Svar: Ingen rytme og vil ikke sove om dagen
Kære Tanja
Tak for dit brev og velkommen til :)
Det er helt normalt at børn i 3-4 måneders alderen ændrer søvnvaner og kan begynde at powernappe hele dagen igennem. Det skyldes både at der sker nogle fysiologiske ændringer i deres søvn, søvnen begynder at indeholde flere stadier og de har svært ved at skifte fra et søvnstadie til et andet. Det skyldes også at jeres datter er langt mere bevidst, oplever flere ting, lægger mærke til hvor hun er osv. og også får langt flere stimuli end tidligere, hvilket naturligt kan gøre, at hun har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen.
Det er altså lige nu både svært for din datter at falde i søvn, det er svært at koble fra overfor alle omgivelserne, stimuli osv. hun vil rigtig gerne følge med i det hele, og det er også rigtig svært at sove, når hun først sover. Det at søvnen begynder at indeholde flere stadier betyder, at hun godt kan vågne op efter at have sovet måske 30 minutter og hun har her brug for hjælp til at komme videre i søvnen, hun kan ikke selv og har tendens til at vågne, selvom hun har brug for at sove mere og hun har derfor brug for din hjælp til at komme videre i søvnen.
Du nævner selv et par måder, hvorpå det lykkes for jer at få hende til at sove - det ene er at putte hende i slyngevuggen og det andet er at trille hende i barnevognen. Og jeg vil faktisk anbefale at du gør en af disse ting, når hun skal sove til middag. Det er ikke "dårlig vane", men handler om at du skal have påvirket hendes indre ur, hendes cirkadiske rytme, til at fornemme behov for en længere lur midt på dagen. Hun må således gerne blive puttet til formiddagslur og middagslur, hvor det nu passer og hvordan det nu kan lade sig gøre og sove, som hun vil - men det vil være rigtig godt, hvis du kan hjælpe hende med at sove en længere middagslur hver dag og netop arbejde på at holde hende sovende. Det vil også give større overskud til eftermiddagen, når storebror kommer hjem og hun vil også kunne powernapper sidst på eftermiddagen eller først på aftenen, og imens kan han så få lidt alene tid med mor og far.
Du kan overveje om du nogle dage skal putte hende i barnevognen og så trille hende en lang tur, så hun sover undervejs og så slutte turen med at hente storebror og I kan så fælles gå hjem fra institutionen. Når I så er hjemme, så kan du lave lidt aktiviteter der tilgodeser dem begge ...
... og hun kan få mælk før hun så skal puttes igen og storebror får dig lidt for sig selv... ligesom far jo også kommer hjem undervejs og I kan bruge lidt tid sammen. Nogle gange kan det være en god idé at du eller far lægger jer med hende i dobbeltsengen eller triller en tur i barnevognen sidst på eftermiddagen, for at lulle hende i ro der - det kan give lidt ekstra ro omkring spisetid og igen give plads til storebror :)
Du skal være opmærksom på at børn i 3-4 måneders alderen godt kan komme ind i en rytme, hvor de slatspiser og det kan være en god idé at give hende flaske af to omgange, så hun både får lidt at drikke, når hun vågner efter en længere lur og naturligt er tørstig, men så hun også får flaske at sove på, når hun puttes. Det er generelt en god idé at lad mælk indgå som en fast del af hendes putteritual. Hvis hun har masser af mælk i maven, og får mælk lige inden putning, så er det mere sandsynligt at hun vil sove et længere stræk før hun melder sig igen, hvorimod, hvis hun har spist 1-2 timer før hun puttes, ja så sover hun naturligt kortvarigt, vågner og vil have brug for mælk igen.
En sådan rytme vil naturligt blive lettere at skabe i takt med at hun bliver ældre, begynder med skemad osv. Men du må meget gerne medtænke mælk som fast del af hendes putteritual allerede nu.
Du skal også være opmærksom på at hun ikke længere er et spædbarn, men en aktiv lille baby, som ikke nødvendigvis skal puttes, hver gang hun gaber - men som gaber, fordi hun keder sig og har brug for at blive aktiveret. Det er vigtigt at hendes vågne perioder er aktive perioder, hvor hun bruger sig selv rigtig meget både motorisk og mentalt, så hun er parat til at sove, når hun så puttes.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det kan nogle gange være en god idé at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, for at aktivere hende ekstra der og få hende gjort rigtig træt før hun så puttes til en længere middagslur - det vil sige, at hun kan komme op af sin formiddagslur, få mælk, blive leget med, aktiveret, komme i bad, få mælk igen og så derefter blive puttet til sin lur.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre:)
Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og søvn" og vil også anbefale dig filmklippet med Anton på 3 måneder fra min dvd "sådan sover dit barn". Det hedder "Det lille barns søvn" og kan downloades til 35 kr.
Rigtig god sommer!:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Ammestillinger
Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.
Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.
Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.