Svar: Sove på eget værelse? - 8 mdr.
Kære Maria
Tak for dit brev, og din meget fine beskrivelse af jeres lille dreng og af alle dine rigtig gode tanker og overvejelser :)
Lad mig lige slå fast, at det er aldrig en glidebane eller en dårlig vane, at give sit barn tryghed og hjælpe barnet med at sove trygt og dejligt. Heller ikke selvom det betyder at du lægger dig med ham, tager ham op osv. Børn der klynger sig til voksne for at kunne falde i søvn, er inde i en periode, hvor de har behov for dette og kun ved at give dem den kontakt de beder om, får man dem til at slappe af og det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man går og lader dem være alene.
Det at han nu er i separationsfasen betyder at han netop har ekstra behov for at mærke jer, se jer, vide at I er der. Man kan ikke separere sig, hvis man ikke er knyttet til og derfor vil han lige nu virke lidt i en slags "separations-gentilnærmelses-fase"; hvor han på den ene side viser rigtig meget behov for jer og på den anden side også kan skubbe jer væk. Det er helt normalt og hører alderen og udviklingen til.
I løbet af dagen vil det være rigtig godt, hvis I kan 'træne' lidt uafhængighed med ham, forstået på den måde at det kan være godt at lære ham at I er der, selvom han ikke kan se jer - præcist som du allerede gør, når du prøver at pludre til ham fra et andet lokale, kikker frem i døren, så han får øje på dig, kalder på ham osv. så han lærer at han kan kravle ud til dig, søge dig, når han ikke kan se dig. Han lærer det også når I f.eks. leger borte-tit og det vil altsammen hjælpe ham til på sigt bedre at kunne falde i søvn selv.
Det er rigtig fint at I lige nu vælger at være i rummet, så Bertram kan se jer, mærke at I er der, men at I samtidig også giver ham mulighed for lige at karte rundt, finde roen og overgive sig til søvnen. Nogle gange vil han måske have brug for en hånd at holde i, andre gange er det nok at I er der, og det kan forstyrre ham, hvis I rør ved ham - I skal gøre det, som I fornemmer han har mest brug for:)
Med hensyn til at gå til og fra og det jeg kalder for se-til-metoden, så bruges dette, hvis han viser tegn på at ville lege og ikke sove. Det er altså en metode, der bruges, for at signalere at det ikke er legetid, men sovetid. Og hos jer er der ikke tale om at han leger, men om at han har brug for lidt tid til at koble fra og finde ro. Han er motorisk meget aktiv og har en rastløshed i kroppen, som gør det rigtig svært for ham at slappe af, når han skal sove. Og det hjælper ham at tumle lidt omkring, derefter er han så parat til at overgive sig til søvnen. Det er ikke det samme, som at han vil lege og søger underholdning og han bliver tydeligt ked af det, når og hvis I forsøger at gå - og derfor er det fint at sidde der. Det er langt bedre at bruge 15 minutter på at være der, give ham roen og trygheden, end at gå og han så bliver rigtigt ked af det og begynder at forbinde det at skulle sove, med ...
... noget som er ubehageligt og ikke rart.
Nogle gange er det en rigtig god idé at flytte ham på eget værelse, fordi det giver ham mulighed for at finde roen selv om natten. Der vil naturligt gå lidt længere tid før du hører ham og reagerer og det kan I nogle familier være rigtig godt og gøre at alle sover bedre. I andre familier dur denne løsning ikke - der er altså ingen faste regler her. Og jeg synes det lyder som et forsøg værd at putte ham på eget værelse og se hvad der sker - han kan jo altid blive flyttet tilbage igen, hvis ikke det fungerer for jer:)
Du må gerne sove til middag sammen med ham - det lyder som om at I begge nyder denne stund midt på dagen. Mange børn har i denne alder rigtig svært ved at overgive sig til søvnen om dagen og sover ofte kortvarigt og det at I sover sammen giver ham en rigtig god middagslur, som han naturligt har stor glæde af, fordi han lige nu gennemgår så stor en udvikling. Og samtidig giver det også dig større overskud - så I må gerne sove sammen. Der er ikke noget forkert i det:)
Børn bliver bange for de ting de ikke forstår og ikke kender og det er helt naturligt at små børn græder, hvis der pludselig kommer en høj lyd, en køkkenmaskine startes, et bor bruges i vejen eller naboen tænder for motorklipperen... ligesom børn også kan blive forskrækket over en høj latter. Børn spejler sig også i hinanden, så når et barn begynder at græde, så begynder de andre børn ofte også at græde. Det samme, hvis et barn begynder at le, så begynder de andre også at le. Og der er intet unormalt i at jeres dreng derfor bliver påvirket af de ting der sker omkring jer.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det er rigtig synd, hvis familie og andre siger at han får svært ved at komme i vuggestue osv. Det kan man ikke sige. Det der er vigtigt og det som er godt ved det du fortæller er jo at han tydeligt søger dig eller sin far, når han bliver forskrækket. Han bruger jer, sin sikre base, sine primære omsorgspersoner - præcist som han skal og I ser ham, møder ham og beroliger ham "det er okay", "det er bare farfar.." osv. Så han spejler sig i jer og forstår at det er ufarligt.
I en vuggestue vil der naturligvis gå lidt tid før han har knyttet sig til en pædagog, der på samme måde som jer kan berolige ham - men det kommer helt naturligt hen af vejen og lige nu er det super fint, at han så tydeligt bruger jer og beroliges hos jer - det er tegn på en fin tilknytning til mor og far og ikke fordi han er en "morfis" eller hvad andre nu kan finde på at sige:) I lyder til at være nogle meget søde og omsorgsfulde forældre med en god indstilling til tingene - hold fast i det, som føles rigtigt - det er som regel rigtigt:)
I min bog "Helens bog om gråd og trøst" kan I læse mere om gråd hos børn i forskellige aldre, hvorfor de græder og hvordan vi skal møde dem og trøste dem.
Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke:)
Og rigtig god sommer!:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Sutteflaske
For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.
Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.
Sutteflaske-sutterne findes...
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.