Svar: Aflevering
Kære S
Tak for dit brev :)
Mange børn vil i periode have svært ved at blive afleveret og de kan også i perioder have svært ved at blive hentet. De har svært ved at skifte situation. Man taler om at bør har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - institutionen/dagplejen og hjemmet mødes. Det er naturligt at barnet protesterer over at skulle af sted, det er hyggeligt og rart at være derhjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.
Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver afleveret og også når man bliver hentet - og hos jer, lyder det som om at det lige nu er rigtig svært at blive afleveret.
Du skriver "jeg har ikke indtryk af, at han ikke kan lide at være der" - er det fordi han virker glad og tilfreds, når du henter ham? Hvad siger pædagogerne? Bliver han hurtigt glad, når du er gået, leger han med de andre børn eller går han rundt og er ked af det i løbet af dagen, virker han til at savne dig? Det er vigtigt at du gennemtænker dette i forhold til, hvordan han egentlig har det.
Du skriver at han skal starte i børnehave til august. Og det betyder at han der naturligt får et skift og skal være et nyt sted, nye børn, nye pædagoger, nye rutiner osv. Og måske er det netop positivt, for du fortæller også at der ...
... har været "vanskeligheder personalet imellem" og måske skyldes hans reaktion netop dette, hvilket jo så forhåbentlig vil løse sig når han skifter institution og får helt nye relationer. Krydser fingre for det.
Jeg ved ikke hvordan du arbejder, eller hvad mulighed du har for sommerferie, men det lyder som om at det hos jer ville være rigtig godt, hvis jeres dreng kunne få ferie inden han skal starte i børnehave. Så han kan være derhjemme, koble fra og få slappet af og samle lidt fornyede ressourcer til så at starte i børnehave og der er jo kun 1-1 ½ måned til ...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Måske har du mulighed for at holde ham hjemme et par dage ind i mellem? Måske har du mulighed for at være lidt længere tid sammen med ham i dagplejen, før du går, så han ikke bliver så ulykkelig, men falder til ro, finder ud af at lege osv. før du siger farvel? Måske skal du prøve at aflevere ham på et andet tidspunkt, - nogle gange hjælper det f.eks. at aflevere tidligere, så der ikke er så mange børn og så pædagogerne har mere tid til at tage imod ham og vinke ordentligt farvel til mor, når du så går.
Det er ofte en god idé, hvis han f.eks. afleveres i favnen på pædagogen, som så går med ham til vinduet, hvor I så vinker farvel. Nogle gange kan det at "farvel" opdeles i to være en hjælp - så I først siger farvel indenfor og derefter går du, han går hen til vinduet og du vinker og siger så farvel 2. gang udefra og han ser at du går - og samtidig er pædagogen der så til at hjælpe ham igang med dagens aktiviteter.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Omsorgsdage
Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.
Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.
Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.
Reagensglasbefrugtning, IVF og ICSI
Reagensglasbefrugtning er en fertilitetsbehandling, som bruges hvis insemination ikke er lykkes 3 gange, hvis manden har stærkt nedsat sædkvalitet eller hvis kvinden har ødelagte æggeledere.
Det er en behandling for selve undfangelsen sker uden for kroppen - i et reagensglas.
- Man stimulerer kvindens æggestokke med en kraftig hormonbehandling, der modner op til 10-12 æg på en gang. Disse tages ud, et indgreb der foregår under under lokalbedøvelse.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.