Svar: Negle og lidt af hvert
Kære Kristina
Tak for dit brev og alle dine fine spørgsmål, som jeg vil besvare i den rækkefølge de stilles:)
De fleste børns negle begynder at blive hårde nok til at blive klippet omkring 5-6 ugers alderen, men der kan være individuelle forskelle. Neglen skal slippe blommen af fingeren, det vil sige at den skal adskille sig fra huden på fingeren og skal være hård - først der kan du klippe dem. Ellers anbefales det at du meget forsigtigt med dine egne fingre og negle fjerner den spids af hans negl, som du oplever irriterer ham.
Med hensyn til afføring, så lyder det som en god idé at du i første omgang øger ham i grøn Allomin, så han i stedet for at få 2 flasker af den grønne tilbydes 3 flasker. Grøn Allomin er fuldgyldig, hvilket betyder, at han kan leve udelukkende af det, hvis han har brug for det, så der sker ikke noget ved at du prøver at øge hans indtag af den grønne Allomin, for at se om det vil have en positiv effekt på hans mave.
Afføring hos små børn kan se meget forskellig ud og det vigtigste er, at barnet trives, udvikler sig og tydeligvis har det godt. Det er naturligt at barnet presser og laver grimasser, når det har afføring, men det må ikke gøre ondt at komme af med afføringen og afføringen må ikke være knoldet og hård, men skal være let for barnet at komme af med.
De første ca 2 måneder vil barnets afføring normalt være gul, herefter får ca 1/3 af alle børn grønlige afføringer og når barnet begynder med skemad, så skifter afføringen atter farve og bliver mere brun. Farven på børns afføring afhænger dels af maden barnet spiser, men også af bakteriefloraen, - f.eks. er lactobacillus bifidus dominerende hos de brysternærede børn.
Hos et barn som får modermælkserstatning, vil afføringen godt kunne være mere grønlig i farven- det gælder også når man giver en syrnet erstatning, som grøn Allomin. Det anbefales at jeres dreng har afføring mindst en gang i døgnet. Og det lyder fint at han har afføring to gang i døgnet lige nu.
Hvis du oplever, at ...
... hans afføring bliver mere hård, knoldet, det gør ondt på ham at komme af med, han har ondt i maven, han har ikke afføring mindst en gang i døgnet - ja så vil det være en god idé at give ham laktulose. Laktulose virker ved at gøre afføringen blød, så den er lettere for ham at komme af med - og påvirker ikke tarmens bevægelser, som andre afføringsmidler kan gøre. Og det er bestemt at foretrække at give lidt laktulose fremfor at han har ondt i maven og ikke trives.
Med hensyn til det blålige skær omkring munden, så kan dette være meget normalt. Hvis han er en meget lys dreng, altså lys i huden, så kan blodkarrene nogle gange ses tydeligt og det kan give et blåligt skær. Det kan også være fordi han fryser lidt, når han ligger på puslebordet og får alt tøjet af ....
Men når det er sagt, så skal det naturligvis lige tjekkes og jeg vil anbefale dig at du får jeres læge til at lytte på hjerte og lunger. Det er ikke sikkert at der er noget, men han skal lige lyttes på for en sikkerheds skyld :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
I forhold til hans mælkeindtag, så lyde det som om at han lige nu spiser meget - men fra dit tidligere brev ved jeg at han har haft svært ved at sove og måske har han lige nu behov for den ekstra mælk og sover lige nu bedre - og det er helt okay. I skal dog være opmærksomme på at han ikke kommer til at overspise. Når børn spiser af en flaske, så kan de let få lidt for meget, fordi mælken løber let til dem. Derudover varer et flaskemåltid ofte ikke så længe og børn der får flaske, kan godt have et ekstra suttebehov. Det er derfor en god idé at give den mængde mælk, som han udregnet har behov for og så give ham en sut at sutte på, når han har fået sin mælk. På den måde kan I stille lidt af hans suttebehov uden at give ham ekstra mælk i maven. Det at sutte sætter også gange i tarmperistaltikken / tarmbevægelserne og det kan være en rigtig god idé at lære ham at bruge sut, hvis han ikke allerede gør det:)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. januar 2025 | Diverse | 0 mdr.
Kære Helen Så kom lillesøster til verden, og det er gået rigtig godt....
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Uld til børn
En gammel tommelfingerregel lyder, at alle de måneder, som ender på "r", kan uld være en fordel - det vil sige september, oktober, november, december, januar og februar.
Uld har mange fordele:
- Det har blandt andet en rigtig god isoleringsevne, så det hjælper dit barn med at holde sig varm. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft, og det gør, at ulden isolerer rigtig godt.
- Det kan absorbere 30-40 procent af sin egen vægt i væske. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.