efter 15-20 minutters gråd gav jeg op. Det er ikke en metode jeg har lyst til at bruge, men vi valgte at give det en chance fordi hun også nogen gange græder kortvarigt i barnevognen og så falder i søvn – men sådan var det altså ikke om aftenen og i sengen.

Vi har prøvet at lade være med at jeg kommer med det samme hun græder, men at hendes far gør alt hvad han kan for at trøste hende. Den sidste gang vi gav det en chance kom jeg først og ammede efter ca 20 min gråd (hun var blevet ammet inden) og her var hun virkelig ulykkelig. Når hun er ked af det ved putning kan jeg heller ikke trøste hende uden mælk. Det skal understreges at vi ikke har prøvet disse forskellige metoder i dage tæt ved hinanden, fordi vi er klar over, at hun kan blive forvirret. Derfor venter vi også med at prøve igen til vi er helt sikre på hvordan vi skal gøre det, og har hørt din holdning til det. Vi overvejer at prøve med barnevogn ...

... eller sutteflaske hun kan få med i sengen som overgang – men tænker at det så måske også er ting det bliver svært at vende hende fra?

Det jeg især gerne vil have din holdning til er hvad man gør hvis man vitterligt ikke kan få hende til at falde i søvn uden amning uden en masse gråd. Det føles meget forkert for mig ikke at trøste hende på den eneste måde der virker, især når det er så tydeligt at hun synes det er dejligt og trygt. Men omvendt ved jeg jo godt, at hun ikke altid kan blive ammet i søvn. Tror du der kan komme en åbning senere, hvor hun vil være mindre ulykkelig over at blive puttet uden at falde i søvn ved børstet/i min arme?

Vi er også presset af, at vi er inviteret til en fest i slutningen af august, som ligger flere timer fra vores hjem og over en time fra bedsteforældrenes hjem. Så hvis jeg skal med er vi nødt til at lade bedsteforældrene putte hende. Hun er aldrig blevet passet aften og nat før, men er blevet passet en del af dem i dagtimerne og er meget glad for dem. Alligevel er jeg i tvivl om, vi kan lade dem putte hende og hvordan vi så skal gøre det? Jeg vil rigtig gerne af sted, men hvis prisen for at jeg skal til fest er at min datter er helt utrøstelig bliver jeg hellere hjemme.

Det skal nævnes, at vi ud over amning har en fast rutine med bad/vask, grød, børste tænder og skifte og godnat historie på værelset (når hun vil, som regel kan hun ikke vente med at blive ammet når først vi kommer ind på værelset).

Vi holder også en fast rytme om dagen ifht måltider og middagslur. Hun puttes til middagslur kl 11.15 og aften kl 19.30.

Rytmen er dog blevet lidt udfordret på det sidste af, at der nogen dage er stor forskel på hvor lang en middagslur hun tager og hvornår hun vågner om morgenen. Som regel sover hun ca. to timer, men nogen dage er det kun halvanden time og andre dage over tre timer. De dage hun vågner sent fra sin middagslur er hun slet ikke træt om aftenen og tager længe om at falde i søvn, også selvom vi putter hende lidt senere.

Vi er i tvivl om, hvor strengt vi skal holde puttetidspunkterne og om vi skal vække hende fra middagsluren, de dage hun ikke vågner af sig selv til almindelig tid. Vi har ikke prøvet det endnu, fordi vi tænker at hun i sin alder har godt af en lang middagslur. Omvendt gør det jo hendes nat ret kort. For nogen dage, hvor der har været lang middagslur falder hun først i søvn ved 21.-tiden og alligevel vågner hun som regel før 6 og vil op. Det skal dog siges, at hun altid har sovet ret lidt for sin alder – både nat og dag.

Mit sidste spørgsmål går på amningen. Jeg ammer lidt mere end du generelt anbefaler for hendes alder, men er det et problem, når hun alligevel spiser godt til alle måltider både hvad angår mængde og variation? Hun er meget fysiks aktiv og vejer bestemt ikke for meget selvom hun har god appetit (ca 10,5 kg). Hun spiser alt hvad vi serverer for hende, selvom der selvfølgelig er nogen ting hun er mere begejstret for end andre. Kan man ikke bare regulere det ved at hun til gengæld får mindre komælk, så den samlede mælkemængde ikke bliver for stor? Og hvor meget komælk må hun få når hun ammes to-tre gange i døgnet.

Hun har været en baby, der ville ammes utrolig meget, så for os er det en stor forskel, at vi nu er kommet ned på tre amninger i døgnet. Når hun kommer hjem fra vuggestue, når hun skal puttes, og en gang nat eller tidlig morgen. Ind i mellem kan vi skippe den første eller den sidste, men som regel bliver hun meget ked af det, hvis vi forsøger. Vi har en gang for et halvt år siden vænnet hende fra amning om natten. Det var virkelig hårdt. Det tog 9-10 dage og hun var helt ulykkelig selvom min mand gjorde alt hvad han kunne for at trøste hende. Kort efter fik hun efter en forkølelse mellemørebetændelse og kunne kun trøstes med amning. Og efter to nætter med det var vi tilbage igen. Vi har en gang siden prøvet at vende hende fra igen, men her var hun lige så ulykkelig, så efter et par dage opgav vi. Det gør mig ikke så meget at skulle op en enkelt gang om natten, og hente hende, hvorefter hun sover trygt videre mellem os.

Jeg har ikke endeligt besluttet, hvornår amningen skal stoppe. Havde troet at jeg ville være stoppet nu, men hun er simpelthen så glad for det og samtidig tror jeg også på det har hjulpet hende nemmere gennem sygdom. Hun har ikke haft særlig meget sygdom siden hun er startet i vuggestue og jeg vil gerne hjælpe hende gennem efterårets og evt. vinteres infektionssygdomme. Vi er bange for hun har tendens til problemer med ørerne som følgesygdom. De gange hun har haft eller anden sygdom er hendes lyst til mad og drikke begrænset – men hun vil gerne ammes.

Det skal afslutningsvist nævnes, at hun altid har været en meget følsom lille pige (sundhedsplejersken sagde at hun nok var et særligt sensitivt barn), med meget behov for fysisk kontakt, hvilket hun også har fået og får. Og vi er meget opmærksomme på at give meget anden fysisk kontakt end amning (hyggelæsning på skødet, kys og kram, kilde/tumlelege mv). Hun er dog ikke en stille pige- tværtimod. Når hun først er tryg et sted (og især herhjemme) er der fuld gang i hende. Både lydmæssigt og fysisk.

Beklager at det endnu engang blev en lang smøre. Jeg håber du kan hjælpe os med vores putteproblemer?

Mange hilsner
Moren til den mælkeglade pige

Læs Helens svar »

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. november 2024 | Udstyr | 14 mdr.

Jakke og flyverdragt i autostol?

Kære Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål, som jeg håber, at du kan...

Læs hele brevet og Helens svar

18. oktober 2024 | Sygdom | 14 mdr.

Skoldkopper eller hånd- fod og mundsyge?

Kære Helen Vores datter på 14 måneder har fået enten skoldkopper eller hånd-...

Læs hele brevet og Helens svar

13. oktober 2024 | Sygdom | 18 mdr.

Skoldkopper, bedsteforældre og smitte

Kære Helen. Vores søn på 18 måneder har fået skoldkopper og i den...

Læs hele brevet og Helens svar

16. august 2024 | Opdragelse | 16 mdr.

16 måneder - tryghedssøgende

Kære Helen Tak for din brevkasse og tidligere svar:) Vores søn er nu...

Læs hele brevet og Helens svar

12. august 2024 | Sovevaner | 19 mdr.

Kun far kan putte - og det tager +1 time.

Hej Helen Vi skriver til dig da vi har udfordringer med putning til nat. Vi...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: