Brev:
At opdrage sit 10 måneder gamle barn
Hej Helen
Tak for din gode brevkasse.
Jeg har et spørgsmål vedr. opdragelse. Min datter bliver snart 11 måneder gammel og bliver mere og mere udfordrende - eller også er det bare min tålmodighed, der er ved at slippe op :-)
Hun har altid været enormt krævende, når jeg sammenligner hende med andre babyer. Hun var ikke særlig gammel, før jeg fik googlede mig frem til begrebet "High Need Baby", hvilket passer alt for godt på hende.
Hun har ALDRIG sovet meget om dagen. Mens jeg kunne se på, hvordan de andre babyer i mødregruppen sov flere timer om dagen, sov hun max 2 x 30 minutter - lige fra dag ét. Og disse få minutter var ofte afbrudt af gråd. Jeg fik mange gode råd, fx at gå lange ture med hende, at hoppe med hende på en hoppebold, at spille beroligende musik, give baby-massage og bade hende hver aften. Det eneste, der hjalp var at gå med hende på armen. Frem og tilbage hen over gulvet i timevis. Og hun skulle være i oprejst stilling. Lagde jeg hende ned i mine arme, så skreg hun.
Hun har altid hadet at blive kørt tur med og blive lagt ned på ryggen, fordi begge dele handler om at ligge stille. Og det er særligt her, at jeg har mine udfordringer nu. Hun har ellers altid været en meget glad pige, der stort set aldrig har grædt. Mange mennesker har kommenteret, hvor utroligt det er, at hun aldrig græder. Hvad de ikke tænker på er, at det er fordi jeg evigt og altid er der for hende. Og det er faktisk ret hårdt. Jeg har ofte været fuldstændig udkørt både fysisk og psykisk, da der ikke er meget tid tilovers til mig. Stort set ingen tid.
Indtil nu har jeg ikke rigtigt gjort noget for at "opdrage" på hende. Jeg har set hendes brok som et behov for at være tæt på mig/blive stimuleret. Jeg taler altid kærligt til hende lige meget, hvor frustreret jeg er indvendigt. Og jeg er af den opfattelse, at man skal tage det alvorligt, når et barn udtrykker sine behov og give dem en masse kærlighed, opmærksomhed og tryghed. Mit spørgsmål er bare, hvor går grænsen/ er der en grænse, når de er så små?
Det, som jeg finder sværest og mest stressende er, at hun evigt og altid "brokker sig", når hun enten sidder i sin klapvogn eller autostolen. Det er ikke gråd, men sådan en stressende klagelyd. Jeg forsøger at give hende legetøj, men hun er vred og gider det ikke. Og selv, hvis hun har sin sut i munden er hun utilfreds. I autostolen ender hun med at slå over i gråd og græder nogle gange højlydt. Så jeg er begyndt kun at køre med hende, når en anden kan køre bilen og jeg kan sidde ved siden af hende og underholde. Hun brokker sig dog stadig næsten hele vejen! Jeg bliver virkelig helt stresset af at høre på hende og kan slet ikke slappe af på turen. Det eneste min tilstedeværelse afhjælper er, at hun ikke bliver helt så ulykkelig, som hvis jeg sidder på forsædet (hendes autostol er på bagsædet).
Når vi er indendørs, drejer ...
... hendes brok sig om, at jeg skal løfte hende eller gå og støtte hende ved at holde i hånden, mens hun går. Hun er nemlig begyndt at gå for få uger tilbage. Hun kan godt gå selv, men det er måske max 10-15 skridt og så falder hun på numsen. Så mange gange kalder hun på mig, for at jeg skal komme og støtte hende. Siden hun er begyndt at gå, nægter hun at kravle. Hun plejede ellers at være en super kravler, men nu er det åbenbart ikke længere interessant. Når hun ikke kan/vil gå længere, smider hun sig således ned på maven og ligger der og laver en slags "falsk" gråd, for at jeg skal komme og hente hende. Jeg undrer mig over, hvordan så lille en pige allerede kan spille teater :-) Og ellers får hun stavret sig hen til mine ben og står så dernede og hiver i mig, mens hun klager sig og klynker, fordi hun vil op. Og jeg overgiver mig jo hver gang, fordi jeg helst ikke vil gå imod hendes behov. Jeg vil gerne være der for hende. Er bare ved at være udkørt.
Fra hun var ca. 7 mdr. begyndte hun at sove lidt mere end i starten, så nu er vi på ca. 2x én time om dagen. Det efterlader dog stadig meget tid, hvor jeg skal være sammen med hende stort set konstant, hvis det stod til hende.
Der er ét sted, hvor jeg har haft held med at opdrage hende lidt, og det er i forhold til bleskift. her har jeg konsekvent holdt hende fast og sagt nej, hver gang hun har forsøgt at vende sig. Så de sidste par måneder er det gået rigtig godt. Hun ved, at hun skal blive liggende, indtil jeg er færdig, men græder og brokker sig en del. Jeg forsøger at synge lidt for hende og lave fagter til imens, og det hjælper nogle gange, alt efter hendes humør.
Så mit spørgsmål er nu, hvorvidt jeg kan begynde at opdrage hende i andre henseender? Og om du har nogle gode råd til hvordan? Hvordan får jeg hende til at sidde stille og GLAD i klapvognen og autostolen, og hvordan får jeg hende til at forstå, når jeg ikke lige kan tage hende op? Ja, hvis der altså findes et svar på det.
Det skal måske lige siges, at hun i alle henseender har været meget tidlig udviklet rent motorisk. Hun er også begyndt at sige sine første ord. Så hun er generelt en pige med rigtig meget gang i, som skal udfordres en del. Jeg har fx måttet droppe at gå til babyrytmik med hende, da hun SLET ikke gad det med at sidde stille hos mig, mens vi lavede diverese øvelser og sanglege. Der var fx også nogle øvelser, hvor børnene skulle ligge ned, hvilket hun jo netop aldrig har gidet. Hun var derfor altid overalt og rodede gerne i de andre mødres tasker for at finde mobiltelefoner, drikkedunke, etc. Og når underviseren tog et stykke legetøj frem, var hun derhenne som et lyn for at hive det ud af hånden på hende :-) Så jeg tænkte til sidst, at vi højst sandsynligt forstyrrede undervisningen og de andre for meget.
Jeg håber, at du kan komme med lidt hjælpende ord på vejen.
Kærlig hilsen
en udmattet mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Plus-Plus BIG: Sjov og lærerig leg for de mindste
Når det kommer til små børns udvikling, spiller leg en afgørende rolle. Det er en væsentlig måde for børn til at udvikle deres finmotorik, evnen til at fordybe sig, lære om farver og former osv. BIG har vist sig at være godt til netop det, og derfor vælger mange vuggestuer og børnehaver også BIG, ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
18. november 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Putning og for meget natamning
Kære Helen Vi kunne godt bruge noget rådgivning til ændring/forbedring af...
16. november 2024 | Sovevaner | 8 mdr.
Afbrudt nattesøvn, er det ørerne eller?
Kære Helen Min datter er nu 8 måneder gammel. Tak for dine tidligere...
12. november 2024 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Min datter er 10 mdr gammel. Jeg har været på barsel med hende...
9. november 2024 | Sovevaner | 12 mdr.
Dreng 11 måneder vil ikke længere puttes af far del 2
Kære Helen Jeg skriver del 2 i titlen for at referere til mit tidligere...
24. oktober 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder og sover ikke igennem om natten
Hej Helen. Jeg kan ikke forstå, hvorfor vores dreng A. på 9 måneder ikke...
Viden om børn:
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Vælling
Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.
Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.