Svar: En lille ædedolk
Kære Sigrid - og nu også lille Arthurs mor :)
Stort tillykke med lillebror - det lyder som om at I trives med at være en lille familie på fire...!:)
Når man beregner børns behov for væske, så er tommelfingerreglen de første måneder, at han skal have 1/6 af sin vægt i døgnet. Og det betyder at hans indtag stille og roligt skal øges i takt med at han øger sin vægt. Da han lige nu vejer måske 4600 gram, så er hans døgnbehov ca 750-800 ml. De fleste børn vil have brug for at spise 6-8 gange i døgnet og det betyder at hans indtag i hver flaske vil ligge på mellem 100-135 ml.
I den plan du har sendt spiser jeres dreng 11 flasker - nogle af dem små slurke. Lægger jeg alle ml sammen, så får jeg det til i alt 1095 ml. Altså en del mere end hans udregnede behov. Han skal naturligvis have den mælk han har behov for og da I bor meget varmt og lige nu har 40 C udenfor, så er det helt naturligt at hans behov for væske kan være større - og at han derfor nogle gange søger flasken, for at få slukket tørsten.
Jeg tænker derfor at han måske har brug for at få lidt kogt vand - men det synes jeg du skal prøve at tale med jeres læge om. Det kan meget vel tænkes at der er lidt andre retningslinjer for, hvad man kan give af mælk og vand, hvor I bor og her kan det være en god idé at bruge "de lokale råd" :) Det der er vigtigt er, at han ikke tilbydes så meget kogt vand, at det påvirker hans indtag af mælk, fordi der jo ingen næring er i vand. Derfor er det mælk han som udgangspunkt skal have - men med høj varme og samtidig uro i maven, så kan kogt vand nogle gange have en rigtig god virkning. Du kan også overveje at komme lidt sukker i det kogte vand - blandet så der er 1 tsk. sukker i 100 ml kogt vand. Sukker kan virke smertestillende og nogle gange vil det være nok at give ham et par tsk. fulde kogt sukkervand sammen med f.eks. en sut, så får han lidt væske og det giver samtidig ro i maven. Ofte vil et sted mellem 5-25 ml have en god effekt.
I forhold til at få ham til at sove, så er det faktisk en rigtig god idé at give ham en flaske at sove på og det kan være en rigtig god idé at arbejde på dette. Flasken kan han altså med fordel få, der hvor du ønsker han skal sove og du må gerne lægge dig med ham og give ham flasken imens han ligger ved siden af dig og så lade ham falde i søvn i din seng. Det kan i givet fald være en god idé at elevere hans hovedgærde lidt, så han ikke ligger helt fladt, men så hovedet er eleveret lidt. Det at ligge tæt med dig, kan måske hjælpe ham til bedre at overgive sig til søvnen. Og da I jo bor varmt, så er det begrænset, hvor meget du kan svøbe ham og at gå ture i barnevognen er også naturligt svært... Så du må prøve at finde en rytme indendøre, som giver ham den ro og nærhed han ...
... har behov for, for at blive lullet i søvn. Måske en slyngevugge, hængekøje eller lignende kunne være en idé...
Når man giver flaske så skal barnet i princippet have lov til at spise fleksibelt ligesom ved brystet og hvis man ammer, så ville det være helt normalt at barnet f.eks. fik mælk, når det vågnede af en lur og så fik lidt bryst igen (bare toppen), når det skulle sove næste lur. Og det kunne godt lyde som om at jeres dreng har brug for denne rytme - altså at han egentlig vil trives med at få mælk, når han vågner efter en lang lur, men samtidig også har brug for at få måske bare 25-50 ml inden han så bliver puttet igen - og det er som sagt okay. Det kan også være at han nogle gange vil falde i søvn med flaske og andre gange falde i søvn med netop sut og lidt kogt vand - og så er det sådan. Det vigtigste er at hans behov bliver dækket.
Når man giver flaske, skal man også være opmærksom på at barnet ikke overspiser, altså får for meget mælk. Det er betydeligt lettere at spise af en flaske, end det er at spise af et bryst. Når han spiser af flasken, så løber mælken let til ham og den kommer hurtigt - et flaskemåltid tager måske kun få minutter, hvor det at spise af brystet betyder flere pauser undervejs og at et måltid måske vare ½ time. Da mælken flyder lettere til ham via flaske, så kan det gøre at han på meget kort tid får en ret stor mængde mælk, og egentlig får lidt mere end han nødvendigvis har behov for - og han når ikke at fornemme mætheden på samme måde.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Og samtidig så kan hans behov for sut også være øget. Netop når han spiser hurtigt af flasken, så stilles suttebehovet ikke på samme måde og derfor vil mange børn, når de får flaske, trives rigtig godt med at få flaske med den udregnede mængde mælk og derefter så erstattes flasken med en sut, så barnets suttebehov også stilles - uden at barnet får ekstra meget mælk ... Du kan altså f.eks. give ham 135 ml på flaske, evt. lave en bøvsepause undervejs og give flaske igen, og når han så har spist sin flaske, så kan han få en sut og sutte lidt videre på og derefter så måske falde i søvn. Sutten skal altså bruges til at falde til ro på, når der er masser af mælk i maven - den skal ikke bruges til at "holde ham hen", for så bliver han naturligt gal og frustreret.
Det kan være fint at forsøge med forskellige typer erstatning. Nogle erstatninger virker netop mod forstoppelse og det er vigtigt at holde maven igang. Nogle gange vil det være nødvendigt at give afføringsmiddel. Det lyder som om at den nye erstatning virker bedre for jeres drengs mave ...:) Det kan godt være sådan at I skal skifte lidt i perioder, det kommer an på, hvordan hans mave fungerer bedst.
Jeg håber ovenstående giver lidt hjælp videre på vej, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Olívy - meget mere end bleskift
Olívy er et populært bleskifteprodukt blandt mange småbørnsfamilier, og siden 2015 har Olívy været med til at ændre danskernes puslevaner med produktet Olívy baby care – diaper change til forebyggelse af røde babynumser. Men faktisk er Olívy meget mere end bleskift. Det naturlige og skånsomme ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
22. november 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.
Kære Helen Vi har en datter på nu 4 måneder, som vi synes virker meget...
22. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Min datter, der nu er 7 måneder, vil pludselig ikke spise skemad....
17. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Mandler, hasselnødder mm. før 1 år?
Kære Helen Jeg har bare et kort spørgsmål i dag! Jeg har en dreng på 7...
8. november 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Jeg vil gerne høre, om du har nogle idéer til, hvordan jeg kan...
6. november 2024 | Kost og ernæring | 2 år, 2 mdr.
Kære Helen Jeg læste netop dit nyhedsbrev om de forskellige virusinfektioner...
Viden om børn:
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S