Svar: Vuggestue og sommerferie
Kære Mor til nyt vuggestuebarn
Tak for dit brev og din fine beskrivelse af jeres lille datter og hendes reaktioner i forbindelse med indkøring i vuggestue :)
Det lyder helt normalt og alderssvarende, at hun har svært ved at blive afleveret og det lyder rigtig fint, at det nu går lidt bedre. Det er helt okay, at hun stadig protesterer lidt over, at I går og dermed skilles - det er naturligt svært at sige farvel - men det lyder som om at hun nu er ved at knytte sig til pædagogerne og kan bruge dem, når I forældre ikke er der.
Man siger at børn har to forskellige form for tilknytningspersoner - de har mor og far, som er de primære omsorgspersoner, og så har de også sekundære omsorgspersoner, som de netop bruger, når mor og far ikke er der. De sekundære kan være f.eks. pædagoger i vuggestuen, en dagplejer, au-pair, bedsteforældre og lignende. Og jeres datter vil og skal naturligt knytte sig til pædagogerne og finde ud af at bruge dem - og det tager lidt tid, men netop det at hun begynder at tage dem i hånden og vise dem ting, at hun begynder at kunne trøste sig af dem osv. viser at hun nu er godt på vej :)
Og som udgangspunkt er det rigtig godt, at det går i den rigtige retning og jeg kan godt forstå jeres bekymring omkring 3-4 ugers sommerferie og om hun så skal starte forfra, når hun kommer tilbage efter ferie - og ja det skal hun måske. For jeg er enig med jer i, at det virker urimeligt, at aflevere hende, når I er derhjemme og hun tydeligt helst vil være hjemme og være sammen med jer ... Jeg forstår dog godt at I også gerne vil holde fast i genkendeligheden ved institutionen og det at det nu begynder at gå bedre og jeg tænker derfor at I måske en gang ugentlig kan gå forbi institutionen, lade hende være der lidt, lege lidt på legepladsen osv. så hun ikke glemmer vuggestuen og hvad der foregår der. Det kan også være at vuggestuen arrangerer en tur eller andet, hvor det kan være relevant at aflevere hende, så hun deltager i dette den dag - men i øvrigt så er hjemme.
Min umiddelbare tanke er altså at hun skal have lov til at være hjemme og holde ferie sammen med jer og at det er hendes umiddelbare behov. Men at I godt kan lade hende besøge eller være i institutionen f.eks. en gang om ugen, som det nu kan passe ind. Prøv at tale med pædagogerne om, hvad der skal foregå i løbet af sommeren. Det kan jo tænkes at hendes stuepædagog har ferie og derfor ikke er der, så jeres datter skal afleveres i favnen på en fremmed og så er I lige vidt. Så synes jeg det er bedre at hun er derhjemme i trygge rammer og får bygget sig op til at kunne klare adskillelse igen.
Hun er stadig lige på grænsen til at hun forstår, hvor I er, når hun ikke kan se jer. De fleste børn er 16 måneder før de begynder at få lidt bevidsthed om at I ikke er forsvundet, selvom I er ude af syne - og det er derfor hun stadig kan blive rigtigt ked af det, hvis ...
... du går i køkkenet og lader hende være alene i stuen. Hun kan heller ikke forholde sig til tid og ved derfor ikke, når I går, om I kommer igen om 5 minutter eller om 5 timer - og stille og roligt lærer hun at fornemme tid ud fra det, der sker i løbet af dagen.
Hun vil f.eks. lære at I kommer, når hun har sovet eller imens hun spiser frugt og vil mærke i sit indre ur, at nu er det tid til at mor og far kommer - og måske begynde at spejde mod døren, eller måske blive ked af det, når hun ser at andre børn hentes og opdager at det ikke var hendes forældre der kom...
Og derfor er det som udgangspunkt også en rigtig god idé, som pædagogerne har sagt, at du forsøger at aflevere hende i favnen på stuepædagogen. Når du afleverer hende i favnen på den anden, så signalerer du "nu går jeg og pædagogen passer på dig" og samtidig kan pædagogen så vinke farvel til dig sammen med din datter og hjælpe hende videre med dagen.
Hvis du bliver hængende i institutionen, så kan din datter tolke det som om at noget er galt. At du har svært ved at gå fordi du ikke er helt tryg ved at de kan passe hende og derfor bliver du der ... og det vil gøre hende utryg, fordi hun spejler sig i dig og i de signaler du sender.
Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen
Tirsdag 6. maj: Børn & Mad, FOF Aarhus
Hun vil ikke kunne forstå "kommer, når du har sovet" eller lignende, men det betyder ikke at du ikke kan sige disse små sætninger. Pædagogen hører dem jo også og i takt med at jeres datter bliver ældre og begynder at få mere sprog og måske spørger efter jer, så vil pædagogen jo kunne gentage det du har sagt "mor kommer, når vi har spist" eller hvad det nu er og på den måde betrygge jeres datter. Ellers er det vigtigt at sige farvel og vinke farvel og som sagt lade pædagogen hjælpe jeres datter videre.
Om hun skal afleveres til fast tid om morgenen, afhænger helt af hvordan I oplever at det fungerer bedst. Nogle børn har lettere ved at blive afleveret tidligt, hvor der ikke er så mange børn og de bedre kan overskue afleveringen og samtidig er med fra starten - andre børn har det bedre med at blive afleveret på legepladsen ... Det er vidt forskelligt og der er ingen faste regler her. Lige nu skal I gøre det, som I fornemmer vil virke bedst og hvis det er at hun nogle dage sover lidt længere, afleveres lidt senere og således har mere overskud til dagen og alle dagens udfordringer, så er det helt okay.
Når hun har ekstra meget brug for jer, brug for fysisk kontakt og nærhed derhjemme og virker lidt mere pylret, i separationsfase osv. så er det fordi adskillelsen i løbet af dagen naturligt er svær for hende. Jeg plejer at sige at hendes mor-depot eller forældre-depot skal fyldes op, så hun har ekstra meget brug for jer, brug for jeres nærhed og fysiske kontakt, når I er sammen - fordi hun så har noget at tære af, når I ikke er sammen i løbet af dagen:)
Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
28. oktober 2024 | Diverse | 4 mdr.
Kære Helen Tusind tak for dit sidste svar, det gav ro herhjemme! Men nu...
12. oktober 2024 | Diverse | 2 mdr.
Kære Helen Min veninde og jeg har fået vores drenge med kun en uges...
31. august 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen. Har lige brug for at hører dine tanker, omkring min bekymring til...
13. juni 2024 | Diverse | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen. Min datter på 2 år og 6 måneder går i en vuggestue med cirka 25...
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Navn - navngivning
Alle børn skal have et navn - mindst et fornavn og et efternavn. Og dit barn skal have sit navn, før det fylder 6 måneder. I kan give jeres barn et navn på to måder: Enten ved dåb i folkekirken eller ved at ansøge om navngivning via Borger.dk.
Der er i princippet ikke nogen begrænsninger på antallet af fornavne, som du må kalde dit barn. Men der er regler for, hvilke navne du kan give dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.