Svar: Vågner og kræver mælk flere gange om natten!
Kære trætte mor
Tak for dit brev :)
Tak for alle dine fine tanker og spørgsmål - jeg tror faktisk at der hos jer nok er tale om flere ting. Den natteuro I oplever hænger sandsynligvis både sammen med tænder, varme og dermed behov for væske, ammestop og overgang til flaske og det faktum, at jeres dreng jo nu er i separationsfasen. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med ham og det er altså ikke kun en ting, men et sammensurium af flere ting, som gør sig gældende...:)
Dagsplanen du sender ser umiddelbart rigtig fin ud og det ser ud som om at jeres dreng spiser godt hele dagen igennem. Jeg vil dog forslå dig, at du nu begynder at tilbyde lidt mellemmåltider og du må med den alder han har også meget gerne begynde at tilbyde en godnatgrød, som en fast del af hans putteritual. Grøden kan være med til at mætte ham lidt ekstra.
Han skal ud over grøden fortsat have flaske aften og sen aften, men jeg vil foreslå dig, at du prøver at skære ned i mængden af mælk tidlig morgen. LIge nu får han en ret stor flaske her og jeg tænker at det vil være rigtig fint, hvis I kunne prøve at trappe stille og roligt ud, så han får mindre og mindre mælk og tilsidst lærer at undvære denne flaske. Det vil sige at de tre flasker han stadig skal have i 8-9 måneders alderen så kan ligge inden middagslur, aften og sen aften.
Mit forslag til en dagsplan, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske, som trappes mere og mere ud ved at han får mindre og mindre mælk af gangen. I stedet for 200 ml får han 180, så 160, 140, 120 ml osv. indtil han tilsidst helt kan undvære den.
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Puttes til formiddagslur som nu
Frokost 12-12.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, vand af kop.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 14-14.30 som nu
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos. En lille portion tykmælk med revne æbler, vand af kop
Aften 18: Udgangspunktet er mere og mere jeres mad, kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad og mad til hånden, vand af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes en ...
... godnatgrød, f.eks. en flerkornsgrød, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20
Sen aften 24: Flaske - det der også kaldes et drømmemåltid og skal nu lære at sove uden yderligere mælk til næste morgen tidlig, hvor dagen så starter med grød.
Jeg kan se at du giver din dreng jerndråber - det gør du naturligvis fordi du har ammet ham, men nu hvor du er gået over til modermælkserstatning, så vil han være dækket den vej igennem. Hvis han får mindst 400 ml modermælkserstatning dagligt, så behøver han normalt ikke også jerndråber. Har lægen sagt noget andet, skal du naturligvis følge dette.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Som jeg nævnte i starten, så er jeres dreng jo godt igang med separationsfasen. Det betyder at han lige nu vil sove dårligt og have ekstra meget behov for fysisk kontakt og nærhed - og det betyder ofte også at han vil søge flasken ekstra meget, fordi det er tryghed for ham at få flasken. Flasken er altså med til at give ham en ekstra ro lige nu ... MEN, det er rigtig vigtigt at I forsøger at undgå, at komme ind i en rutine, hvor han begynder at få ekstra mange flasker eller mere mælk i hver flaske, for det er vigtigt at hans indtag af mælk ikke øges, men sættes ned i denne alder. Netop for at give plads til mere rigtig mad.
Når han vågner og søger jer og flasken om natten, så skal I derfor prøve at lulle ham videre i søvnen med kærtegn, beroligende ord og stillingskift. Det er helt naturligt at I skal hjælpe ham med at blive lagt rigtigt ned i sengen igen, fordi han får sig lagt i stillinger, som han ikke kan komme væk fra. Ligesom han også vil drømme meget, og kan ligge og klynke, smågræde, eller nogle gange grine imens han sover. Det foregår altsammen i drømme og det er vigtigt at I prøver at finde balancen mellem at hjælpe ham videre i søvnen og samtidig også lader ham rumstere lidt rundt og prøve at komme videre på egen hånd. Og især - at han ikke får flaske eller sut i munden, hver gang han giver lyd fra sig :)
At du er stoppet med at amme, kan naturligt godt gøre at han søger dig ekstra, søger din nærhed, din varme, din ro - og det er helt okay og naturligvis skal du være der for ham, men prøv at hjælpe ham uden flaske, eller sut i munden, men i stedet netop med dine hænder, kærtegn, beroligende ord osv.
Håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Nysgerrighed børn
At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.
Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.