Svar: 11 måneder pige har svært ved at falde i søvn

---

Kære tvillingemor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Når man har tvilinger, så er man naturligt ekstra udfordret på mange punkter og det er helt naturligt at det betyder meget for jer, at børnene sover nogenlunde samtidig og sover nogenlunde godt :) Når man har tvillinger, vil det naturligt også nogle gange kunne være ekstra frustrerende, fordi man let kommer til at sammenligne børnene og når det, der virker på den ene, ikke virker på den anden, ja hvad skal man så. Teorier om børn i forskellige aldre, hvordan de reagere osv. er også svære at komme med - for de er jo lige gamle og burde derfor reagere ens, men faktum er bare, at selvom de har samme alder, så er de to vidt forskellige individer, med hver deres personlighed og hver deres behov. Og jeres lille pige har tilsyneladende et ekstra stort behov for nærhed og tryghed - og det kan hun sagtens have, selvom hendes bror ikke har det. Måske vil han få det i 13-15 månedersalderen, hvor hun så kommer lettere igennem denne periode ... bare så I er forberedt :)

Når man er 8-9 måneder gammel, så er man igang med separationsfasen. Og det lyder som om at det netop er i denne alder, at I har oplevet problemer med søvnen. I nævner selv, at I måske har ladet det komme lidt for langt ud, så hun nu er ekstra lang tid om at finde ro - og det kan der sagtens være noget om. Det der er vigtigt er, at I lige nu giver hende den ro og nærhed der er nødvendig, for at hun igen begynder at forbinde det med at sove, som noget trygt, dejligt og rart.

Hun er stadig så lille (ja de begge er), at hun ikke forstår, hvor I er, når hun ikke kan se jer. Hun kan ikke forholde sig til at I er i stuen og hun er på værelset. Når hun ikke kan se jer, så føler hun sig naturligt forladt og alene. De to sover sammen og det er rigtig godt, de kan på sigt give hinanden tryghed, men lige nu er det ikke nok for jeres datter - hun har brug for at se jer, mærke jer, for at forstå at hun ikke er ladt alene og at I stadig er der for hende.

Hun har heller ingen fornemmelse for tid og ved derfor ikke når I går, om I kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer - hun mærker bare at I forsvinder og bliver naturligt ked af det - og når og hvis hun smiler og griner til jer, når I vender tilbage, ja så er det ikke fordi hun er udspekuleret og beregnende. Hun tænker ikke "ha, der fik jeg dem, hvis bare jeg græder længe nok, så kommer de!". Hun kan slet ikke tænke sådanne tanker - hun smiler af glæde, af oprigtig lettelse over at mærke at I stadig er der, at hun netop ikke ...

---

---

... var forladt "åh, der kommer min mor eller far igen, de er her stadigvæk".

Når børn klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, så er de inde i en periode, hvor de har brug for dette. Og det er vigtigt at man lytter til det og giver dem den nærhed og tryghed de viser behov for. Der er tale om en periode og det er rigtig godt givet ud at sidde hos barnet, betrygge og berolige. Det er langt bedre end hvis man går og lader barnet græde, være ulykkelig og utryg - og det hele trækker ud i timer. Det at skulle sove, skal forbindes med noget trygt og rart og det giver langt bedre søvn på sigt, hvis barnet føler at det at komme i seng er en dejlig stund og noget at se frem til og ikke noget man kæmper om :)

Får jeres datter flaske eller bryst, når hun skal sove? Hvis hun får flaske, vil det være en rigtig god idé at give hende denne i tremmesengen, så hun får lov til at falde til ro med den og ikke oplever at skulle flytte undevejs i putningen. Det vil være en rigtig god idé at give hende aftensmad, komme hende i bad, give hende en godnatgrød i køkkenet, børste tænder og så putte hende og give hende flaske, der hvor I ønsker hun skal sove. Stadig være hos hende, sidde hos hende, holde hænderne på hende og berolige og betrygge hende - synge jeres godnatsang og hvad I ellers plejer at gøre, men så flasken er i tremmesengen. I bør elevere hendes hovedgærde, så hun ikke ligger helt fladt. Det kan I gøre ved at komme en lille pude, et sammerullet håndklæde eller lignende ind under madrassen, så hele madrassen løftes lidt op.

---

---

---

Hvis hun bliver ammet, så vil det være en rigtig god idé at du lige nu lægger dig og ammer hende i dobbeltsengen og lader hende blive der. Meget gerne når dertil, hvor hun dier, slipper, smiler til dig, triller om på siden og falder i søvn. Så hun ikke sover md brystet i munden, men stadig får masser af fysisk nærhed og kontakt og med brystet hjælpes til ro og er helt tryg. Og lad hende så ligge, naturligvis sikre dig at hun ikke kan trille ned af sengen og komme til skade. Og sen aften, kan du så amme hende igen og derefter flytte hende til egen seng. Altså starte i dobbeltsengen og blive flyttet til egen seng sen aften - i stedet for som nu, starte i egen seng og blive flyttet til dobbeltsengen :)

I skal naturligvis sikre jer, at hun ikke vågner og græder, fordi hun har ondt - det kan være ørene, tænder, urinvejsinfektion eller andet, som gør at hun lige nu sover uroligt og vågner med skrig ...

Jeg håber I kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---