Brev:
Kan ikke falde i søvn og vågner ofte
Kære Helen,
Jeg har tidligere skrevet til dig og har været glad for dit brugbare svar. Nu skriver jeg til dig igen i håb om et godt råd.
Det handler om at vores datter på 6 måneder (født 28.januar) har meget svært ved at falde i søvn, og efterfølgende at sove, både om dagen og om natten. Hun får generelt alt for lidt søvn på et døgn, alt i alt bliver det mellem 10-12 timer. Ca. 8-9 timer om natten, og 10 timer på gode dage, og de resterende få timer om dagen. En del dage får hun kun halvanden times søvn i løbet af dagen, delt ud på to lure.
Det skal siges at vores datter generelt er en glad, mild og tillidsfuld pige. Vi har en rigtig god kontakt med hende. Hun pludrer, smiler og griner. Men dette gælder kun så længe hun er vågen. Når hun skal sove, bliver hun meget ked af det, vred og opkørt. Helt overordnet er problemet at hun ikke kan falde i søvn uden at hun enten bliver kørt i barnevogn - så snart den står stille i 2 sekunder vågner hun - eller bliver ammet i søvn.
Oftest bliver det sådan, at min mand og jeg går udenfor (vi bor i en lejlighed i byen), finder en bænk et forholdsvist roligt sted hvor jeg kan amme hende i søvn. Når hun sover lister vi hende over i barnevognen, hvor efter enten min mand eller jeg kører tur med hende. Om aftenen foregår det sådan at hun bliver lagt i vores dobbeltseng hvor jeg ammer hende i søvn.
Hvis vi prøver bare at lægge hende, enten i barnevognen om dagen, eller i hendes egen seng om aftenen (eller om dagen for den sags skyld), begynder hun straks at græde og rulle uroligt rundt. Hun kører mere og mere op, og bliver til sidst så opkørt og overtræt at vi opgiver og falder tilbage i de gamle mønstrer. Det er superhårdt og opslidende. I dagtimerne vandrer vi som sagt rundt i timevis med hende i barnevognen og om aftenen ammer jeg hende i søvn, hvilket vil sige, at jeg aldrig har en friaften og kan blive aflastet, og det er ved at dræne mig fuldstændigt for energi og motivation. Det ville være rart og hensigtsmæssigt for alle parter hvis min mand også kunne putte hende.
Det er et meget uhensigtsmæssigt mønster og jeg er flov over at det er blevet sådan, men det er et resultat af magtesløshed. Vi har virkelig prøvet meget forskelligt. Sut og sutteflaske vil hun ikke tage, heller ikke selvom vi har prøvet forskellige mærker og typer. Vi har adskillige gange prøvet at vugge hende, synge for hende, lægge hende i sengen mens vi sidder ved siden af og aer hende osv osv. men intet hjælper. Hun græder bare og det bliver værre og værre jo længere tid vi prøver. Har også prøvet at lægge hende i sengen, gå ind i stuen og komme ind til hende igen når hun græder, løfte hende op trøste hende, lægge hende ned igen. Men det er som om hun bare bliver endnu mere rasende når vi prøver disse ting.
Jeg vil prøve at give dig et billede af vores døgnrytme. Vores dage ser ret forskellige ud, så det er lidt svært at give et helt repræsentativt eksempel på en typisk dag, men ...
... jeg prøver:
Mellem kl.7.30 - 8.30 ca: Min datter vågner
Hun bliver taget op. Vi går ind i stuen. Leger. Hun bliver ammet.
Kl. 10.30 ca - 11: formiddagslur i barnevognen
Kl. 12 ca: Grød med frugtmos og vand af kop. Derefter ammes hun.
Kl. 14 – 14.45 ca eller senere på eftermiddagen: ammes og derefter lur i barnevogn
Kl. 18 – 18.30 ammes, derefter kort lur i barnevogn
Kl. 19 ca: Hun får grønsagsmos og vand af kop. Nogle ammes hun herefter og andre gange ikke.
Kl. 21.30 – 22.15 ca: Vi forsøger at få hende til at falde i søvn i egen seng. Det lykkedes ikke. Derefter ammes hun i søvn i dobbeltsengen.
Kl. 23.30 ca: Hun vågner kort og bliver ammet i søvn
Kl. 3 ca: Vågner kort og bliver ammet i søvn.
Kl. 6 ca: Vågner kort og bliver ammet i søvn.
Kl. 7.30 ca: Hun vågner og virker frisk og glad og kan ikke sove mere
Tidspunkterne er løse cirkatidspunkter. Nogle nætter vågner hun kun 2 gange og andre nætter 4 gange eller mere. Om dagen er der også dage hvor hun i alt kun sover halvanden time på en hel dag og andre dage hvor det er 2,5 time, men meget sjældent 3 timer.
Det skal for øvrigt siges at jeg er ved at indføre at hun får tre skemåltider i løbet af dagen, og vil måske også prøve med lidt mellemmåltider. Min datter er en stor pige på ca 9,5 kg (er noget tid siden hun er blevet vejet, så er ikke helt sikker), så mon ikke det ville være godt at give hende mere at spise? Og mon dette kan gøre at hun falder nemmere i søvn og sover i længere tid?
Det skal til orientering siges, at hun ofte efter blot en powernap på en halv time virker udhvilet og frisk. Generelt virker hun ikke særligt træt i løbet af dagen, selvom hun burde være det. Men om aftenen kan jeg mærke at hun er træt og har svært ved at give sig hen til søvnen.
Som det fremgår af døgn-oversigten kommer hun sent i seng. Hvis jeg forsøger at amme hende i søvn inden kl. 21.30 ca, vågner hun ganske kort tid efter, og bliver ved med at sove en lille smule og vågne. De aftener hvor vi forsøger at få hende til at sove, uden at hun bliver ammet i søvn, kæmper vi i så lang tid, ofte i flere timer (uden at det lykkes), at hun bliver endnu mere træt, og dermed bliver endnu sværere at få til noget som helst. Dermed er der dannet en ond cirkel som jeg ikke ved hvordan vi skal bryde.
Lige nu er situationen den at vi selv – men nok i særdeleshed mig - er i så meget søvnunderskud, og udmattede af at kæmpe, at vi ikke har energi til at tage kampene med hende og i stedet for bare giver efter og falder tilbage i de gamle mønstrer.
En sidste ting jeg tænker på, er om der mon kan være noget med hendes ører, altså at hun har væske i ørerne, siden hun vågner så hyppigt? Jeg har bare hørt at dette nogle gange kan komme til udtryk ved at de små ikke kan sove, men aner ikke om det kan være tilfældet her.
Sikke et langt brev : ) Jeg ser frem til at høre fra dig. På forhånd 1000 tak for hjælpen.
En magtesløs og meget træt mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Håndudmalkning
Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.
- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.
- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i
- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.