Svar: Hyppige opvågninger
Kære frustrerede mor
Tak for dit brev og velkommen til :)
Du skriver at din dreng spiser godt om dagen - han får 3 måltider dagligt og får bryst 4-5 gange og har generelt en god appetit på skemaden. Men han er nu begyndt at vågne mere om natten og søger dig, falder til ro med brystet. Og jeg tænker om du måske skal prøve at give ham lidt flere, men lidt mindre måltider i løbet af dagen, og samtidig prøve at få lidt mere mælk i ham i dagtimerne.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig moren 05: Ammes og sover videre i mors seng.
Morgen 7.30: ¾-1 dl. havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: ½ dl. frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur.
Frokost 11.30-12: ¾-1 dl grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: ½ dl. frugtmos, frisk frugt i hånden og ammes også eftermiddag.
Aften 18: ¾-1 dl. grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Ammes - skiftes - ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes mere eller mindre i søvne - enten når du selv går i seng eller hvis han selv melder sig, puttes tilbage ...
... i tremmeseng og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig, hvor han så ammes igen.
Hele dagens rytme, indtag af mad, mælk, vand, aktiviteter i løbet af dagen, tidspunkter for mad, søvn osv. dagen igennem - det vil alt sammen spille ind på natten og nattens forløb og jeg tænker at min dagsplan her kan give lidt idé om, hvad du måske kan prøve at gå lidt videre med :)

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg tænker også at det vil være rigtig fint at forsøge at bibeholde at han puttes i tremmesengen i børneværelset, da det har fungeret hidtil og han således er vant til at sove der. Det er rigtig fint at holde fast i det, der umiddelbart fungerer.
Hvis det så viser sig, at han sover bedre hos jer, fordi han går igennem en udvikling lige nu, som gør at han har ekstra meget brug for din hjælp om natten - og det derfor er ekstra praktisk at han ligger i nærheden, så må I naturligvis gerne flytte ham ind til jer. Det er ikke nødvendigvis et skridt tilbage, men kan være nødvendigt, fordi han naturligt i kraft af sin alder er motorisk meget urolig, når han sover og kan have brug for hjælp til stillingskift osv. om natten. Så I skal gøre det, som I umiddelbart fornemmer vil give jer alle den bedste nattesøvn lige nu og ikke spekulere så meget i om han sover i det ene eller andet værelse :)
Håber mine tanker hjælper lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....
10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
13 mdr og i seng på anden måde - del II
Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...
9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde
Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...
Viden om børn:
Klip i mellemkødet (Episiotomi)
I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.
Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.
Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...
Mellemmåltider børn
Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.
Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.
Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.