Svar: Tid til at begynde at opdrage?

---

Kære Maria

Tak for dit brev :)

Opdragelse betyder for mig, at vores børn skal lære at opføre sig, så andre gerne vil være sammen med dem. Og her spiller rigtig mange ting ind. Opdragelse er ikke noget, der sættes ind fra en bestemt dato eller en bestemt alder, opdragelse sker hele tiden i måden vi møder vores børn på - og derfor tænker jeg, at I hos jer naturligt allerede er igang med at opdrage jeres dreng.

Med til opdragelse hører f.eks. at man skal vaske hænder i forbindelse med bleskift, toiletbesøg, måltider. At man skal have børstet sine tænder, at man siger tak, hilser og vinker når man kommer og går, at man ikke tegner på væggen, at man ikke hopper i sofaen, at man venter på at det bliver ens tur, at man ikke slår andre osv. Og børn lærer naturligt at være omkring andre, når vi generelt og hele vejen igennem deres opvækst viser dem hvordan.

I forhold til problematikken omkring måltider og tiden ved middagsbordet, så tænker jeg at det er rigtig vigtigt at I forsøger at spise sammen. Det er vigtigt fordi jeres dreng naturligt spejler sig i jer, og hvis I spiser sammen, så signalerer I, at det netop er det I gør nu - og at I ikke leger. Du skriver at han fik mad før jer, fordi han ikke kunne vente - og måske ville han have haft brug for et ekstra mellemmåltid, som tog kort tid, hvorefter han så kunne lege med sin bil og derefter var det så måske tid til aftensmad, hvor I så satte jer sammen ved bordet. Bilen kunne evt. blive i stuen, eller den kunne stå for bordenden, hvor han kunne se den og bilen kunne vente på at han så var færdig med at spise...

Han kan naturligvis ikke sidde i halve til hele timer og spise, så længe kan han ikke koncentrere sig om måltidet. Men det vil være relevant at I spiser sammen og netop forklarer at I det er spisetid, ligesom I også gerne må opfordre ham til at spise mere af den mad, der ligger på hans tallerken - og naturligvis samtidig anerkende, at han gerne vil lege med sin bil "du kan lege med bilen bagefter", så han også hører at I forstår ham og hvad han vil. Og han kan godt sidde i måske 20 minutter, hvis han hjælpes med at koncentrere sig om maden og I hygger jer sammen.

Så lige netop i forhold til det eksempel du giver, ville du godt kunne appellerer til at han spiste lidt mere og samtidig anerkende, at han gerne ville have sin bil. Bilen kunne stilles, så han kunne se den "bilen venter til du har spist din frikadelle" eller lignende, så du ...

---

---

... samtidig også stiller lidt krav om at der skal spises lidt mere, før det er tid til at lege.

På samme måde kan du også godt stille krav om at han spiser nogenlunde pænt - det vil sige ikke kommer maden op i glasset eller hælder maden på gulvet. Og du må naturligvis gerne opfordre ham til at spise pænt - og hvis han ikke gør det, så kan du afslutte måltidet - enten ved at fjerne tallerkenen eller ved at tørre hans fingre og sætte ham fra bordet.

Krav og opdragelse er f.eks. også at måltider altid indtages ved bordet, så hvis han gerne vil have lidt at spise, så siger I "det må du gerne få, men du skal lige sætte dig på din stol" eller lignende - så han lærer at man spiser ved bordet og at man ikke løber rundt med maden i hånden.

---

---

---

Netop i 2-3 års alderen er der stor forskel på, hvad børn kan. Nogle børn sidder og spiser fint selv - de sætter en stor ære i at være selvhjulpne og tager f.eks. også selv tøj af og på. Andre har en periode, hvor de har brug for lidt mere hjælp, de vil helst sidde på skødet når der skal spises, har brug for hjælp til af- og påklædning osv. Og ofte ser man det lige der, hvor de skifter institution - skifter fra vuggestue til børnehave. Der bliver stillet lidt flere krav til dem og de profiterer også rigtig godt af det. Ofte kan de også mere i institutionen end de kan derhjemme - for derhjemme har de brug for lidt mere nærhed, omsorg og hjælp - og det er naturligvis okay, men det er samtidig vigtigt at man også hjemme har regler :)

Det er naturligt forskelligt fra hjem til hjem, fra familie til familie, hvilke regler der gælder og hvad man synes virker bedst - og de regler og krav man stiller skal naturligt passe til barnets alder og modenhed, hvor børn jo er forskellige.

I forhold til regler omkring middagsbordet og spisning, så kan det f.eks. også være en god idé at inddrage jeres dreng i det der skal ske - han kan godt være med til at dække bord, hvor han f.eks. sætter tallerkener, bestik osv. på en af gangen. Han kan også være med til at komme salat, agurk osv. i skåle og bære det hen på bordet, finde servietter frem osv. Og det at inddrage ham i at det snart er spisetid, er også en måde at få skabt nogle regler og rutiner, og samtidig også anerkende hans udvikling. Børn har brug for at føle sig som en del af familien og det er dejligt at have små opgaver - og det er igen opdragelse, krav og regler ...:)

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---