Annonce

Annonce

Brev:

Lære at falde i søvn selv


5. august 2013

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Lære at falde i søvn selv

Hej Helen!

Vi har brug for noget hjælp ift vores datters søvn og nætter!

Hun er 22 mdr og har altid sovet dårligt, afbrudt, vågnet mange gange, svært ved at falde i søvn igen osv. Der er mange ting omkring hendes søvn og det at falde i søvn - der er problematiske for os og hende, og vi har prøvet mange forskellige metoder af - og investeret i både din dvd og bog. Uden held.

Det største problem - og det som vi allerhelst gerne vil lære hende, er - at falde i søvn selv. Som det er lige nu ift aften/natte-ritualet - kommer hun i bad efter aftensmaden (hver-hveranden aften afh. varme, skidt, træthedsstatus osv. Nogle gange før maden, da hun også skal have overskud til det), hvorefter vi børster tænder, siger godnat til far, og så sidder vi på stolen ved siden af hendes tremmeseng på hendes værelse og læser 1-3 bøger. Hun vil gerne over i sengen bagefter, og putter sig godt ned med sut og bamse (ca. 19.30-20.00) - men her kommer så det svære. For lige nu - og egentlig altid - sidder jeg så og holder hende i hånden til hun sover - og går så ud. Hun har generelt svært ved at falde i søvn og finde ro selv uden en voksen - eller en hånd. I vuggestuen falder hun selv i søvn i krybben dog - men det er en anden kontekst.

Er godt klar over at problemet ligger hos mig. Og skriver mig - da det næsten altid er mig der putter - far har ingen held med det - med mindre jeg er helt ude af huset - og det kan jeg jo ikke være hver aften.

Vi har lige afprøvet "stryge-tøj-metoden" i 1,5 uge - uden held og fremgang overhovedet. Hun syntes, det var en fest at se os stryge tøj - og faldt slet ikke til ro ved det. Blev tryg ved sengen - men det er vist ikke der problemet ligger. Så vi prøvede også at gå fra og til hver 3. minut - og den metode bruger jeg også pt. de aftener, hvor hun leger i sengen, synes jeg er underholdningen osv.

Men jeg er bare sådan i tvivl om, hvordan jeg udfører denne metode "mest rigtigt". Er det for stort et skridt fra at holde i hånden - til så bare at skulle falde i søvn helt selv? (når man tænker "nærmeste udv.zone" ind)

Skal jeg gå ud lige efter jeg har lagt hende ned efter læsning - eller lige sidde og synge først?

Må/skal jeg holde i hånden på noget tidspunkt? Hver gang jeg kommer ind efter 3 min - griber hun efter min hånd af vane og tryghed - og bliver både gal, ked af det og frustreret, når jeg tager den igen jo. Hvordan reagerer jeg på det?

Vi har ret svært ved at få hende til at blive liggende nede i sengen - ligeså ...


Annonce

... snart jeg forlader rummet, rejser hun sig op og skriger - og for hver gang ryger hendes puls i vejret - og det er endnu sværere at berolige hende igen.

Når jeg går ind igen efter 2-3 min - skal jeg så bare "hurtigt" sige godnat, lægge hende ned og ae - eller skal /må jeg blive der længere tid til hun er faldet til ro - og med eller uden at nulre hånd? (Jeg ved det er mærkelige spørgsmål - men i situationen er jeg jo lidt rådvild og usikker - og det mærker hun jo også.)

Jeg er ikke god til at være konsekvent og sikker - når jeg ikke ved præcis hvad jeg skal gøre. Så hvad gør jeg?

Jeg er helt med på, at alderen udfordrer med motorisk uro, farefornemmelser, svært ved at give slip på dagen osv - og vi oplever det hele - hvilket ikke gør det nemmere jo. Så vi snakker om dagen, falder til ro inden putning osv - sørger for mæthed osv. Og prøver på ikke at være for stille, så hun ik tror verden er gået i stå osv. Alt det skulle være på plads.

Hun vågner flere gange om aftenen og natten (har aldrig sovet igennem endnu) - første gang omkring 23-00. Hun står op og græder, når jeg kommer derind - og halvdelen af gangene kan jeg putte hende ned - holde i hånden og hun sover igen 1-2 timer. Men ofte - er hun forvirret, skriger, vil ikke op, kaster sig rundt, vil op, vil ikke op, peger mod døren og mod vores soveværelse - og nogle gange kan jeg berolige hende med vand i køkkenet, over på skødet - men oftest ender hun i vores seng, hvor hun sover bedre - men det er ikke optimalt for nogen af os. Hvad gør jeg i disse situationer? Det føles forkert at gå ud af værelset, når hun er så frustreret og ked - men nogle gange er det det eneste, der virker...?!

Jeg har et håb om, at hvis vi kan lære hende trygt selv at falde i søvn - så vil den dårlige søvnassociation fortage sig - og hun vil sove bedre om natten også. Tror det bunder i det - og din "hovedpude-bliver-væk-metafor". Men hvordan lærer vi hende at falde i søvn uden at nulre hånd? Skal vi bare være mere strenge og konsekvente og lade hende skrige og være gal - men være der for hende?

Blot til info er hun ellers helt alderssvarende på alle områder, og meget kvik ift hendes omverden. Hun er bestemt, temperamentfuld, kærlig, nysgerrig og også enormt tryghedssøgende og morsyg;-)

Vi har - næsten- opgivet håbet mange gange - men måske kan det alligevel lykkes. Med din hjælp.

Du må meget gerne skrive meget konkret, hvad jeg skal gøre hvornår - og beklager det meget meget lange brev.

Med venlig hilsen
Nadia

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 22mdr. Hun er generelt en...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gulsot nyfødt

Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.

Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...

Læs mere i Babylex

Erstatning - modermælk

Hvis du ikke ammer dit barn, eller hvis du ønsker at supplere din amning med mælk, så er det meget vigtigt, at du giver dit barn modermælkserstatning. Barnet må ikke få almindelig komælk at drikke, før det er 12 måneder gammel.

Modermælkserstatning kan gives fra fødslen. Det er af høj kvalitet, der er store krav til produceringen og sammensætningen af modermælkserstatning, og børn der får modermælkserstatning vokser og trives rigtig godt. Modermælkserstatning forhandles som...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce