Brev:
Søvn hos både storebror og lillesøster
Kære Helen.
Jeg har i længere tid haft gavn af at læse dine besvarelser til andre , men nu synes jeg det var på tide selv at melde mig ind, da min problemstilling er lidt komplekst.
Vi har 2 børn. dreng 2 år+7 mdr, pige 9 mdr.
Min søn har frem til nytår ikke haft problemer med at lægge sig til at sove selv i sin tremmeseng, efter en bog i sofaen og en sang ved siden af sengen. Nytårsaften blev han bange og vi lå flere nætter ved siden af ham på en madras på hans værelse, for dernæst at flytte ham til vores soveværelse med lillesøster. Vi måtte stadig sidde ved ham til han sov og nætterne blev rodet, idet børnene vækkede hinanden.
I marts flyttede han tilbage til sit værelse, men i ny juniorseng. Det gik godt, men med langt putteritual (2 bøger+3 sange) og vi skulle stadig sidde der til han næsten sov. Nu er det sat ned til 1 bog + 1 sang og vi snakker dagen igennem, alt sammen på en stol ved siden af hans seng, som han selv sidder/ligger i. Han står bare op rigtig mange gange, særligt hvis lillesøster græder i sit værelse inde ved siden af eller hvis seancen har været kort, men vi synes ikke det er rimeligt at bruge mere end 15-20 min med ham alene på værelset.
Han bliver puttet ca. 19.30 men nogen gange sover han først kl. 21 (vi har prøvet at putte senere, men han virker træt, allerede når vi spiser) og han står altid op kl 6 med en raket i numsen (altså flyver ud af sengen så snart han åbner det ene øje på klem). Han virker slet ikke udsovet, har rander under øjnene og har let til gråd. Han vågner ofte en eller to gange i løbet af natten og er ked af det og vil ind i vores seng, hvilket han får lov til, hvis han virker bange. Til middag sover han 1,5-3 timer. sover han kun 1,5, virker han også træt om eftermiddagen.
Og så til lillesøster...
Hun havde problemer med luft i maven de første 5 mdr. og græd meget, fik dernæst forstoppelse af grøden og græd af det. Hun var derfor meget på arm og skulle vugges i søvn i armene. Det var først da hun gik over til alm. mad, at det med maven gik over. Altså har hun haft en lidt hård start og er blevet trøstet meget. Vi er nu så langt at hun godt kan falde i søvn liggende i tremmesengen, under protest/let gråd og med sin fars hånd på maven. Hun sover bare meget let, og vågner for det meste efter en halv time, hvad enten hun er blevet ...
... ammet i søvn af mig eller har fået mme i tudekop af min mand (hun tager 50-100 ml. og vil ikke tage flaske). Hvis hun vågner for meget op f. eks hvis storebror står op og larmer, skal jeg amme hende, for at få hende til at falde i søvn. Ellers ammer jeg hende 3 gange ca.19.30-23-05. Hun er vågen flere gange imellem og skal trøstes af min mand, da hun af mig kun vil trøstes med bryst, og gerne vil ammes endnu mere også om dagen.
Hun bruger ikke sut-desværre!
Hun vækkes ofte om morgenen af storebror, så er tit træt om formiddagen, hvor hun så sover 2 timer i barnevognen og ca. 1 time om eftermiddagen, men det afhænger helt af natten, og hvad tid hun står op. Af og til sover hun som du anbefaler kort middag og lang eftermiddag. Problemet med luren i barnevognen er at jeg ikke kan gå tur når hun skal sove. Så skriger hun og er meget ulykkelig, lige indtil jeg tager hende op eller eksempelvis ammer hende på vejen. Det fungere bedst hvis hun bare lægges ud i vognen og bliver afledt af lidt legetøj, når jeg fjerner mig. Ca. halvdelen af gangene brokker hun sig i maks. 5 min. Andre gange græder hun mere og nogen gange slet ikke. Altså er det praktisk taget umuligt for mig at bringe og hente min søn i dagplejen, medmindre hun er vågen i alt den tid det tager at nå frem og tilbage med storebror på løbecykel og hunden der også skal luftes. Jeg kan ligeledes heller ikke gå ud og handle med hende i barnevognen, hvis det ramler ind i en lur.
Vi vil rigtig gerne have børnene til at sove på samme værelse og de har gjort det en enkelt nat. 2. aften måtte vi opgive da hun græd så meget og storebror derfor ikke kunne falde i søvn.
Min mand og jeg er ved at køre godt træt i manglende voksentid om aftenen, manglende nattesøvn og grædende børn. Jeg selv bliver meget deprimeret og mister energien, når hun græder for meget i barnevognen i løbet af dagen.
Mine 2 spørgsmål til dig er meget enkle og alligevel sikkert svære at svare på:
Hvordan får vi vores børn til at falde i søvn uden kamp og gråd og får dem til at sove hele natten, gerne på samme værelse, så putningen kan klares af en af os, så den anden kan lave noget andet?
Og hvordan lærer jeg lillesøster at falde i søvn når barnevognen er i bevægelse, således at vi alle sammen kan komme ud og få lidt oplevelser i sommerferie.
Med venlig hilsen
Signe
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...
9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...
9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Opvågninger om natten - 8.5 måned
Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...
23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
Viden om børn:
Barnløshed
De fleste par har en naturlig forventning om blive forældre på et tidspunkt. Men for nogle sker det dog ikke bare af sig selv.
Hvis man som par forsøger at blive gravide gennem et år, uden at de lykkes, så betragtes det som ufrivilligt barnløshed. Statistikken siger, at ca 80 % vil bliv gravide i løbet af et år.
Årsagerne til at man ikke bliver gravid kan være rigtig mange og det tager tid at finde frem til den rigtige behandling for det enkelte par. Derudover er...
Arp
Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.
Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.
Evt. arp...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.