Annonce

Annonce

Svar: Komælk til baby/børn - ja eller nej?


22. juni 2013

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære du i Spanien

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå du er blevet forvirret og det er rigtig synd, at du har skulle til en anden læge, der har sagt noget helt andet end den læge, der ellers har fulgt din datter. Jeg ved ikke, hvordan lægesystemet er i Spanien, men umiddelbart vil jeg foreslå, at du får en ny tid hos jeres tidligere læge, som kender jer, og så skal du drøfte jeres situation med ham/hende.

Jeg arbejder efter Sundhedsstyrelsens og Fødevarestyrelsens retningslinjer. Anbefalingen for et barn på 10 måneder er her, at hun tilbydes ca 500 ml mælk/mælkeprodukt dagligt. Hun bør stadig få modermælk eller modermælkserstatning til hun er 1 år (ofte ammes hun eller får hun flaske 2 gange i døgnet) og derudover kan hun få lidt komælk f.eks. sødmælk eller lidt surmælksprodukt med (3.5% fedtindhold). Med mindre hun har mælkeallergi - så bør hun ikke få komælk og kan have behov for specielerstatning til hun er 3 år...

Efter 1 års alderen vil hendes behov for mælk være dækket ind, hvis hun får mindst 350 ml mælk dagligt (og max 500ml). Hun må stadig meget gerne blive ammet og komælksprodukter bør være af letmælkstypen (dvs. 1.5% fedtindhold).

Når man i Danmark anbefaler og vejleder forældre omkring kost til deres børn, så er det ud fra De Nordiske Næringsstofanbefalinger. Disse opdateres løbende ud fra ny viden og det seneste udkast til 5 udgave er fra 2012 - Nordic Nutrition Recommendations (NNR 5). De Nordiske Næringsstofanbefalinger tager udgangspunkt i den nuværende ernæringssituation i Norden.

Sødmælk/komælk indeholder især protein, fedt og kalk, hvilket børn naturligt har behov for. Men modermælk og modermælkserstatning er sammensat, så det passer rigtig godt til de mindste børn og i de fleste lande anbefaler man ikke sødmælk/komælk til børn under 12 måneder. Her er anbefalingerne i Danmark altså lidt anderledes.

I Danmark siger vi at børn fra 6 måneders alderen kan få små mængder sødmælk (max ½ dl.) og fra 9 måneders alderen kan de få en ...


Annonce

... "større mængde". Dette prioriterer vi her, fordi vi vægter meget højt, at børn så hurtigt som muligt kan spise det samme som den øvrige familie. Det betyder ikke at man skal begynde at give barnet en masse sødmælk, men er udtryk for, at hvis du f.eks. laver en kartoffelmos til hele familien og den er lavet på sødmælk, så kan I alle spise det samme... ligesom du også kan give din datter sovs osv. så hun spiser familiemad.

Det anbefales ikke at du fjerner forskellige fødevarer fra hendes kost uden at dette er aftalt med lægen og man har en begrundelse herfor - når du fjerner forskellige fødevarer fra kosten, så vil der være en risiko for at hun kommer til at mange vigtige næringstoffer og derfor ikke får det hun har behov for, for netop at vokse, udvikle sig og trives. Det er generelt vigtigt at hun får så varieret en kost som muligt, for at hun er dækket ind.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus

Se flere foredrag med Helen ...


Og det lyder ikke umiddelbart rigtigt at fjerne øllebrød, brød generelt og forskellige frugter ... Brød og gryn indeholder gluten, der er nogle proteiner, som kan udløse sygdommen Cøliaki. Det er en sygdom i tyndtarmen og den er kronisk og behandles ved at man undgår fødevarer der indeholder gluten. Men Cøliaki skal ikke forveksles med fødevareallergi og det er vigtigt ikke at sætte din datter på glutenfri diæt, hvis hun tåler gluten...

Da I forældre har Morphus Crohn og Colitis Ulcerosa kan der naturligvis godt være nogle arvelige hensyn at tage i forhold til kosten I tilbyder jeres datter og herunder måske også være nogle overvejelser omkring forebyggelse af Cøliaki. Men det er en lægeopgave at vurdere dette og det er generelt vigtigt ikke at udelukke fødevarer fra kosten, fordi det så kan blive sværere at stille en diagnose. Og det er vigtigt at det er en læge, der er specialiseret indenfor området - som rådgiver jer og ikke en "tilfældig vikar", som ikke ved nok om jeres datter og jeres familie:)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre og derudover vil jeg sende dig lidt forskellige link i en separat email:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Uro ved måltider

Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Må børn under 1 år få nødder?

Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...

Læs hele brevet og Helens svar


8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Min søn på 11 måneder spiser ikke

Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


4. februar 2025 | Kost og ernæring | 19 mdr.

Mad har ingen interesse

Hej Helen Så er jeg tilbage igen med min evigt tænkende mor hjerne. ...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce