Brev:

Fødselsdepression? + Amning

Hej Helen - gudskelov for dig og din brevkasse, som jeg har fulgt med i siden fødslen af vores søn for 6 uger siden.

Nu skriver jeg selv til dig - min egen sundhedsplejerske er på ferie i et par uger, og jeg føler ikke, at dette her kan vente.

Så kort fortalt som muligt;

Vi har en 6 uger gammel søn, som generelt set trives fint. Vi har dog allerede været til flere forskellige læge visits med ham - en gang pga. øjenbetændelse (som gik i sig selv), 3 gange til kiropraktor, fordi han fik trykket noget i ryggen under fødslen, og så grundet kolik, som han desværre har fået konstateret. I morgen skal vi atter afsted igen - denne gang til scanning, fordi han har et forkortet urinrør. Så han skal have scannet nyre og blære for en sikkerheds skyld. Senere i december skal vi til forundersøgelse på Skejby sygehus mhp. operation.

Jeg selv er af meget skrøbelig natur, meget sensitiv og påvirkelig, bekymrende anlagt, og med spinkelt netværk; jeg har mistet mine forældre, min mor som 9 årig efter 6 års kræftsygdom, og min far for et par år siden (jeg havde ikke megen kontakt med ham)

Vores svigerforældre er begge syge, og bor 1 time væk, og kan ikke være her meget, da de ikke er glade for at køre. Mine veninder har travlt med deres, og resten af familien er kun periferiske, eller har naturligvis også travlt med deres. Så der er ikke megen hjælp at hente. Jeg har dog en bedstemor, der dog nærmer sig de 80 år, så jeg føler ikke, at hun kan hjælpe i særlig stort omfang.

Jeg er blevet meget overvældet af at blive mor - Først positivt, men de seneste uger med kolik har gjort, at jeg er noget, jeg vil nok kalde det trist til mode.

Det er enormt hårdt, synes jeg. Min mand er flyttet ovenpå, så han får sovet om natten (Han tog 2 ugers barsel, og er tilbage på arbejde) Når han kommer hjem fra arbejde er han naturligvis træt efter en lang arbejdsdag, hvorfor han ikke rigtig kan "tage over".

Jeg får sovet maksimalt 1½-2 timer ad gangen, ofte kun 2 gange om dagen og en enkelt gang om natten. Vores søn vågner så ofte pga. mavesmerter, det er tydeligt at se. Selvom jeg har nusset ham i søvn, og han sover dybt, så ryger benene pludselig op under ham og han ligger og presser uden held og er så igen lysvågen. Det er så synd for ham.

Jeg er blevet overrasket over, hvor lidt tid = slet ingen, jeg har til mig selv. Det er sjældent, at han sover i løbet ad dagen, hvorfor jeg derfor er på hele tiden.
Lørdag nat slog det mig - hvilket også er årsagen til, at jeg skriver nu - at;

"Så er den dag ovre. Men jeg skal jo begynde forfra med nøjagtig det samme i morgen..."

Dette kan vel næppe være en naturlig sund tankegang fra en nybagt mor?

Det føles uoverskueligt, og jeg kan ikke se en ende på det. Før fødslen var jeg af den type, der skulle have adskillige timer til mig selv for at være i balance - havde jeg været til et arrangement den ene dag, så skulle den næste dag helst foregå derhjemme, så jeg kunne finde ro igen. Kan jeg overhovedet klare det her så?

Jeg savner i den grad noget netværk, der kunne komme, og bare tage over et par timer, hjælpe med det ...

... praktiske, eller blot holde mig med selskab - Jeg har ikke været uden for en dør, anden end en tur til den lokale netto siden fødslen.
Jeg er blevet overrasket over, hvor meget netværk - især ens egne forældre betyder. Det kan jeg se på mine egne veninder, der alle har både forældre og svigerforældre, der jævnligt besøger/aflaster dem. Jeg var slet ikke klar over, hvor svært det er at klare selv.

Jeg oplever, at vores spinkle omgangskreds kun er tvær over, at vi ikke kommer og besøger dem med ham. Det har vi simpelthen valgt fra, vi har ikke energien til det, og vil ikke presse ham ned i en autostol så tidligt, og vi har slet ikke lyst til at være ude, hvis nu han skulle blive ramt af en af sine "kolik-smerte stunder". Det ville være synd, at det sker ude.

Derudover, så synes jeg ikke om at amme offentligt - da det ofte tager ca. 1 times tid, jeg kan derfor ikke helt se hvordan det kan lade sig gøre.

Altså tager vi forbi til besøg hos nogle et par timer, så skal jeg gå hen i et andet rum og amme i størstedelen af den tid? Samt at jeg virkelig har brug for ro, ro, ro til at amme, og det får jeg kun hjemme.

Jeg synes, at hver dag er som et arbejde - et arbejde jeg ikke har fri fra. Hver dag føles enormt lang, og efter den er slut begynder det hele jo forfra.
Jeg vil dog nævne, at jeg elsker vores søn så højt, og kan ikke forestille mig livet uden ham nu. Han er sådan en skøn dreng. Jeg er bare så ked af ikke at kunne hjælpe ham af med hans kolik smerter. Og så trist over især hans forkortede urinrør, jeg kan ikke lade være med at tænke over, om jeg dog har spist/indtaget noget forkert i starten af graviditeten.

Gudskelov har amningen fungeret siden dag ét, han tager det på han skal. Det er jeg så glad for, og jeg gør alt hvad jeg kan for at opretholde det. Han spiser normalt hver 3. time. I den forbindelse har jeg et sidespørgsmål; Nedløbsrefleks. Jeg mærker den lige i starten han ligges til, og siden går der ca. 10 minutter før den indtræffer igen. Han kan godt ligge og blive lidt utålmodig, slippe brysten for så at søge igen. Han bliver dog liggende, og jeg ved, at mælken nok skal løbe ned til ham med tiden. Jeg kan dog ikke helt forstå det tekniske bag det.

Den første nedløbsrefleks jeg mærker, er det det tynde mælk? Er det næste så det mættende eller? Er det "meningen" af nedløbsrefleksen kun lukker lidt ud ad gangen, hvis man kan sige det sådan? Han spiser normalt 1 times tid inkl. bøvsning på ca. 10 minutter - og jeg oplever, at han er mæt efter 2 gange nedløbsrefleks pr. bryst. Nogle gange falder han dog i søvn inden. Kan du rådgive mig?

Jeg vil meget gerne malke lidt ud, så jeg har mulighed for at komme lidt udenfor - og min mand kan give en flaske i ny og næ, men jeg har ikke haft held med brystpumpe, hverken elektronisk eller manuel. Er der nogle kvinder, det bare ikke virker for? Jeg føler mig noget låst herhjemme, men er det det, der skal til for at kunne amme, så er det sådan. Det er meget vigtigt for mig at kunne give ham den bedste start på livet.

Det var vist det hele herfra. Tak igen, jeg ser frem til at høre fra dig.

~LA

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.

Gråd og ulvetime

Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar

11. december 2025 | Diverse | 1 mdr.

Babysvømning

Kære Helen. Jeg er blevet mor til en lille dreng for knap 5 uger siden. Det...

Læs hele brevet og Helens svar

6. oktober 2025 | Udstyr | 2 mdr.

Påklædning - efterår og temperaturer

Kære Helen Min dreng er nu 10 uger gammel og da vi de sidste dage har haft...

Læs hele brevet og Helens svar

6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.

Grøn afføring - 10 uger

Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar

6. oktober 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Hjælp søges efter 7 dage uden egentlig søvn

Kære Helen. Jeg har en dreng på 10 uger. Født med akut kejsersnit. Han sad...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: