Svar: Rytme og søvn
Kære Sabrina
Tak for dit brev, velkommen til og tak for den fine beskrivelse af jeres lille dreng :)
Det er helt naturligt at jeres dreng sover uroligt og har brug for din hjælp om natten. Han er for det første meget bevidst nu, pludrer bevidst til dig, pludrer i dialog, øver sin stemme og sine lyde - og vil derfor godt kunne finde på at ligge og snakke, når han bør sove ... Han er motorisk også stærkere nu, vener sig, drejer om sin egen akse, men er stadig ikke stærk nok til at komme i den rigtige stilling, når han har fået flyttet på sig - og derfor har han brug for din hjælp til at blive lagt rigtigt igen, få dynen på sig, når han har fået den sparket af osv.
Det du lige nu beskriver hører altså alderen til og ja - nogle gange kan det godt hjælpe at sove i hvert sit rum, fordi du så ikke reagerer p hver mindste lille lyd han laver, men giver ham mulighed for at komme videre i søvnen på egen hånd. Andre gange vil det være bedre at I sover i samme rum, fordi du med det samme så kan hjælpe ham og det du behøver at gøre - stillingsskift, dyne på, beroligende ord, kærtegn osv. bliver mindre, hvor han, hvis han bliver for ked af det, måske har brug for at du tager ham op, går rundt med ham, vugger ham osv. Man kan sige, at jo mindre du behøver at gøre for at få ham videre i søvnen, jo bedre vil det være.
De fleste børn vil i 6-7 måneders alderen ofte begynde at kunne nøjes med to lure dagligt - det vil sige at den sidste powernap stille og roligt springes over. Hos jer lyder det som om at han stadig har brug for denne lille lur og det er naturligvis helt okay. Børn der er født før tid, kan godt have et lidt højere søvnbehov og han skal naturligvis have lov til at sove, når han viser behov for det. Men I er sandsynligvis i en overgangsperiode lige nu, hvor han nogle dage vil virke til at have behov for mere søvn end andre dage og hvor du måske også vil opleve at hans evne til at overgive sig til søvnen om aftenen, kan afhænge af hvor mange lure han har sovet om dagen og derfor er der lige nu nødt til at være en vis fleksibitet, hvor han nogle dage puttes tidligere og andre dage puttes senere.
Du skriver at han i princippet kan sove fra 20 til 05 - og det lyder naturligvis dejligt. Det er dog ikke noget man kan forvente i forhold til hans alder og jeg vil anbefale at du ammer ham sen aften før du selv går i seng.Ligsom jeg også vil anbefale at du ammer ham tidlig morgen. Disse amninger bibeholdes i ret lang tid, fordi det at amme på ydertidspunkerne er med til at sikre ham en vis mængde mælk/væske og samtidig give plads til mere rigtig mad i løbet af dagen og stille og roligt skal han jo øges i sit madindtag - men samtidig skal væskebehovet dækkes.
Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:
Tidlig morgen 05: ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30: Havregrød eller øllebrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk frugt i hånden at gumle på selv, frugtmos (jerntilskud), vand af kop.
Ammes kortvarigt og puttes til formiddagslur - denne amning udgår stille og roligt i løbet af de næste uger.
Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes rigtig godt og puttes til middagslur ca kl 13
Eftermiddag 15.30: Tilbydes lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop og ammes også stadig eftermiddag - denne amning vil ...
... også naturligt udgå i løbet af de næste uger og i stedet erstattes af et lidt større mellemmåltid.
Powernapper som nu efter behov.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 20 - tidspunktet vil variere efter om han har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen. Nogle gange vil han have brug for en ekstra amning i løbet af aftenen og det er helt okay - f.eks. amning før badet og amning igen efter badet, hvorefter han så er klar til at blive puttet.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt - det der også kaldes et drømmemåltid og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen og sover videre. At sove igennem i denne alder er at sove ca. 6 timer uden mælk.
Du skal være opmærksom på at din dreng ikke længere skal falde i søvn med brystet i munden, men lige nå at registrere at du putter ham i sengen - han falder ikke i søvn med brystet og ikke i din favn, men puttes lige der, hvor han fornemmer at han lægges i sin barnevogn eller i sin seng.
Vi vågner alle sammen 10-20 gange hver nat, registrerer at alt er som da vi faldt i søvn. Hvis det er det, så sover vil trygt videre, men hvis din dreng oplever at falde i søvn et sted og vågner op et andet sted eller oplever at falde i søvn med brystet, så vil han naturligt blive utryg og søge dig og brystet igen og igen hele natten.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Det samme gælder sutten. Det er rigtig fint at du erstatter brystet med sutten, når du putter ham, men du skal være opmærksom på ikke at give ham sutten hver time natten igennem. Det kan skabe det, som jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn.
Hvis du konsekvent giver din dreng sutten i munden, hver gang han har disse små opvågninger i sin søvn, så udløser du et behov hos ham om at sutten skal være i munden. Han lærer at han ikke kan sove uden sin sut, han lærer, at hver gang han vågner, så kommer du og giver ham sutten.
Når din dreng sover godt, så slappes alle muskler i kroppen også kæbemusklen og sutten falder ud, det er helt naturligt. Men hvis du giver ham den hver gang han vågner, så lærer du ham at han ikke kan sove uden og så er det at han får en vane med at vågne hver gang, i vished om at du kommer med sutten, hvorefter han så kan sove videre.
Derfor er det vigtigt at du nu prøver at få ham videre i søvnen uden at han får sutten, men i stedet ved at du beroliger ham med dine kærtegn, din nærhed, dine beroligende ord, stillingsskift osv. Det er som sagt helt naturligt at han har disse mange små opvågninger, men han skal nu lære at komme videre i søvnen uden hver gang at få noget i munden.
Med hensyn til at du lige nu skal gå med ham i barnevognen, for at han kan sove sin 3 lur, så er det helt fint - det tager få minutter, så sover han og lige nu har han brug for luren og brug for din hjælp til at overgive sig. Alternativet til at gå kan være at du lægger dig med ham i dobbeltsengen, så du hjælper ham til fysisk ro med din nærhed og på den måde også hjælper ham til at koble fra overfor verden. Det vil være helt okay at gøre dette med den alder han har og der er som sagt tale om en periode, for i løbet af de næste uger vil han måske kunne begynde helt at springe denne lur over nogle dage...
Jeg håber du kan bruge dette videre og vil også anbefale dig meget at læse min bog "Helens bog om børn og søvn".
Rigtig meget held og lykke og rigtig god sommer!:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
21. november 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Putning og nattesøvn for tvillingepiger
Kære Helen Vi skriver for at få nogle gode råd til at gennemskue hvorfor...
19. november 2024 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen Jeg kan se, at du lige har svaret på et lignende spørgsmål, men...
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
17. november 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Baby vågner hele tiden om natten
Kære Helen. Tak for dit brugbare svar angående søvnrutiner. Jeg skriver...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Tvillingefødsel
Det er altid noget ganske særligt at få et barn, men at få to på en gang er noget helt specielt.
En tvillingefødsel skal helst foregå på en specialafdeling, fordi der ved fødsel af to børn er større risiko for komplikationer. Cirka halvdelen af alle tvillingegraviditeter bliver afsluttet med planlagt kejsersnit, og når du er i 36. graviditetsuge, vil du ofte få svar på, hvorvidt du kan føde vaginalt, eller om det anbefales, at du føder ved planlagt kejsersnit.
Man...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder