Annonce

Annonce

Svar: Søvn, søvn og atter søvn - 7 mdr.


30. juni 2013

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig vigtigt at være realistisk omkring jeres datter og søvn - ellers er det blot frustrerende for jer og hende - og det er ikke realtisk at en pige på kun 7 måneder skal kunne sove fra kl 20 til 07 uden mælk. Det er meget mere rigtigt, at jeres datter får fire flaske, som hun jo gør i jeres dagsplan og at disse ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det er netop vigtigt at hun får mælk på disse tidspunkter, fordi det både skal sikre hende en god søvn, sikre hendes behov for mælk/væske og også sikre at hun har mere plads i maven til rigtig mad.

Det lyder som om at hun er glad for at spise og gerne vil smage, gumle osv. Og det skal I udnytte. Det er helt okay at hun ikke er glad for kartoffelmos, prøv at lave mos uden kartoffel - og giv hende så i stedet en kartoffelbåd fra ovnen, som hun kan sidde og sutte på. Det vil både styrke hende mundmotorisk og vil også lære hende smagen af kartoffel, uden at hun får brækfornemmelser:)

Det vil være rigtig godt med mad i hånden generelt - og du må meget gerne prøve med ristede rugbrødsbjælker, kogte stykker af blomkål, broccoli eller lignende.
Det vil være en rigtig god idé at I bruger sovs i madlavningen, fordi det hjælper hende med at tygge og bearbejde maden og lige nu er det ikke nødvendigt at hun får groft moset mad, men du må meget gerne prøve at komme lidt hakket kød eller fisk i mosen, så den lige får lidt struktur. Det vil f.eks. være helt fint, hvis der bare kommer 1 lille tsk. kød eller fisk i en dl. grøntsagsmos, som er helt lind og cremet.

På samme måde kan du prøve at komme 1 lille tsk. ris i en cremet grøntsagsmos. Det kan også give lidt bi og vænne hende til at der er en lille klump, uden at hun skal tygge meget, men så hun lige finder ud af at arbejde lidt med maden og samtidig vænner sig til ny smag. En ret som boller i karry må hun faktisk gerne få nu og du kan lave karrysovsen mild og cremet og bruge æblemos i den og så tilsætte lidt lidt af en kødbolle og lidt ris.

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og mad". I den finder du opskrifter, dagsplaner osv. og kan slå alle fødevarer op, hvis du er i tvivl om hvad hun må få og hvordan det skal laves. Hvis du ikke synes hun er parat til opskrifterne fra 7 måneder, så kan du give hende opskrifterne fra 6 måneder - det er helt fint, så er I stille og roligt igang og du går bare frem i det tempo, som passer til hende.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 04/05: Flaske og sover videre

Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk frugt i hånden at gumle på, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca. 9.30

Frokost 11.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk, det kan være hjemmelavet eller mos fra glas. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur ca kl 13. Må her meget gerne sove en lang lur og du må gerne trille hende, hvis du fornemmer at det ...


Annonce

... kan holde hende sovende.

Eftermiddag 15.30: Tilbydes en lille smule flerkornsgrød med frugtmos som topping, vand af kop. Frisk frugt i hånden at gumle på.

Powernapper måske ½ times tid. Det må hun gerne, hvis hun har sovet kort middagslur, ellers bliver eftermiddagen alt for lang:)

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, igen kan det være hjemmelavet med udgangspunkt i jeres mad eller mos fra glas. Suppleres med en kartoffelbåd fra ovnen, et stykke kogt blomkål, broccoli eller lignende at gumle på selv. Vand af kop.

Flaske og puttes til natten 19.30-20. Tidspunktet varierer naturligt efter hvorvidt hun har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen.

Sen aften 23: Flaske


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Som du kan se så ligner min plan meget jeres plan - og jeg tænker at I er på rette vej. Jeg synes ikke du skal vække hende fra dagssøvnen, men det vil være rigtig godt at starte dagen til samme tid hver morgen, fordi det kan give mere rytme for resten af dagen. Derudover synes jeg det vil være rigtig godt, hvis du kan prøve at få hende vænnet til en længere lur midt på dagen, enten ved at du lægger dig og sover sammen med hende eller du prøver at trille hende en lang tur. Og de dage, hvor de så ikke lykkes, må hun få sin 3. lur :)

Væske på ørerne, forkølelse, tænder osv. Det kan naturligt alt sammen spille ind på søvnen og medføre opvågninger, og her må hun naturligvis behandles, hvis nødvendigt og tingene må også have sin tid ....

Og alderen spiller også ind - faktisk oplever rigtig mange forældre at deres børn i 7 måneders alderen har en periode, hvor de er vågne om natten. De græder ikke, men ligger og snakker, pludrer osv. Meget forstyrrende for forældre :) Det virker nogle gange som om at de nyder de stille nattetimer og bruger roen til at ligge og øve lyde, pludre med sig selv, høre sig selv ... og det står på en periode, og så stopper det igen.

Du skal være meget opmærksom på at hun ikke bør falde i søvn med flasken i munden, ligesom un ikke skal have sut, hver gang hun vågner. Hun vil natuligt med den alder hun har, have brug for din hjælp til stillingsskift, brug for lige at blive lagt på den anden side, få dynen på igen, som hun har sparket af osv. Men pas på ikke at give hende sutten i munden hver gang.

Det er helt naturligt at sutten ryger ud af munden på hende, når hun sover og hvis du så per automatik kommer den i munden på hende hver gang hun har sine små opvågninger, så lærer hun at hun ikke kan sove uden sin sut. Derfor vil hun begynde at kunne vågne op, græde, vente på at du giver hende sutten og først derefter sove igen - det jeg kalder for vantebetinget afbrudt søvn. Og det er uhensigtsmæssigt for både dig og hende. Prøv derfor om du ikke de fleste gange kan hjælpe hende videre med kærtegn og stillingskift og uden at hun behøver få noget i munden.

Jeg har beskrevet flere af disse ting i min bog "Helens bog om børn og søvn" og måske du i den kan finde lidt mere, som kan hjælpe dig videre, eller måske "bare" finde roen i at vide, at det er normalt ...:)

Fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.

Overgang ud af tremmeseng

Kære Helen. Vi søger råd til at få putning til at fungere. Vi har pga....

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

13 mdr og i seng på anden måde - del II

Hej Helen, Mange tak for dit svar. Det giver rigtig god mening det du...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Få vores 13 mdr søn i seng på en anden måde

Hej Helen, Vi er førstegangs forældre til Bertram på 13 mdr. Han er lige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Det går rigtig fint med Emilie, hun er blevet supergod til at sove i barnevognen og sover nu 2 lure om dagen på ca. 2-3 timer, så det er skønt - tak for dit forrige råd :o)

Hilsen Emilies forældre


Annonce