Brev:
Nægter brystet
Kære Helen.
Jeg skriver til dig som sidste udvej i et forsøg på at redde amningen. Min dreng har fået supplerende flaske siden 2 mdr.s alderen, da han ikke blev mæt af amningen (jeg brugte suttebrik som gjorde, at han spiste meget langsomt). Det er indtil for 2 uger siden gået udmærket med at give ham bryst først og så afslutte med flasken.
For 2½ uge siden fik han sin fjerde forkølelse på sine kun tre måneder, og hver gang har han kortvarigt haft meget lille appetit. Denne gang spiste han så lidt, at han havde tørre bleer, og vi blev indlagt til observation på børneafd. i to døgn. Han blev her fundet helt rask bortset fra forkølelsen, og vi blev sendt hjem med samme paradigme (amning og flaske).
Siden vi kom hjem fra hospitalet, har han nægtet brystet. I starten kunne jeg lægge ham til ved at gå rundt de første fem minutter af amningen (meget anstrengende), men nu nægter han at tage brystet, uanset hvad jeg gør. Forsøgene på at lægge ham til gør både ham og mig meget stressede. Han vil gerne tage flasken, men ikke liggende hos mig, han vil ligge for sig selv på sofaen, sengen, i sansegyngen eller på puslepuden. Der er altså ingen hygge og intimitet tilbage omkring måltiderne. Det er jeg ...
... rigtig ked af, for jeg forbinder amning med hygge og et unikt forhold mellem mor og barn, som jeg altså har måttet opgive allerede. Jeg havde glædet mig til at amme et år, men nu er det gået fuldstændig i vasken, og det er jeg bare så ked af.
De sidste to døgn har han kun fået flaske, da jeg ville give ham en pause fra den stressede ammesituation. Det går (desværre) ret godt, han tager gerne flaskerne og får spist godt.
Jeg malker ud 3 gange i døgnet, og indimellem om natten – hvis jeg kan lægge ham til, inden han vågner – kan han godt tage brystet. Men i dagtimerne er det helt udelukket for tiden. Han kan godt lide min mælk, når den kommer på flaske. Herudover får han NAN1.
Han er derudover en meget social og udadvendt dreng, elsker at smile og pludre til alle mennesker og er enormt nysgerrig på verden. Han kan sagtens sidde på skødet og hygge sig hos mig, og vi leger rigtig godt sammen, men jeg er virkelig utrolig ked af ikke at have amningen sammen med ham. Han er også en stærk fyr, der kan ligge på maven op til 10 min. og kigge rundt og lege med ting, der ligger foran ham, og han hiver sig selv op i armene med minimal hjælp.
Tror du, at amningen på nogen måde kan reddes?
Venlig hilsen
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...
1. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på 11 uger, som har meget svært ved at sove....
22. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Kære Helen. Uanset hvornår vi lægger vores søn, vågner han HVER nat mellem 3...
8. marts 2025 | Sovevaner | 2 mdr.
Lang eftermiddagslur - kortere søvnstræk om natten
Hej Helen. Vores søn på 2 måneder sover i løbet af dagen lure på 1-2 timer,...
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire