Svar: Jeg er ved at knække nakken på mit Signalstærke barn
Kære Lene
Tak for dit brev og tillykke med lillebror - det er dejligt at høre fra dig igen og det er rigtig dejligt at høre at I nu er blevet en familie på fire - men det lyder også hårdt!
Jeg synes det er rigtig vigtigt at du får din dreng undersøgt. Jeg synes det er vigtigt at finde ud af, om der kan være en fysiologisk årsag til at han er så ked af det og sover så dårligt. Det kunne være problemer ørerne, måske har han en urinvejsinfektion, måske har han nogle spændinger i nakke eller skuldre, som giver ham smerter - der kan være mange årsager og jeg vil anbefale at han bliver undersøgt grundigt af en læge og at man udelukker, at der kan være noget galt. Lægen kan henvise dig videre til fysioterapeut, kiropraktor osv. hvis det skønnes relevant.
Når det er sagt, så tænker jeg også at du nok skal indstille dig på at du har en dreng, som kan være rigtig svær at stille tilpas - og det er ikke fordi du gør noget forkert eller fordi der er noget galt med ham, men det er sådan han er, det er hans personlighed og det er okay. Han er på en gang super sensitiv, intens, krævende, svær at tilfredsstille, svær at få til at spise og svær at få til at sove ...
High need-babyer har et meget højt aktivitetsniveau og er utrolig meget på. Det betyder, at de er særligt opmærksomme på, hvad der sker omkring dem. De bliver meget let forstyrret, lader sig ofte distrahere og kan have svært ved at koncentrere sig om en ting ad gangen. Nogle kalder dem “kortluntede”, fordi der ikke skal ret meget til, før verden og omgivelserne A 532;virker for overvældende. De bliver også let irriterede og er ofte derfor også grædende.
Og når de græder, ja så græder de ofte mere end andre børn. Deres gråd er mere intens og vedholdende og sådan er det generelt med disse børn. De er intense i alt - de er græder enten voldsomt og ulykkeligt - eller de er ...
... i super godt humør og griner hjerteligt - det virker nogle gange som om at der ikke rigtig er nogen middelvej imellem dette ...
De sover ofte mindre end andre børn på samme alder og kan have rigtig svært ved at overgive sig til søvnen og det er helt okay, hvis jeres dreng ofte trives bedst med 4 lure i løbet af dagen i stedet for de tre, som jeg normalt anbefaler. De vil ofte have brug for meget nærhed og fysisk kontakt - især når de skal sove - og måske skal I forsøge at komme lidt væk fra pilatesbold, hoppen og vuggen, ved at du lægger dig med ham i dobbeltsengen og ser om du med bryst og nærhed, kan få ham til at koble fra og falde i søvn. Det vil være helt okay at du gør dette - og at du glemmer alt om at børn skal lære at sove uden bryst eller andre ting. Du skal gøre det der virker og som giver mest ro til hele familien!
Du skriver at han ikke vil tage sut eller flaske - og I kan stadig godt forsøge. Det er ikke usædvanligt, at han helst vil ammes og være i mors favn, men nogle gange kan det at få introduceret en flaske give lidt ro, fordi det kan være lettere for far så at tage over. Det kan nogle gange være lettere at få ham til at acceptere flasken, hvis han kan ligge i sin barnevogn imens eller ved siden af dig i sengen...
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Jeg har skrevet lidt om disse børn i min bog "Helens bog om gråd og trøst" - i den står der også lidt om de særligt sensitive børn.
Du kan måske også få noget ud af bogen og bloggen babykaos.dk - og så er der lige udkommet bogen "Signalstærke børn" af Anja Sigvard Nielsen - jeg har desværre ikke nået at læse den endnu, men den kunne sandsynligvis også være en hjælp for dig at læse. For ofte er den bedste hjælp at høre at andre er i samme situation og fornemme at der er "håb forude", ligesom det er rigtig vigtigt at du ved, at det også er en styrke at have en dreng som din:)
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din Guldklump
BabyNordic™ – Det ultimative legetæppe til din baby og din familie
Kender du det, at gulvet er hårdt at sidde på, når du leger og tumler med din baby? Det gør Camilla – og det ville hun gerne lave om på. Svaret hedder BabyNordic™-tæppet.
Lege- og aktivitetstæppet skaber det perfekte, ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen Vi skal flytte i løbet af november måned og vil prøve at gøre det...
12. oktober 2024 | Udvikling | 10 mdr.
Hej Helen Vores datter på 10 måneder er begyndt at slå sit hoved ind i ting....
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Min datter er 8 mdr. hun er umiddelbart sund og rask og vores...
16. september 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Er meget vild med din brevkasse og alle dine gode bøger, som vi...
22. august 2024 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen Min datter er lige blevet 8 måneder. Hun har altid været meget...
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Lattergas ved fødsel
Lattergas er en blanding af ilt og kvælstofilte, som man indånder gennem en maske.
Lattergas bruges som smertestillende og er et tilbud til kvinder, der er i fødsel. Jordmoderen vejleder kvinden i, hvordan masken bruges - lattergas virker bedst, hvis du trækker vejret i masken, når du mærker, at der er en ve på vej, og så lægger masken fra dig igen, når veen klinger af.
Lattergas virker på den måde, at kvinden mærker smerten, men ikke lader sig gå på af den, og den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.