Svar: Hvor mange flasker i døgnet?
Kære Anne
Tak for dit brev :)
Det er rigtigt, at det anbefales at jeres datter får ca 400 ml mme indtil 12 måneders alderen. Dette sikrer hende en vis mængde væske, men det sikrer hende også jern nok, hvis hun ikke får mindst 400 ml, så bør hun tilbydes dagligt jerntilskud.
Men nu hvor hun nærmer sig 1 års alderen vil det dog være rigtig fint at skrue antallet af flasker ned, så hun bliver mindre afhængig af denne på sigt og i løbet af de næste måneder kan lære helt at klare sig uden. De fleste børn stopper med flasken i 13-15 månedersalderen og det anbefales at stoppe helt før hun bliver 18 måneder.
I stedet skal hendes behov for mælk stilles på anden vis. Og lige nu vil det være rigtig godt at I laver hende grød med mme, så hun får mme den vej igennem og så kan I godt prøve med 2 flasker dagligt - og forsøge at skrue mængden af den tidlige morgenflaske lidt ned, så hun f.eks. kun får 100 ml og derfor også vil have mere plads i maven til morgengrøden. Flasken om eftermiddagen erstattes af et mellemmåltid.
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Tidlig morgen 04: Flaske 100 ml - og denne trappes stille og roligt ud i takt med at hun bliver ældre, og hun sover videre.
Morgen 7.30: Havregrød, lavet med vand og mme, vand eller mælk (mme eller sødmælk) af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur - sover f.eks. en time mellem 9.30-10.30
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med stykker af frikadelle, kogte grøntsager, pastaskruer osv. Må også meget gerne få varm mad til frokost - det kan være rester fra aftensmaden. Vand af kop.
Tilbydes en banan og en kop mælk (mme eller sødmælk) og puttes til middagslur ca kl 13-13.30, sover her måske 2 timer og kommer således op før kl ...
... 16
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En portion tykmælk med revne æbler, frugtmos, rugbrødsdrys. Vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter som pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller (kød eller fiskedeller), gryderetter, risretter, retter med hakket kød og sovs, fisk - laks, rødspættefileter, torsk, hellefisk osv. Hvad I andre nu spiser og variation mellem kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs osv. Vand eller mme eller sødmælk af kop.
Kommer i bad, gøres klar til natten.
Tilbydes godnatgrød som fast del af putteritualet ca 19.45
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Får børstet tænder.
Flaske og puttes til natten - tidspunktet variere lidt efter hvor tidligt hun starter dagen og hvor sene og hvor lange dagslure hun tager (jvf, tidligere svar).
Sen aften: Flaske og den vil på sigt også blive trappet ud, så den sidste flaske hun får bliver flasken inden putning.
Så lige nu tænker jeg altså at flasken om eftermiddagen skal helt væk og erstattes af et mellemmåltid - og du skal stadig bruge mme i grød og mos indtil hun er 1 år, så hun får lidt ekstra den vej igennem. Flasken tidlig morgen forsøges trappet ud, så hun får mindre og mindre der - og det samme gælder flasken sen aften.
Det kan godt være at det hos jer, vil fungere bedre sådan, at hun får mindre og mindre i sin sene aftenflaske og lærer at undvære den først - det er okay. Det må I gerne gøre. Det kan så betyde at hun begynder at søge den tidlige morgenflaske lidt tidligere, så hun f.eks. får to flasker - en kl 20.30, hvor hun puttes og en kl 02/03 om natten, hvorefter hun så sover til næste morgen tidlig og starter dagen med morgengrød ... og stille og roligt i løbet af det næste halve år, trappes flaskerne så naturligt ud.
Jeg håber du kan bruge disse tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Forkælelse - forkælede børn
Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.
Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.
Små børn kan ikke...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder