Annonce

Annonce

Svar: Dagplan, mad, søvn og ammenedtrapning?


28. juni 2013

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Kristina

Tak for dit brev og tusind tak for dine søde ord til mig om mig, min brevkasse og mine bøger - det varmer kan du tro! :)

Det lyder for mig som om at I hos jer, skal prøve at få skabt lidt mere fast rytme, så hver dag så vidt muligt kommer til at ligne hinanden mere. Det betyder at det vil være rigtig godt med et fast stå op tidspunkt om morgenen, faste spise og sovetider i løbet af dagen, faste tidspunkter, hvor I er aktive, leger osv. Jo mere fast rytme I kan starte fra morgenstunden, jo bedre vil dagen forløbe og jo mere overblik vil I få. Det vil også påvirke jeres datter indre ur og give hende fornemmelse for "mæthed/sult", "behov for at sove/behov for aktivitet", så hun stille og roligt hjælpes med at fornemme dette mere - og derfor spiser mere, når det er spisetid og også sover bedre og falder lettere i søvn, når det er tid til at sove. Og så vil det også gøre det betydeligt lettere for far at overtage barslen om knap en måned.

Jeg tænker at det vil være rigtig godt, hvis I kunne prøve at arbejde på en rytme, hvor hun sover 2 lure + en powernap dagligt. Hvor hun ammes 6 gange (det trappes stille og roligt ned til 5 gange + en flaske og derefter ned til 5 gange i alt og så 4 gange i alt i 7 måneders alderen, hvor far tager over).

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre i mors seng.

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur ca 8.30-9 - og sover her ca 1-1 ½ time

Formiddag 10-10.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk frugt i hånden, vand af kop. Dette gives, når hun vågner af sin formiddagslur.

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 12.30-13. Sover gerne et par timer her.

Eftermiddag 15.30-16: Frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Ammes og powernappper ½ times tid.

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca kl 20. Tidspunktet kan variere efter hvor lang og hvor sen hendes powernap om eftermiddagen er.

Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes - og sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig. Sover igennem - det vil sige sover ca 5 timer uden mælk ...

Som du kan se, så er rytmen her lavet sådan at din datter starter dagen lidt senere end hun gør lige nu - og jeg tænker at det vil være rigtig godt, hvis du kan prøve at holde hende sovende kl 05, så dagen ikke starter for tidligt. Det er naturligvis problematisk, de dage, hvor hun har afføring og vågner i forbindelse hermed og her må du give hende en powernap om morgenen, så dagens rytme på den måde stadig bliver lidt senere - og måske vil det så betyde at hun nogle dage vil springe powernappen eftermiddag over, fordi hun kommer senere op af sin middagslur og det vil også være helt okay.

Rytmen er også lavet sådan, at hun tilbydes skemad, når hun vågner og mælk inden hun skal sove. På den måde får du skabt plads i maven til begge dele og hendes behov sikres. Med den alder hun har vil 6 amninger - tidlig morgen, inden formiddagslur, inden middagslur, eftermiddag, aften og sen aften være passende. Og det er således amningen midt nat som I nu skal væk fra. Det kan også betyde at hendes afføringsmønster vil ændre sig og dermed gøre at hun ikke længere vågner og har afføring kl 05 ...:)

Ofte vil det derefter være amningen formiddag og eftermiddag der forsvinder, så de fire amning hun skal have i 7 måneders alderen ligger tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Da du i denne periode starter arbejde vil det være rigtig godt at far erstatter amningerne med mellemmåltider formiddag og eftermiddag samt vand af kop - og amningen inden middagsluren erstattes af en flaske. Det vil derfor være rigtig fint, hvis du nu begynder at introducere lidt mellemmåltider formiddag og eftermiddag, så hun er vant til dette og frem mod at far tager over, trapper ud af disse to amninger - formiddagsamningen først og eftermiddagsamningen bagefter. Det er tænkeligt, at jeres datter i en periode vil have ekstra brug for amningen eftermiddag, fordi det er en dejlig måde at mødes på, ...


Annonce

... når du kommer hjem og det er naturligvis helt okay.

Men flasken inden middagsluren synes jeg I skal bibeholde, så dette bliver en naturlig rytme for hende. Og du må prøve at vurdere, hvornår du vil introducere denne. For hvis hun aldrig har fået flaske, så er det ikke sikkert, at hun vil acceptere den, når hun er så gammel som hun er nu ... Så I er nødt til at forsøge jer frem. Du skal også prøve at mærke efter, hvad dine bryster kan klare - det er en god idé at trappe langsomt ned - fjerne en amning af gangen, så du ikke får en brystbetændelse. Du kan naturligvis stadig amme aften, sen aften og tidlig morgen - og stille og roligt trappes den ene af disse så også væk - så hun f.eks. får flaske inden middagslur, ammes aften og sen aften og derefter ikke ammes, men i stedet starter dagen med morgengrød.

I min bog "Helens bog om børn og mad" kan du finde dagsplaner og se mine forslag til rytmer, mad, amning/flaske osv. måned for måned, så jeres datters behov dækkes bedst muligt :)

Det lyder som om at det hos jer ville være en stor hjælp, hvis jeres datter kunne lære at tage flaske og i første omgang inden middagsluren, da far så har lettere ved at tage over og få skabt en rytme her. Stille og roligt kan I naturligvis også vælge at give flaske aften eller sen aften, for at se om det kan give mere rolig nattesøvn og gøre at far så kan tage lidt over, så mor får lidt mere frihed...:)

Det er vigtigt, når du ammer hende, at hun ikke falder i søvn med brystet, men lige når at registere, hvor hun er og uden brystet i munden. Det vil sige, at hvis du putter hende i egen seng, så skal hun flyttes fra din favn og ned i sengen lige der, hvor hun tydeligt er træt, næsten ikke kan holde øjnene åbne og med dine hænder på sig og din varme og ro kan lulles i søvn i sengen. Hvis du ligger ned og ammer hende i din seng, så skal hun slippe brystet, kikke på dig, smile til dig og trille om på siden og falde i søvn. Altså så hun hele tiden overgiver sig til søvnen uden bryst i munden.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Når hun så vågner kl 03 og søger brystet, så skal du i første omgang overveje om det ikke vil være nok at hjælpe hende med stillingsskift, beroligende hænder og bare lade hende mærke at du er der. Hvis hun tydeligt har brug for brystet, så skal du naturligvis give hende det, men det er her vigtigt at du gør det kortvarigt, så hun ikke fyldes med mælk, men kun får den trøst hun har brug for. Det kan godt medføre lidt afbrudt nattesøvn i en periode.

Når hun vågner og søger brystet, så tager du hende ind til dig/over til dig, am hende liggende og lad hende sutte et par minutter. Herefter forsøger du så at lirke brystvorten ud af munden på hende. Til at begynde med vil hun blive irriteret og søge efter brystet igen, så giver du det til hende igen, lader hende atter sutte lidt, men lirker så brystvorten ud af munden igen. Ofte skal du gøre dette flere gange, give hende brystet, lirke brystet ud, give det igen, lirke ud igen osv. Måske skal du gøre det 5 gange før hun stiller og roligt accepterer at hun ikke behøver brystet i munden for at sove og så vil du opleve at hun slipper, triller om på siden og sover videre der. Det kan her nogle gange være en god idé at du flytter hende over i hendes egen seng, hvor hun så skal sove, fordi hun så kommer på afstand af dig og dermed lidt væk fra "mælkebaren".

Samtidig med at du arbejder på at lirke brystvorten forsigtigt ud af hendes mund, vil det være en god idé at sætte en klud i stedet, eller holde hende i hånden, kærtegne hendes hår osv. så når hun efterfølgende vågner og søger dig, så vil du kunne berolige hende med disse kærtegn og altså uden brystet. I starten vil hun måske have behov for lige at komme over til dig, for at sove videre - uden brystet - men stille og roligt vil hun kunne blive i sin seng og du vil kunne berolige hende med samme klud, kærtegn osv. imens hun ligger, hvor hun fra starten er puttet.

Det kan ofte være en god idé at koble tremmesengen til din seng, fjerne den ene side af tremmeseng og sætte sengene sammen - netop fordi hun så kan ligge i egen seng og du kan blive liggende i din seng. Hun kan således lære at sove i egen seng, lidt på afstand af dig, men kan også stadig få dine hænder, nærhed osv. og mærke at du er der.

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Hvilket måltid, hvornår?

Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...

Læs hele brevet og Helens svar


22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Vil ikke skemaden

Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....

Læs hele brevet og Helens svar


17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?

Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...

Læs hele brevet og Helens svar


8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Virker konstant sulten

Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...

Læs hele brevet og Helens svar


6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.

Te til børn

Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Brystopereret

Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.

Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Selvom jeg kun har sendt dig to spørgsmål, så kan jeg allerede mærke glæden og roen ved at jeg kan skrive til dig.

Tusind tak!
Hilsen mor til dreng på 7 måneder


Annonce