Svar: Temperament - 17 mdr.

---

Kære Rikke

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng og den store udvikling, som han går igennem lige nu - og som naturligt giver jer lidt ekstra udfordringer i hverdagen:)

Jeres dreng har en alder nu, hvor han naturligt kan få det der kaldes for fortvivlelsesanfald. Disse anfald opstår ofte, når noget i hverdagen driller ham. Han bliver oprigtigt ked af, at han ikke kan finde ud af noget bestemt, eller at du måske vil noget andet end han vil. Han bliver også rigtigt ked af det, når og hvis han ikke kan forklare dig, hvad det er han vil eller ikke vil - fordi han naturligt mangler ord.

Det kan og vil ofte være ting, der i dine øjne opfattes som bagateller og hvor du derfor synes han overreagerer, er hysterisk eller lignende og tænker at "nu er det nok, nu skal han opføre sig ordentligt". Men faktum er, at han ikke kan gøre meget andet end han gør. Det er helt naturligt at hans verden bryder sammen, når han mærker at du vil noget andet end han vil, når han mangler ord og når tingene bare driller - det kan være at du f.eks. synes det er tid at få skiftet ble, at han skal have tøjet af, for at komme i bad, at du giver ham den røde kop i stedet for den blå, at du skærer æblet ud og han ville have haft det anderledes. Og ja - nogle gange ved man ikke hvorfor han reagerer, hvad der udløser det - men det er stadig vigtigt at du viser ham medfølelse og forståelse.

Det er vigtigt at du giver ham plads til at være i kaos, at du giver hans følelser plads. Det er okay at han bliver vred, sur, gal, - det må han gerne og det betyder ikke at han altid skal have sin vilje. Men det er vigtigt at han føler at du forstår ham. Det er vigtigt at du ikke går fra ham eller sender ham væk, ligesom det er vigtigt, at du ikke kalder ham hysterisk, umulig eller andet. Det er vigtigt, at du er der for ham, når han har det svært, og han synes tingene er svære at overskue.

Når han bliver ked af det og frustreret, så hjælper det ham ikke at sende ham væk, at sende ham på værelset. Det kan godt gøre at han i lige det øjeblik holder op med at græde, men på sigt gavner det ham ikke. Han mangler stadig de forbindelser i hjernen som skal hjælpe ham til at bevare roen og overblikket og det er rigtig vigtigt at I viser ham det, som I gerne vil lære ham - netop at lytte, bevare roen, indgå i dialog, finde et kompromis osv. Hvis og når han sendes på værelset, så er der en risiko for at han lærer, at de følelser han har ikke er okay, at han ikke er okay.

Når han har anfald af fortvivlelsesanfald, så har han brug for at I sidder med ham, holder om ham og beroliger ham. og hvis du i disse situationer har prøvet at gå fra ham, så har du sandsynligvis oplevet at han er gået grædende efter dig eller måske er brudt helt sammen og ligger på gulvet og græder ulykkeligt og vrider sig. Dette gør han netop, fordi han derved signalerer "gå ikke fra mig mor" - fordi han har brug for dig, brug for din hjælp til at blive beroliget og få kroppen lidt ned i gear. At gå fra ham i sådanne situationer eller ignorere ham er derfor ikke hensigtsmæssigt - der har han brug for trøst, hjælp til at få samling på sig selv.

Det er derfor en rigtig god idé at du nogle gange prøver at stoppe op og finde ud af, hvad der udløser hans anfald - måske kan du ændre noget, som gør det hele lettere for jer begge. I forhold til at skifte ble, så kan det være en rigtig god idé at skifte ...

---

---

... til "Up & Go" eller lignende bleer, der kan trækkes op og ned som et par underbukser. På den måde kan han blive skiftet stående, når han har tisset og det er kun, når han har afføring og når han skal vaskes grundigt at han behøver ligge på puslebordet. Og netop, hvis han nogle gange oplever, at han sagtens kan stå, så vil han også nogle gange acceptere at han skal ligge.

Du skriver at han er for lille til at passe denne type bleer ... Hvad vejer han? Du kan få Up & Go bleer der går fra 7-11 kg - dem burde han kunne passe.

Når han "skriger for at at få sin vilje", så skal du vurdere om der egentlig er noget i vejen for at han får det, som han gerne vil have. Børn der oplever, at de nogle gange har indflydelse og at deres mening tæller, børn som oplever at vi lytter til dem og anerkender deres selvstændighed, vil naturligt bedre kunne acceptere, hvis vi så andre gange bestemmer. Det betyder naturligvis ikke at han skal bestemme særlig meget, for det er han alt for lille til, men nogle gange kan du måske give ham naturlige valgmuligheder. Det kan f.eks. være i forhold til mad. Netop fordi det også giver jer udfordringer.

Det er vigtigt at han spiser samme mad som I andre, så han oplever at I spiser sammen og så det er hyggeligt at spise. Hvis du selv spiser boller om morgenen eller spiser havregryn med mælk i stedet for grød, så vil han måske hellere have dette og det må han godt få :)

Det kan være en god idé at give ham valgmuligheder på tallerkenen - men så i øvrigt give ham madro. Det vil sige at der sammen med brøddet kan ligge lidt stykker af frikadelle, kogte grøntssager, pasta osv. men hvad han spiser af det og i hvad rækkefølge det glider ned - ja det styrer han selv. Du bestemmer således, hvad du tilbyder, men anerkender hans selvstændighed, fordi han selv styrer det at spise:)

---

---

---

Det kan være en god idé nogle gange at tilbyde alternativer - han kravler måske hen i skabet, hvor han ved at I har kiks og du synes ikke han skal spise kiks. I stedet for at skælde ud her, kan du sige "er du sulten, se her er et dejligt stykke frugt" eller hvad du nu synes han kan få i stedet. På den måde lytter du til hans behov for at få noget at spise, men det er dig, der bestemmer, hvad han skal have:)

Når han skal i bad eller andet, så kan det være nødvendigt at forberede ham, så han forstår, hvad det er han skal nu og ikke pludselig hives fra det ene til det andet. Måske er han lige i gang med at lege og kan ikke overskue badet. måske forstår han ikke, hvorfor du hiver tøjet af ham og først, når han mærker badet forstår han at det er badetid - hvorfor det først er der, han igen bliver rolig.... Det kan være svært at vide, hvad der foregår i hovedet på så lille en dreng og selvom du ikke ved det, så er det vigtigt at vise ham, at du prøver at forstå.

Det vil også altid være en rigtig god idé at sætte ord på, så han hører at du forstår ham - "såå bliver du bare så ked af det, sååå skat" eller "det er også dumt med de sko, jeg skynder mig" eller lignende. Det kan også hjælpe dig selv nogle gange at tale højt og få sat ord på - så du bedre kan bevare roen og ikke bliver sur på ham.

Jeg håber du kan bruge dette videre. Jeg har tidligere anbefalet dig at læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling", måske har du den allerede - derudover vil jeg også anbefale dig at læse "Helens bog om gråd og trøst".

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---