Annonce

Annonce

Brev:

At gå hjemme med sit barn


22. juni 2013

Kategori:
Alder:
9 mdr.

At gå hjemme med sit barn

Kære Helen,

Jeg har tidligere skrevet til dig om dette emne, men omstændighederne har ændret sig, og jeg har brug for dit syn på sagen.
Som du ved, gik jeg hjemme med S de to år, vi var i USA, og jeg nød det rigtigt meget. Vi havde flere aktiviteter at gå til, playdates med andre børn, men samtidig havde vi tid til at tage tingene i vores eget tempo. Jeg ordnede huset, indkøb osv. i hverdagene, så vi i weekenderne havde tid til at være sammen som familie.

Nu har vi så fået J, som nu er 9 mdr. Han er en glad, aktiv og meget nysgerrig lille fyr. Jeg går i tanker om at gå hjemme med ham i en længere periode, uden tidshorisont. Dette har flere årsager. Dels synes jeg at han stadig er meget lille og meget afhængig i forhold til at blive passet af andre. Dels fordi jeg har været glad for at have den mulighed for at have S hjemme længere end normalt. Dels fordi min mand arbejder rigtigt meget (når han ikke er på barsel), og jeg har det svært ved tanken om at mine børn skal være mange timer i institution. Dels er det nok lidt en mental barriere for mig at skulle i gang med at arbejde efter fire år derhjemme.

Min mand og jeg er (nogenlunde) enige om, at det er det vi gør lige nu, fordi det er det bedste for vores familie, men jeg møder simpelthen så meget "modstand" og uforståelse fra rigtigt mange mennesker, f.eks. "kan du godt få tiden til at gå?" , "mangler du ikke kontakt med andre voksne?", "ej, jeg ville altså blive sindssyg af at gå hjemme!". Min ...


Annonce

... sundhedsplejerske, som var her for nylig til J's 9mdrs. undersøgelse sagde meget kontant "han er meget aktiv, du kan slet ikke aktivere ham herhjemme, send du snarest ham i insitution!".

Jeg føler hele tiden, at jeg skal forsvare vores/mit valg, og jeg begynder at blive i tvivl, om det nu også er det bedste for J at blive passet hjemme længere end normen her i Danmark. Det hjælper ikke på tvivlen, at min store søn, S, ikke er superglad for at være i børnehave for tiden, tit siger at han ikke vil lege med børnene derovre og også har svært ved at møde børnene det nye sted vi lige er flyttet til (mange børn, lukket gårdmiljø). Min mand mener, at han er i gang med at lære de sociale spilleregler - det er han muligvis, men er det problematisk, at han ikke har gjort det tidligere som andre børn?

Jeg er ikke af den opfattelse, at J har brug for at blive aktiveret uden for hjemmet endnu. Jeg kan se at han trives med at kravle rundt og undersøge alting mange gange, grydeskab, opvaskemaskine, storebrors legetøj, skoene i gangen osv. Hvad mere aktivitet har han brug for? Samtidig er han noget mere morglad end S var, og så har han mig i nærheden, hvis han har brug for det.

Jeg har brug for at høre din mening omkring det at jeg passer J hjemme en tid endnu. Er der risiko for at han bliver "socialt handicappet"? Er det det S kæmper med lige nu? Og hvad tænker du er en god alder for ham at begynde i vuggestue/børnehave?

Jeg glæder mig til at høre fra dig :)

Med venlig hilsen
Mette

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Mælk flere gange hver nat

Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

Opvågninger om natten - 8.5 måned

Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...

Læs hele brevet og Helens svar


23. marts 2025 | Udvikling | 10 mdr.

Start i dagpleje - reaktion

Hej Helen Vores dreng, som nu er blevet 10 måneder, er startet i dagpleje....

Læs hele brevet og Helens svar


18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

K-vitamin til baby

Sundhedsstyrelsen (og WHO) anbefaler, at alle nyfødte babyer får K-vitamin lige efter fødslen. Dette gives som injektion i låret og er med til at forhindre indre blødninger. Når barnet har fået K-vitamin denne ene gang, skal det ikke gives igen.

Børn der ammes, får ikke ret meget K-vitamin via modermælken, og det betyder, at de har større risiko for K-vitaminmangel. K-vitamin dannes også i vores tarmsystem, og da nyfødte børn har et umodent tarmsystem, vil de ikke selv kunne...

Læs mere i Babylex

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce